Ron Howard i spil til at overtage Han Solo-spin off

Et af de store spørgsmål, som uvægerligt melder sig ovenpå den højst overraskende nyhed om, at Chris Miller og Phil Lord har forladt instruktørstolene på "Star Wars"-spin-off-filmen om den unge Han Solo, er hvem, Lucasfilm og Kathleen Kennedy vælger skal overtage instruktørtjansen efter de kreative uoverensstemmelser med de oprindelige instruktører. 

Ifølge The Hollywood Reporter kunne valget meget vel falde på den Oscar-vindende instruktør Ron Howard, som tidligere har arbejdet tæt sammen med skaberen af Star Wars, George Lucas, på fantasy-klassikeren "Willow" fra 1988, som Howard instruerede. Han er desuden kendt for film som "Apollo 13", "Et smukt sind", "Da Vinci Mysteriet" og sidste års "The Beatles: Eight Days a Week - The Touring Years".

Udover Howard nævnes Joe Johnston ("Jumanji") og Lawrence Kasdan (som har skrevet manuskriptet til Han Solo-filmen og til "Star Wars: The Force Awakens") som mulige kandidater til at få filmen om den unge Han Solo i mål til premieren, som stadig forventes at finde sted i maj 2018.

Kommentarer

Ron Howard i spil til at overtage Han Solo-spin off

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen