Trailer: Intet slår hårdere end et comeback – ny trailer til 5. sæson af "Cobra Kai"
Kan vores karate-kammerater mon overvinde den magtsyge Terry Silver?
Om blot få uger vender de hårdtslående helte (og skurke) fra "Karate Kid"-universet tilbage i den 5. sæson af "Cobra Kai" – den ekstremt succesfulde spin-off til 80'ernes "Karate Kid"-filmtrilogi.
Vi ved, at der både er et "Karate Kid"-reboot og en "Karate Kid"-musical(!) på trapperne, men "Cobra Kai" fortsætter, hvor filmene slap, og skildrer fjendskabet/venskabet mellem de gamle karate-konkurrenter Johnny Lawrence (William Zabka) og Daniel LaRusso (Ralph Macchio).
Og i 4. sæson troppede den overgearede skurk fra "Karate Kid III", Terry Silver, op igen, og i 5. sæson er Johnny og Daniel nødt til at slå sig sammen – og finde flere allierede – i kampen mod den sølvhårede karate-konge.
Vi ved i øvrigt, at serien tidligst slutter efter sæson 6, mens Netflix-føljetonens skabere også har flere spin-offs på tegnebrættet. "Cobra Kai" er på rekordtid blevet en gigantisk, verdensomspændende seriesucces.
De seneste sæsoner af "Cobra Kai" udkom lige omkring nytårsdag, men sæson 5 af "Cobra Kai" lander på Netflix allerede den 9. september – altså dagen efter "Star Trek"-franchisens 56-års fødselsdag.
Den nyeste trailer kan ses her: