Laurence Fishburne har åbenbart glemt, at han er med i Marvels MCU-saga

I et nyt interview synes "The Matrix"-stjernen uvidende om, at han medvirkede i "Ant-Man and the Wasp" for blot fem år siden.

De fleste af os har formentlig svært ved at huske præcis, hvad vi lavede på jobbet for en håndfuld år siden – særligt ovenpå pandemien, der for alvor har torpederet hukommelsen og tidsfornemmelsen for mange af os.

Alligevel er det en anelse påfaldende, at Hollywood-skuespilleren Laurence Fishburne tilsyneladende allerede har glemt, at han for fem år siden optrådte i Marvels "Ant-Man and the Wasp". Fishburne arbejdede trods alt formentlig i adskillige uger på projektet og spillede over for store navne som Michael Douglas og Paul Rudd.

I MCU-filmen spillede Fishburne forskeren Bill Foster, som tidligere arbejdede sammen med Hank Pym (Douglas) i S.H.I.E.L.D., og som samarbejder med filmens skurk, Ava 'Ghost' Starr.

Læs også: "Ant-Man and the Wasp: Quantumania" er et langt større Marvel-hit end forgængerne

Under et nyligt interview med podcasten Phase Zero fastslår Fishburne, at han virkelig glæder sig til at se "Captain America: New World Order" og tilføjer:

"Jeg er vild med MCU, mand. Jeg elsker Marvels filmunivers. Og selvom jeg ville elske at dukke op i det, så har jeg det fint med bare at være en fan og se, hvad de finder på."

Ret skal være ret: MCU-franchisen er efterhånden gigantisk og huser over 30 film og snart lige så mange tv-serier, så vi bebrejder ikke Fishburne for at glemme, at han allerede har optrådt som en lille møtrik i det enorme maskineri.

MCU-sagaens seneste opus var pudsigt nok den tredje "Ant-Man"-film, "Ant-Man and the Wasp: Quantumania", og herunder kan du se Moovy TV's interviews med Marvel-filmens superstjerner, inklusive Jonathan Majors og førnævnte Douglas:

Kommentarer

Laurence Fishburne har åbenbart glemt, at han er med i Marvels MCU-saga

  • ★★★1

    Ha ha - sjov bommer der fra Fishburne :)

    Gormanden15-03-23 21:35

  • ★★★★0

    ..og hvis ikke DIE HARD-fan skal man STADIG huske ALT omkring MEU*!(aka. når Disney© udvider)

    *Hovsa, MCU hedder det jo...

    Beklager! mumle, mumle - noget med sten og det at leve under den slags mht. superhelte osv...

    Undskyld! Fans ..og kald mig bare Laurence.

    Gasivodo16-03-23 00:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen