Der er allerede små modtræk til den måde at leve på, selvom jeg ikke synes at problemet er så stort, som man ofte gør det til.
Men jeg synes ofte jeg ser folk, som søger ferie uden internet eller går fra eksempelvis it-jobs og tilsvarende, hvor man er meget "online", til at vælge en helt anden vej efter 5-10 år. Jeg har selv tænkt tanken nogle gange, fordi det kan være lidt tungt at arbejde med it til daglig og have det som interesse ved siden af, fordi man netop bruger rigtig meget tid på at være "på".
Det er heller ikke svært at finde eksempler på folk, som går imod at leve udenfor byen og leve lidt mere simpelt end hvad normen er blevet. Selv sådan noget som at gå mod musikstreaming og vælge vinyl og CD i stedet, ser jeg som et modtræk til den nuværende kultur.
Jeg bruger godt nok selv Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn, men de to sidstnævnte bruges mere eller mindre kun til at følge lidt med i hvad der sker blandt udvalgte personligheder, som jeg følger, samt blandt nuværende og tidligere kollegaer.
Facebook og Snapchat bruges kun til venner og nære bekendte, og er lukket for alle andre, mens Instagram primært bruges når jeg sidder på potten, fordi jeg stort set ikke spiller på mobilen. :D