Anmeldelse: Brænd alle mine breve
Velkomponeret jalousidrama spiller på alle tangenter efter kunstens regler.
Erindringsbøger baseret på traumatiserende forhold i familiens fortid er i vælten. I Danmark har især "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov og Benjamin Koppels "Annas sang" markeret sig i nyere tid, men svenskerne kan også være med. Alex Schulmans personlige bestseller, "Brænd alle mine breve", går i flæsket på Schulmans egen fortid, hvilket der nu er kommet en spillefilm ud af.
I "Brænd alle mine breve" væves tre fortællinger sammen til én historie. Efter et heftigt skænderi med sin kone Amanda (Sonja Richter), indser forfatteren Alex (Sverrir Gudnason), at han bærer på en vrede. For at redde ægteskabet, går han i terapi og på opdagelse i sin egen opvækst, af at finde ud af, hvad vreden kommer af. Detektivarbejdet fører ham tilbage til sin barndom i vinteren 1988, til et skænderi mellem hans bedsteforældre, Sven (Bill Skarsgård) og Karin Stolpe (Asta Kamma August). For Karin havde været utro med den unge digter Olof Lagercrantz (Gustav Lindh) i sommeren 1932. Affæren viser sig at påvirke familien i årene efter.
Rivaliseringen mellem de to forfattere var kendt i samtiden. Stivnakkede og anerkendte Sven Stolpe stod overfor frigjorte og nytænkende Olof Lagercrantz. De to var som dag og nat. Det blev ikke just bedre af trekantsdramaet med Karin Stolpe, der næsten ikke kunne være skrevet bedre som en fiktion. Virkeligheden overgår som bekendt fiktionen, og Alex Schulmans roman overføres elegant som filmatisering.
Traumer går i arv og instruktør Björn Runge er ikke ubekendt i fremstillingen af dem, der skriver sig ind i generationsfortællinger. I "The Wife" ofrede en kone sig for familien, for at fremme sin mands karriere som anerkendt forfatter. I "Brænd alle mine breve" er temaet igen den overbærende kvinde bag den excentriske mand. Men med det fortællemæssige interessante greb, at tre historier i én beskrives på tværs af tid og sted. Det giver vores persongalleri ekstra psykologiske dimensioner, uden at det overfortælles. På trods af, at dramaet undervejs også byder på banale og teatralske elementer af den virkeligt højstemte slags.
Jalousien driver ned ad væggene. Bill Skarsgård er en opvisning i neurotisk udfarende adfærd, når besindelsen gang på gang mistes. Sven Stolpe gør alt for at bevare kontrollen over Karin Stolpe, mens Olof Lagercrantz fravrister ham den. Optrinnene nærmer sig det shakespearianske. Dét skal man være til for at stå distancen med "Brænd alle mine breve". For der skrues på alt, der kan få traumet til at smerte helt ind bag ribbenene.
Filmatiseringen af Alex Schulmans "Brænd alle mine breve" er i hænder på rutinerede Björn Runge et velkomponeret generationsdrama, der spiller på alle strengene. Også de mest skingre jammerskinker, så dem på de bagerste rækker også kan være med.