Anmeldelse: Annabelle Comes Home (Blu-ray)

De evigt dumme teenagere og de mange langsomme gåture gennem husets mørke korridorer trækker gevaldigt ned.

Der er ikke mange nutidige horror-franchises, der kan udløse en horde af fortsættelser, som det skete med f.eks. "Fredag d. 13.", "A Nightmare on Elm Street" og "Halloween". Det tætteste, vi er kommet på noget lignende i nyere tid, er "Saw". Til gengæld kan vi glæde os over, at spin-offs er det nye sort, og da "Nattens dæmoner" tilbage i 2013 blev endnu et uventet kæmpehit for instruktøren James Wan, blev der åbnet op for et utal af film, der foregår i samme univers – som passende har fået betegnelsen The Conjuring-Verse.

I "Nattens dæmoner" følger man den efter sigende sande historie om et ægtepar, der fungerer som paranormale efterforskere og djævleuddrivere, og som blev flittigt brugt af både private og staten gennem fem årtier i USA. Nogle af deres mange fortællinger blev kun berørt overfladisk i denne film, og derfor var der naturligvis plads til en række spin-offs, der med store kunstneriske friheder kunne udforske disse historier mere i dybden. Dæmondukken "Annabelle" blev den første i rækken af mange, og vi er nu nået til den tredje film om hende.

En aften da Ed (Patrick Wilson) og Lorraine Warren (Vera Farmiga) benytter deres vante babysitter Mary (Madison Iseman) til at passe deres datter Judy (Mckenna Grace), bryder helvede løs. Marys veninde Daniela (Katie Sarife) kommer nemlig på besøg med skjulte hensigter. Hendes far er for nyligt afgået ved døden, og pga. Warren-ægteparrets erhverv og evner, anser hun deres hjem som den oplagte mulighed til at tage kontakt til hans ånd. Der går ikke længe, før husets aflåste værelse fyldt med forbandede genstande står pivåben, og dæmondukken Annabelle bliver lukket ud af sit forseglede glasbur.

Instruktør og manuskriptforfatter Gary Dauberman har med "Annabelle Comes Home" taget et afsindigt fornuftigt valg og placeret alle løjerne i Warren-ægteparrets hjem. To fortsættelser af et simpelt spin-off som "Annabelle" er nemlig allerede to for mange, men filmens placering åbner op for et hav af muligheder. Annabelle står da også i skyggen for filmens mange andre ånder, når Pandoras æske bliver åbnet i filmens første akt. At titelrollen forbliver en biperson denne omgang, er dog et friskt pust til en fortærsket filmserie. Det positive ender dog her, for filmens udformning og opbygning minder nemlig meget om fortidens mange gyser-fortsættelser uden at have den samme charme og legesyge. De evigt dumme teenagere og de mange langsomme gåture gennem husets mørke korridorer trækker gevaldigt ned i en film, der ellers på papiret lyder som en underholdende rutsjebanetur. Det er også svært at samle sympati for en række karakterer, der konstant handler fuldstændigt utroværdigt, og lige så svært at lade sig rive med, når hver en spændingsscene trækker unødvendigt ud i langdrag.

Mckenna Grace er efterhånden kommet på landkortet med roller i "I, Tonya" og "Captain Marvel", men efter "The Haunting of Hill House" og nu "Annabelle Comes Home" skal hun passe på, at hun ikke udelukkende ender med at blive typecastet fremover. Hun har tydeligvis talentet og karisma nok til mere end blot at være Hollywoods nye go to girl i gyserfilm. Det samme kan bestemt ikke siges om Madison Iseman og Katie Sarife, der på intet tidspunkt formår at gøre deres karakterer til mere end overfladiske skabeloner. Manuskriptet antyder da heller ikke mere end det, og med Dauberman i instruktørstolen er fokus også først og fremmest på gyset i form af billige chokeffekter i hobetal. De få gange, hvor stemningen forsøger sig på det mere melankolske gys, udgør højdepunkterne i en ellers klichéfyldt og forudsigelig film, der aldrig rigtig kommer nogen vegne.

Hele baggrundshistorien samt karakteren Annabelle er allerede blevet grundigt udforsket i de første to film, så "Annabelle Comes Home" skal ikke ses som andet end en tur i rædselskabinettet. På trods af at filmen introducerer en lang række nye ånder og hertil muligheder for at lave spin-offs af en fortsættelse til et spin-off, er størstedelen af spilletiden ret langtrukken. Selvom James Wan selv har været involveret i produktionen, bider filmen også sig selv i halen, når den modsiger både det regelsæt, "Nattens dæmoner" skabte, samt selve mytologien bag Annabelle. Filmens lokation, effekter, make-up og produktionsdesign gør til gengæld, at filmen ikke er helt håbløs. Havde Dauberman interesseret sig lige så meget for sine karakterer og historien, som han tydeligvis gør for de tekniske aspekter, havde "Annabelle Comes Home" muligvis været en seværdig lille gyserfilm. Desværre er den i sin nuværende form intet andet end et mislykket kapitel i The Conjuring-Verse, der endnu ikke har produceret et eneste overordentligt vellykket spin-off.

Billede & Lyd

"Annabelle Comes Home" er skudt digitalt, og billedet står meget klart og uforstyrret. Det meste af filmen er meget mørk, men detaljerne forsvinder ikke af den årsag. Til gengæld skriger de få farver i billedet godt igennem, når de endelig dukker op. Udgivelsens Dolby Atmos lydspor har en noget nær perfekt lydbalance, der især kan høres i de mest intense spændingsscener. Dialogen går klart igennem, selvom musikken og effekterne brager derudad. Det meste af filmen er dog ret stille, men selv her skaber små detaljer i højtalerne en tæt atmosfære, der bidrager stort til stemningen og gyset.

Ekstramateriale

En featurette i tre dele kigger på filmens nye tilføjelser af ånder – hovedsageligt make-up og designmæssigt. Det praktiske og detaljerne i arbejdet er ganske imponerende, selvom man ikke får særlig meget af baggrundshistorierne for disse karakterer med. En anden featurette tager fat på værelset med de forbandede genstande, men afslører ingen nye detaljer om dette. Udgivelsens sidste featurette fokuserer på Warren-ægteparret, som ellers kun spiller en minimal rolle i filmen. Her ville det klæde ekstramaterialet at have haft lidt om deres datter i stedet, da hun er filmens omdrejningspunkt. De slettede scener tilføjer intet nyt til filmen, men især én scene fremviser Dauberman som en visuelt interessant instruktør i et skud, der minder meget om noget fra en Mike Flanagan-film. Bare af den simple årsag er de værd at kigge igennem.

Annabelle Comes Home (Blu-ray)

Kommentarer

Annabelle Comes Home (Blu-ray)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen