Ketchup?? Det dypper man pølser i :)
Nej, jeg steger hakket kød af i løg, med hvidløg og sort peber. Så får den en dåse tomatpuré, der steges af, så det frigiver sukkerstofferne. Når det dufter godt, smider jeg en dåse hakkede tomater i og en smule vand, som koger ned. Jeg bruger meget Remas forskellige frostblandinger, og den her fik en pose af det italienske. Jeg lader det koge ud, så jeg kan snyde grøntsager i børnene. Den her fik 3 grene frisk timian og en 5-6 blade løvstikke. Det hele koger et par timer, og smages til med krudt, sukker, MSG, oregano, mere hvidløg og salt hvis det mangler det. Det er ret kraftigt i smagen, så den får lige en dl. fløde.
Jeg lavede noget gulerod julienne blandet med en ordentlig omgang purløg, som jeg lagde som en bunke midt i gryden.
Det er en ret, som jeg har lavet siden jeg flyttede hjemmefra, så jeg tænker ikke nærmere over hvad jeg gør, så det tog lidt tid at skrive det her ned :)