Podcast: Moovy & Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i december! (m. Rikke Johnsen)

Julen står for døren, og hvilken bedre måde at fejre dét på end med (jule)klassikere i biografen?

Med et veloverstået Spotlight om David Cronenberg og anmeldelser af seneste aktuelle titler går Moovy Podcast ind i årets sidste måned. December byder på masser af hyggelig julestemning, og i Moovy Podcast betyder en ny måned selvfølgelig også et nyt kalenderafsnit i samarbejde med biografen Øst for Paradis.

Sammen med programlægger Rikke Johnsen gennemgår de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, månedens særevent og udvalgte premierefilm – samt en række Cinemateket-visninger, der hver tirsdag byder på store og små filmklassikere.

December byder selvfølgelig på masser af film til at komme i julestemning, mens et par af filmhistoriens sværvægtere også bliver serveret.

(Jule)hygge for hele familien er der nemlig mulighed for, når både Steven Spielbergs udødelige klassiker, "E.T.", og den muntre "The Nightmare Before Christmas" dukker op. Julestemning daler ikke, når den populære nyklassiker "Love Actually" kan kombineres med Ingmar Bergmans storladne "Fanny og Alexander".

HØR OGSÅ: SPOTLIGHT #8 - DAVID CRONENBERGS KROP OG SIND (DEL III)

Forbinder man julen med gangsters og jakkesæt, byder muligheden sig for at se både "The Godfather" og dens efterfølger "The Godfather: Del 2", mens Robert Bressons franske nybølgeklassiker, "Lommetyven", også dukker op.

Den enormt populære "Pink Floyd's The Wall", som også var at finde i novembers program, dukker atter op hele to gange, og her skal det opklares – hvorfor er den konceptuelle film om Pink Floyds legendariske album populær?

Som en tidlig julegave tager episoden forskud på januars første visninger. Her kan man se den spanske klassiker "Ånden i bistaden", som bl.a. har inspireret Guillermo del Toro.

Og den 3. januar dukker den Moovy Podcast-aktuelle David Cronenberg op med en visning af det psykologiske drama "Blodbrødre" ("Dead Ringers"), der byder på dobbelt op på Jeremy Irons. Moovy Podcast præsenterer også denne visning, som du kan købe billetter til her.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy & Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i december! (m. Rikke Johnsen)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen