Godt man er Liverpool fan!
Det var en fantastisk aften! På nær, selvfølgelig, Keitas skade. Nu så det endelig lige ud til, at han var ved at finde sig en plads på holdet, og så sådan en fransk hjerneblødning.
Jeg stod og så kampen på telefonen i køkkenet, mens jeg ryddede op efter aftensmaden, og konen og datteren var nødt til at komme ud og se, hvad der skete, da jeg begyndte at stå og bande og svovle og kalde på VAR (som da heldigvis også trådte ind).
Jeg havde på fornemmelsen, at der ville komme en grim sviner, der ville koste en skade. Ikke mindst, da dommeren ikke engang trådte ind over for Ronaldo, da han lige brugte Curtis Jones som boldholder til en sparkeøvelse.
Men nuvel. One-season-wonder Salah har heldigvis gang i verdens længste sæson, nu kørende på femte år, og Brighton ligger over Man Utd i rækken. Alt i alt er det en dejlig mandag.