"The King’s Man 2" er på vej – og har Hitler som skurk

Det femte kapitel i "Kingsman"-franchisen har nazisternes diktator som sit onde omdrejningspunkt.

Sidste sommer rapporterede vi her på Moovy, at instruktøren Matthew Vaughn ville gå i gang med optagelserne til "Kingsman 3" i år.

Filmen fungerer som en fortsættelse til "Kingsman: The Secret Service" (2014) og "Kingsman: The Golden Circle" (2017), som handler om den unge superspion Gary 'Eggsy' Unwin, spillet af Taron Egerton, som gang på gang redder verden sammen med sine hjælpere i agent-organisationen Kingsman.

Men efter "Kingsman: The Golden Circle" fik vi ikke en 3'er, men i stedet en prequel om Kingsman-fælesskabets skabelse under 1. verdenskrig: "The King's Man".

Og selvom filmen skuffede ved billetlugerne i 2022, så har filmselskabet åbenbart forståelse for, at pandemien spillede en stor rolle i den svage omsætning, for Vaughn får lov til at lave "The King's Man 2". Det skriver Collider. Og måske er det derfor, at Vaughn ikke har haft tid til at kickstarte arbejdet på "Kingsman 3" endnu?

Se også: "Argylle": Første actionfyldte trailer til "Kingsman"-instruktørs nye stjernespækkede spion-thriller

Vaughn fortæller Collider, at "The King's Man" oprindeligt skulle have været en tv-serie i stil med Netflix' "The Crown", som stiller skarpt på Storbritanniens kongehus, blot med mere spionage.

Og det er faktisk ikke usandsynligt, at "The King's Man 2" ikke bliver en spillefilm, men i stedet en form for tv-serie. Den travle Vaughn arbejder i øvrigt stadig på "Kingsman 3" og et "Kick-Ass"-reboot. Læs mere hos Screen Rant.

En scene under rulleteksterne i den første "The King's Man" antydede, at Adolf Hitler ville blive skurken i seriens næste fortælling. Og det bekræfter Vaughn, som i øvrigt fastslår, at fortsættelsen får titlen "The Traitor King". "The King's Man" brugte også ægte historiske personligheder såsom flere europæiske konger og den russiske mystiker Grigori Rasputin spillet af Rhys Ifans.

Og netop den veloplagte Ifans interviewede Moovy TV sidste år op til biografpremieren på "The King's Man" – hvor vi bl.a. diskuterede en noget unik "sexscene" med Ifans og Ralph Fiennes:

Kommentarer

"The King’s Man 2" er på vej – og har Hitler som skurk

  • ★★★★★0

    Må nok desværre sige det ikke en jeg ser frem til, måden den hang så lidt sammen med det univers den sku lede op til var weird. Og skurken var kedelig.

    Elwood22-10-23 17:53

  • ★★0

    Må nok desværre sige det ikke en jeg ser frem til, måden den hang så lidt sammen med det univers den sku lede op til var weird. Og skurken var kedelig.

    Fuldstændig enig, den første sagde mig ikke noget..

    MadMartigan22-10-23 20:30

  • ★★★0

    Jeg har aldrig set The Golden Circle, men så The King's Man, jeg har umiddelbart ikke behov for flere film i serien. Det virker lidt som om at idéen kun var interessant nok til en film.

    NSF22-10-23 20:33

  • 0

    Den første var en herlig og gennemført fed film. Nummer 2 i rækken desværre noget under niveau og den seneste desværre helt jammerlig .

    Universet  synes jeg enormt godt om - pt. følger franchisen meget godt samme forløb som Fast & The Furious så måske vi har 10 film i vente?

    Dominar Rygel XVI26-10-23 11:07

  • ★★★★★★0

    Nøj, jeg ville ønske at Matthew Vaughn ville bruge sine kreative evner på noget andet. Både DC og MCU kunne godt bruge hans hjælp for tiden.

    Wayne26-10-23 12:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen