Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Jeg lavede en paneret kotelet med bearnaise, brasede kartofler og ærter. Har fundet ud af at tweeke glasbearnaise fra Rema med noget essens og fløde, og det bliver altså helt godt. (Gider ikke røre min egen hver gang..)

    davenport15-05-19 18:47

  • ★★★★0

    (Gider ikke røre min egen hver gang..)

    Snakker vi stadig mad...?

    chandler7515-05-19 18:53

  • ★★★★★★0

    Jeg lavede en paneret kotelet med bearnaise, brasede kartofler og ærter. Har fundet ud af at tweeke glasbearnaise fra Rema med noget essens og fløde, og det bliver altså helt godt. (Gider ikke røre min egen hver gang..)

    K-Salats Bearnaise synes jeg er bedst. Dejlig fed, og med lidt ekstra estragon bliver det fint. 

    Guldager15-05-19 19:15

  • ★★★★0

    Min livret plejede at være roastbeef med bearnaise, men jeg laver næsten aldrig bearnaise selv pga. de der 1000 kalorier pr. portion...

    chandler7515-05-19 19:35

  • ★★★★★★1

    Min søster har inviteret os på Running Sushi, så nu skal der ædes, som var der ikke et i morgen! Det er børnenes favorit ud-at-spise-sted, og de lander den på 20-25 portioner hver. Ejerne græder af glæde, når vi går igen...

    davenport18-05-19 16:41

  • ★★★★★★0

    Jeg kom til at spise en dåse baked beans i eftermiddag... Den hævner sig nu. (Familien er gået i seng tidligt...)

    davenport19-05-19 20:37

  • ★★★★★★0

    Har lige en rest (500 gr.) oksemørbrad og en hjemmerørt bearnaise til at stå, så dem vil jeg ha, når resten af røverne sover. Kød og sovs. Intet andet. (Der bliver ikke bjerge af ingenting!)

    davenport26-05-19 21:58

  • ★★★★★★0

    Jeg har fået til opgave at lave en jubilæumskage til vores familietur, og det er sgu ikke min spidskompetence.

    Den skal helst ikke bestå af for mange dele, så jeg tænker noget i stil med:

    • Købe-lagkagebund smurt med citronpuré
    • Hvid chokoladecreme
    • Hindbærmousse
    • Pyntet med finthakkede nødder, hindbær og høvlet hvid chokolade

    Altså...det kan vel godt gå sammen?

    Guldager30-05-19 15:57

  • ★★★★0

    Når man stavblender - hvordan undgår man, at det ryger ud til højre og venstre i køkkenet?

    chandler7510-06-19 19:40

  • ★★★★★★0

    Hæld det du skal blende i et højt litermål. 

    Guldager10-06-19 19:44

  • ★★★★★★0

    Hold den under væsken, og brug trin 1 indtil det er nogenlunde jævnt.

    davenport10-06-19 20:00

  • ★★★★0

    Hæld det du skal blende i et højt litermål. 

    Det vil jeg prøve næste gang, tak :)

    Hold den under væsken, og brug trin 1 indtil det er nogenlunde jævnt.

    Det var noget spinat og persille, der skulle blendes til pesto. Noget af det sidder stadig på køkkenvæggen...

    chandler7510-06-19 20:24

  • ★★★★★★0

    Det var noget spinat og persille, der skulle blendes til pesto. Noget af det sidder stadig på køkkenvæggen...

    Brug en morter til det i stedet for :)

    Guldager10-06-19 22:08

  • ★★★★0

    Brug en morter til det i stedet for :)

    God ide, det havde jeg ikke overvejet

    chandler7510-06-19 22:10

  • ★★★★★★0

    Har lige snittet grønt op til gammeldaws suppe. Fantastisk idé Obersten fik i det her lumre vejr, men jeg havde ikke noget fornuftigt alternativ, så vi må svede os igennem det. Det smager jo også godt det skidt. Havde ellers set en nem løsning med en pose frosne grøntsager, men de sælges åbenbart ikke om sommeren? Så jeg måtte igang med den gode kniv. (Det er nu også mere tilfredsstillende at snitte brunoise !)

    davenport12-06-19 17:09

  • ★★★★★★0

    Er ved at koge rødvin ind til sovs. Fandt 2 culotter til 75,- stykket. Så skal vi ha nye kartofler til med en masse snittet asparges, rødløg og sugar snaps vendt i smør og groft flagesalt.

    davenport15-06-19 14:59

  • ★★★★★★1

    Fandt lige nyretapper i REMA. Det plejer de sgu ikke at ha, men det smager jo godt, det skidt. Det kræver lidt skills med en skarp kniv, men det er det hele værd. Nye kartofler og indkogt vin & kalvefond. Nu dufter huset af restaurant :) 

    davenport10-07-19 20:40

  • ★★★★★★0

    Gammeldaws oksesteg med det hele. Var så et skarn, og lavede det af en oksefilet, mest fordi jeg hader oksefilet som beuf, og fik det helt godt ved at skamkoge den i 5 timer. Det smagte godt!

    davenport11-07-19 19:27

  • ★★★★0

    Købte lidt ind ved steak-out.dk, bl.a. iberico presa, som jeg længe gerne har villet prøve. Det ryger i badekaret senere i dag!

    dyg15-08-19 11:46

  • ★★★★0

    Det var satme lækkert! Godt jeg har 3 mere liggende i fryseren!

    dyg15-08-19 20:13

  • ★★★★★★0

    Næste uges madplan blev ikke den mest spændende, men det er let!

    I dag: Lasagne

    Søndag: Grøntsagsdeller med tofler og bearnaise

    Mandag: Kartoffel-porresuppe

    Tirsdag: Lasagne fra i lørdags

    Onsdag: Pasta med laks og spinat

    Torsdag: Kartoffelmos med grøntsagstopping

    Fredag: Tortellini med tomatsauce

    Guldager21-09-19 09:34

  • ★★★★0

    Skal til Vilnius på konference resten af ugen, det har jeg så parret med besøg på tre af de bedste restauranter i byen. Der er ingen Michelin stjerner i Vilnius, men disse tre skulle være i Michelin klassen. Og så er det billigt! Jeg tager tasting menuer på alle tre, hvilket henholdsvis koster 60, 60 og 115eur. 

    instagram.com/dziaugsmas.restoranas

    instagram.com/nineteen18_lithuania

    instagram.com/amandus.restaurant

    dyg15-10-19 06:16

  • ★★★★★★0

    Fik lige en flæskesteg af svigermor, så den har stået ved 90 grader hele dagen, og er ved at blive brunet af nu. Så skulle den være saftig og sprød om en lille times tid. Så må vi se hvem af børnene der ikke kan lide maden i dag. (Der er altid én, der "ikke kan lide dét!"

    davenport27-10-19 16:59

  • ★★★★★★0

    Har lige sat grøntsager over til en omgang gammeldags suppe. Det er lige vejr til den slags, og så laver det jo sig selv.

    davenport 2-11-19 15:25

  • ★★★★★★0

    Er i gang med at tænke nytårsmenu... 

    Vi bliver:

    • Mig... 
    • Min hustru, der ikke er kræsen, men undlader at spise pynt og tilbehør 
    • En nøddeallergiker, der heller ikke spiser fisk 
    • En ultrakræsen 
    • En helt normalt spisende 
    • En to-årig

    Men jeg tænker lidt, det skal være noget simpelt, og har brug for lidt hjælp. 

    Der kommer ikke forret, men grissini eller crostini med et eller andet skal der være.

    Så havde jeg tænkt mig, at vi skal have tre sliders.

    • En med ordentligt oksekød og klassisk tilbehør med et twist (f.eks. med syltede grønne tomater fremfor de normale røde)
    • En med hoisin-and og passende tilbehør.
    • En tredje, ukendt 

    Dessert: hjemmelavet is med noget lækkert til.

    Så jeg har brug for inspiration til:

    • Hvad skal der i en burger med hoisin-and?
    • Hvad kan en tredje burger være?
    • Godt tilbehør til en god, hjemmelavet chokoladeis? 

    Guldager 4-11-19 19:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen