Jeg er på indtil videre, virker dejlig creepy.

Trailer: Frygten fra rummet er tilbage i første teaser til "Alien: Romulus"
I biografmørket kan alle høre dig skrige.
Under udforskningen af en forladt rumstation, står en gruppe unge rumkolonister pludseligt ansigt til ansigt med den mest skræmmende livsform i universet.
Det kunne næsten være plotbeskrivelsen til Ridley Scotts banebrydende mesterværk "Alien" fra 1979. Men det er faktisk den foreløbige plotbeskrivelse til Fede Alvarez’ "Alien: Romulus", der får premiere senere i år.
LÆS OGSÅ: RIDLEY SCOTT: DEN NYE "ALIEN"-FILM ER F***ING GOD!
Første teaser er netop landet og selvom vi ikke får set meget til de frygtede rummonster, er der smurt et solidt lag klaustrofobisk uhygge ud over den et minut lange teaser.
Vi får også første kig på den kvindelige hovedrolle, der skal løfte den - meget - tunge arv fra Sigourney Weavers Ellen Ripley.
"Alien: Romulus" får efter planen dansk premiere 15. August. Teaser-traileren kan ses her: