Jake Gyllenhaal ombord på filmatiseringen af spillet "The Division"

Computerspillet "Tom Clancy's the Division" var en stor salgssucces. På bare fem dage genererede det 330 mio. dollars. Derfor vil det måske også sælge mange billetter som film, tænker Ubisoft, som også står bag "Assassin's Creed"-spillene og den kommende film med Michael Fassbender.

Denne gang har Ubisoft fået Jake Gyllenhaal med ombord på projektet, ikke blot som skuespiller, men også som producer. Dette bliver den anden spilfilmatisering på hans CV – den første var "Prince of Persia: The Sands of Time" fra 2010. 

Historien i "The Division" foregår i New York, hvor en farlig virus er brudt ud. En agent fra Divisionen efterforsker sagen, samtidig med at han må forholde sig til den kraftige øgning i kriminalitet. Bliver filmen som spillet, kan man se frem til mange skyderier. 

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato. 

Kommentarer

Jake Gyllenhaal ombord på filmatiseringen af spillet "The Division"

  • ★★★★★★0

    Spillet siges at være pænt kedeligt, men jeg tror bestemt, at grundidéen kan blive en god film.

    Zero Cool 2-06-16 14:50

  • ★★★★★0

    Spillet har da generelt scoret ret gode anmeldelser, Bruno. Det er ikke min type spil, men det skulle da være længder bedre end f.eks. Destiny.

    David Lund 2-06-16 15:03

  • ★★★★★0

    Der er lavet en kortfilm som reklame for spillet, der ku give en idé om hvordan en evt. film ku tage sig ud, fordi ja idé'en i historien er ganske tiltagende.

    Corridor Digital, og devin graham har lavet den i samarbejde med Ubisoft.

    The Division

    Elwood 2-06-16 15:09

  • ★★★★★★0

    Spillet har da generelt scoret ret gode anmeldelser, Bruno. Det er ikke min type spil, men det skulle da være længder bedre end f.eks. Destiny.

    Tjo, det kan da være, men de folk jeg lytter til, når jeg kigger på spil, jeg er i tvivl om, har dømt det kedeligt og de par streams jeg har set af spillet, ændrede ikke den opfattelse. :)

    Jeg kender meget lidt til Destiny, udover at det er en looter shooter lavet af Bungie til konsollerne. :)

    Zero Cool 2-06-16 15:11

  • 0

    Jeg har lagt et par timer i The Divison efterhånden, og hvis man har nogle gode kammerater at spille sammen med, så holder spillet hele vejen. Missionerne er meget varieret, selv om der ikke er så meget nyt i selveste gameplayet. Og ja, dét er meget bedre end Destiny, men der skulle selvfølgelig heller ikke så meget til. 

    8/10 herfra.

    Kyllingebenet 2-06-16 17:36

  • ★★★★★0

    Tjo, det kan da være, men de folk jeg lytter til, når jeg kigger på spil, jeg er i tvivl om, har dømt det kedeligt og de par streams jeg har set af spillet, ændrede ikke den opfattelse. :)

    Jeg kender meget lidt til Destiny, udover at det er en looter shooter lavet af Bungie til konsollerne. :)

    Hvem er disse personer, der hr dømt det kedeligt? Vil meget gerne læse lidt forskelligt om spil - især den slags jeg alligevel aldrig får spillet selv, og alligevel ikke danner mit helt eget indtryk af.

    David Lund 2-06-16 19:05

  • ★★★★★★0

    Dem jeg plejer at lytte til, er TotalBiscuit, itmeJP og CohhCarnage, samt nogle af de folk der er på The Co-Optional Podcast. TB er den eneste af dem, der er "rigtig" anmelder, hvis man kan kalde ham det.

    Jeg har som regel en god mavefornemmelse når det kommer til spil, men hvis jeg er i tvivl, plejer jeg at se hvad de har at sige, fordi jeg kender deres smag ret godt.

    Det skal dog siges, at i hvert fald den ene af dem, har meldt ud, at den slags spil ikke er for ham.

    Zero Cool 2-06-16 19:50

  • ★★★★★0

    Cool tak!

    David Lund 2-06-16 20:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen