Dagens horror-gallore:
Halloween (2018)
Halloweens succes har skabt en bølge af reboots, som ser bort fra en hel masse efterfølgere. Med orginale skuespillere, soundtrack taget fra original-filmen og med historier, der hænger sammen med den originale film, er både Halloween, Exorcisten, Candyman og Texas Chainsaw Massacre blevete genstartet.
Og - det giver god mening, at der kommer en sådanne bølge i forlængelse af Halloween, for den gør stort set alt det rigtige. Historien hænger sammen, og det er ikke et ulogisk hul på 40 år. Soundtracket er skabt ud fra originalen, og selvom der selvfølgelig er referencer til Halloween 1978, er det ikke nostalgi-porno.
Den er voldelig, underholdende og en bedre efterfølger en Halloween II og H2O. Det er klart, hvis man går meget op i at finde røde tråde i franchises, så hænger det ikke sammen, men jeg har det fint med, at de forskellige reboots eksisterer side om side.
8/10
----
Halloween Kills
I direkte forlængelse af Halloween kommer Halloween Kills - faktisk præcis som mellem Halloween og Halloween II.
Halloween Kills kunne have været den bedste film i hele franchisen, men den er desværre til tider lidt rodet. Den første halvdel af filmen hører dog til blandt noget det bedste, som Halloween har at byde på. Hele ideen med, at overleverne tager sagen i egen hånd og den nærmest klaustrofobiske frygt-stemning er godt lavet. Det skulle have været dyrket meget mere, og så havde det været en utrolig intens film.
Den er slet ikke dårlig dog, og hvis jeg skulle vælge mellem at sætte den originale Halloween og Halloween II, Rob Zombies film eller de to nye, vil jeg klart fortrække de to nye.
7/10
----
Candyman (2021)
Candyman anno 2021 er en ok forlængelse af den originale Candyman, som desværre bliver trukket lidt ned af et par ting: en ufokuseret historie, en alt for overforklaret pointe og så er jeg ikke helt vild med det miljø, den foregår i. Når det er sagt, så er det bestemt ikke en dårlig film, og jeg synes, det er helt fint at bruge Candyman-myten til en social kommentar. Men det fungerer bare bedst med sociale kommentarer, når de er mere subtile og ikke håbløst overforklaret.
6/10
----
Spiral
Saw-franchisen er overordnet set en af de bedre franchises. Den første er allerede en horror-klassiker, og selvom ingen af de andre er ligeså gode, så er der stadig gode film blandt de mange efterfølgere, selvom f.eks. Jigsaw ikke er specielt god (4/10 giver jeg den).
Hvor ligger Spiral så - den 9. film i rækken? Den ligger 100% og uden tvivl som den værste af alle film. Og langt hen ad vejen skyldes det Chris Rocks skuespil. Det er fucking forfærdeligt. Det er faktisk lang tid siden, jeg har set en seriøs film med så dårligt skuespil.
Historien er også noget mangelfuld og slet ikke fængende nok til at man giver følge med i den. Så er der selvfølgelig en kommentar til politiets moralitet. Men det fungerer heller ikke. I stedet for et moderne indspark med en social kommentar føles det mest af alt som en B-film med et stort budget.
3/10