Trailer: Peter Dinklage er den radioaktive hævner i første trailer til "The Toxic Avenger"

Toxie svinger moppen på ny.

I 1984 blev filmhistorien forandret for altid, da selskabet Troma berigede os alle med mesterværket "The Toxic Avenger". Filmen affødte flere fortsættelser, en animeret serie og en legetøjsserie. Et reboot har været på trapperne længe, og nu har vi endelig fået allerførste trailer til næste års helt store Oscar-vinder.

I en historie så klassisk som Shakespeares værker fortæller "The Toxic Avenger" historien om en småkikset og splejset pedel, der lander i en tønde radioaktivt affald og bliver til en overmenneskelig mutanthelt.

I den titulære hovedrolle finder vi Peter Dinklage, derudover består rollelisten af fine navne som Eljiah Wood og Kevin Bacon. Filmen har i skrivende stund ingen officiel dansk premieredato, men traileren kan ses lige her:

Kommentarer

Peter Dinklage er den radioaktive hævner i første trailer til "The Toxic Avenger"

  • ★★★★2

    Det ser meget bedre ud, end jeg havde forventet! Originalen er jo en kæmpe low budget-klassiker, så det er nogle store sko, der skal fyldes ud. Men foreløbigt ser det fint ud.

    thomsen 1-10-23 18:28

  • ★★★★1

    Jeg er helt klar, det ser overraskende godt ud!

    dyg 2-10-23 10:36

  • ★★★1

    Ha ha - i’m game..:)

    Gormanden 2-10-23 14:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen