Verdens bedste to'er er The Godfather Part ll - basta ;-)
Trailer: "Aliens Expanded": Ny dokumentar går i dybden med verdens bedste 2’er – se traileren
Hele historien om det endelige opgør.
Der er blevet sagt og skrevet meget om Ridley Scotts udødelige klassiker, "Alien", fra 1979, der i 2019 fik den dybdegående dokumentar "Memory: The Origins of Alien". Nu ser det ud til, at James Camerons mesterlige opfølger fra 1986 også får den dokumentar, den fortjener. Endda med Cameron selv foran kameraet.
"Aliens Expanded" er en kommende dokumentar, der beskrives som den ultimative ledsager til "Aliens". Den fire timer(!) lange dokumentar vil gå helt i dybden med alle filmens vigtigste scener og granske alt fra karakterne over våbnene til kulisserne. Filmen vil også kigge nærmere på den fanbase og kultur, som filmen var med til at skabe, og den indflydelse filmen har haft og stadig har her knap 40 år senere.
Se også: Frygten fra rummet er tilbage i første teaser til "Alien: Romulus"
Et kæmpe trækplaster ved "Aliens Expanded" er, at James Cameron selv er med til at fortælle historien. I et helt nyt interview sætter han flere ord på skabelsen af firsernes vildeste rumkrig. Derudover deler skuespillere som Michael Biehn, Lance Henriksen og Jenette Goldstein også ud af deres personlige fortællinger fra tilblivelsen af "Aliens".
"Aliens Expanded" udkommer digitalt og på Blu-ray til juni, men dokumentaren kan allerede nu forudbestilles på filmens hjemmeside. Forudbestiller man filmen inden 5. maj, kan man endda få sit navn med i rulleteksterne.
Se traileren til "Aliens Expanded" her: