Som en der var ung i 80'erne var bogen et meget fornøjeligt bekendtskab. Desto større var skuffelsen over filmens manglende elementer.
"Ready Player Two" på vej – i bogform
Så er spørgsmålet, om Steven Spielberg også er frisk på at filmatisere opfølgeren til sci-fi-hittet "Ready Player One".
Forfatteren Ernest Cline er ved at være klar med opfølgeren til fremtidsromanen "Ready Player One" – med den logiske titel "Ready Player Two".
Den første bog blev så stort et bestseller-hit, at selveste Steven Spielberg i 2018 filmatiserede sci-fi-eventyret, der foregår i år 2045. Her tilbringer størstedelen af befolkningen det meste af fritiden i OASIS: En virtual reality-parallelverden, hvor tilværelsen nu går ud på – via spil – at udleve alverdens drømme og deltage i konkurrencer, der kan gøre spillerne til millionærer og superstjerner.
Læs også: Ready Player One (UHD-anmeldelse)
Såvel bogen som filmen er fyldt til randen med popkulturelle gamer- og filmreferencer, der kan give selv hardcore-nørder julelys i øjnene.
Det er sparsomt med detaljer om fortsættelsens plot, men Ernest Cline har dog afsløret, at hovedkaraktererne fra "Ready Player One" vender tilbage i den 384 sider lange "Ready Player Two", som udkommer 24. november.