Ridley Scott: Forlænget version af "The Last Duel" på vej

"The Last Duel" har skuffet ved billetlugerne, men Scott satser på, at en alternativ version vil hitte i hjemmebiografen.

Selvom både vi her på Moovy – og alverdens anmeldere – var begejstrede for Ridley Scotts autentiske ridderepos, "The Last Duel", så har filmen helt klart underpræsteret ved billetlugerne. I skrevne stund har filmen blot indtjent 29 mio. dollars på verdensplan, mens den har kostet 100 mio. dollars at producere – eksklusive PR-udgifter.

Scott har tidligere udtalt sig om filmens skuffende omsætning og bl.a. bebrejdet "millennials og deres telefoner" for filmens manglende succes, men manden bag "Blade Runner", "Alien" og "Gladiator" er slet ikke klar på at afskrive filmen endnu.

I et interview med podcasten ReelBlend fastslår Scott, at han snart udgiver en forlænget version af "The Last Duel" – og hvis nogen er kendt for at vende tilbage til klipperummet og sammensætte forlængede/forbedrede versioner af sine film, så er det Scott.

Læs også: Ridley Scott reagerer på skuffende "The Last Duel"-omsætning

Der er dog tale om en forlænget version, men ikke et decideret Director's Cut. Scott udtaler:

"Jeg synes, at visse film fungerer bedre i hjemmet, hvor man kan pause, hente en øl og så komme tilbage. Så jeg laver en længere version. Men det bliver ikke et 'director's cut'. Det bliver et forlænget cut."

En af filmens stjerner, Matt Damon, og manuskriptforfatteren Nicole Holofcener har da også afsløret i et andet interview, at Scotts første gennemklip var 3,5 timer langt, så det kan være, at filmens fans kan se frem til en hel times nyt materiale i den nye version. Udgivelsesdatoen er stadig ukendt.

Moovy TV har i øvrigt talt "The Last Duel"-stjernen Jodie Comer og den Oscar-nominerede manuskriptforfatter Nicole Holofcener om Scotts ridderdrama. Se de eksklusive interviews herunder:

Kommentarer

Ridley Scott: Forlænget version af "The Last Duel" på vej

  • ★★★★0

    Typisk Scott :)

    Babo28-11-21 17:43

  • 0

    Har slet ikke set nogen som helst form for markedsførring fra den. Til gengæld har jeg set meget fra House of Gucci, og den er jeg klar på.

    Johnny4228-11-21 18:41

  • 0

    Får vi "unge" mennesker også skylden for vi ikke gider se den så ?

    Geekalot28-11-21 19:44

  • 0

    Hvor mange af hans film, er ikke kommet i en forlænget udgave? 

    Nagash28-11-21 23:22

  • 0

    Alien. Der var directors cut lidt kortere. 

    Men ellers har du vist ret. 

    Kalle Ferm29-11-21 01:12

  • ★★★0

    Gad vide om vi/I er lige så "sjove" den dag, de 80+ somre oprinder?

    Typisk Scott :)

    At hoppe ud fra broer?

    Tåpik: Go Ridley! Længere ER bedre. Og JA! Er ikke fan af Alien(1979) DC.

    ..glemmer ALDRIG: Kingdom of Heaven DC.  For Syv Søren,  hvor er den bare god i forhold til Bio udgaven!

    Gasivodo29-11-21 05:15

  • 0

    Gad vide om vi/I er lige så "sjove" den dag, de 80+ somre oprinder?

    At hoppe ud fra broer?

    Tåpik: Go Ridley! Længere ER bedre. Og JA! Er ikke fan af Alien(1979) DC.

    ..glemmer ALDRIG: Kingdom of Heaven DC.  For Syv Søren,  hvor er den bare god i forhold til Bio udgaven!

    Er enig i at KOH Directors Cut er et glimrende eksempel på hvad et extended cut kan gøre ved en middelmådig bio oplevelse. Kan også fremhæve Gladiator, selvom bioversionen var god i forvejen, så synes jeg at DC af filmen var langt bedre.

    PatrickJane29-11-21 10:53

  • 0

    Er enig i at KOH Directors Cut er et glimrende eksempel på hvad et extended cut kan gøre ved en middelmådig bio oplevelse. Kan også fremhæve Gladiator, selvom bioversionen var god i forvejen, så synes jeg at DC af filmen var langt bedre.

    Den lange udgave af Gladiaoter er IKKE en DC. Det gjorde han meget tydelig i den intro der var på min gamle DVD. Han mente biografudgaven var den rigtige, men blev opfordret af studiet til at klippe en længere udgave sammen dengang DVD Special Editions var kæmpe stort.

    Nagash29-11-21 19:26

  • ★★★★0

    Han mente biografudgaven var den rigtige, men blev opfordret af studiet til at klippe en længere udgave sammen dengang DVD Special Editions var kæmpe stort.

    Det samme gør sig gældende for “Alien”.

    Kruse29-11-21 19:55

  • 0

    Den lange udgave af Gladiaoter er IKKE en DC. Det gjorde han meget tydelig i den intro der var på min gamle DVD. Han mente biografudgaven var den rigtige, men blev opfordret af studiet til at klippe en længere udgave sammen dengang DVD Special Editions var kæmpe stort.

    Mente naturligvis extended cut. Aner ikke hvorfor jeg fik skrevet DC. Men mener stadig at extended cut af Gladiator er bedre end bio versionen dog.

    PatrickJane30-11-21 19:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen