Anmeldelse: The Wife

Glenn Close leverer en ren tour de force-præstation.

Bag enhver stor mand står altid en kvinde. En sætning, vi alle har hørt på et tidspunkt. Lidt kliché, men sætningen findes af en årsag. Postulatet er præmissen bag svenske Björn Runges seneste film, "The Wife", der i disse dage gør sit indtog i de danske biografer.

Den stærke kvinde er Joan Castleman (Glenn Close), der rejser til Stockholm med sin familie, hvor forfatteren og husbonden Joe (Jonathan Pryce) skal modtage Nobels litteraturpris. En lykkelig begivenhed, der langsomt ender med at blive det modsatte. Deres søn, forfatteraspiranten David (Max Irons), kæmper for sin fars anerkendelse, mens Nathaniel Bone (Christian Slater) forsøger at skrive en biografi om Joes liv – hvis viden langsomt belaster Castleman-familien.

"The Wife" er historien om et langt og kompliceret ægteskab præget af narcissisme, løgne og pligtopfyldelse. Lige som vi tror, at vi endelig forstår Joan og Joes forhold, opstår endnu en drejning, der yderligere sår tvivl om omstændighederne. Runge formår ikke blot at holde handlingen interessant, men som filmen skrider frem, rykker man tættere på kanten af sædet. Manuskriptforfatter Jane Anderson er et sandt talent, når hun beskedent introducerer små detaljer, der senere bliver essentielle plotpunkter. Historien føles derfor nøje gennemtænkt.

Denne følelse forstærkes yderligere af de scener, der foregår i fortiden. Her følger vi Joan og Joe som unge, spillet af henholdsvis Annie Starke og Harry Lloyd. Omend det virker underligt i starten, spiller dette perspektiv en stor rolle i fortællingen. Når filmens klimaks ankommer, vil man som biografgænger være fuldstændig opslugt og emotionelt investeret i dramaet. Få værker kan gribe folk på den måde, som "The Wife" formår.

Men en stor del af æren tilhører også de fremragende skuespillere. Især Glenn Close, der leverer en ren tour de force-præstation, når hun stædigt forsøger at opretholde facaden, selvom det bliver sværere og sværere. Den 71-årige amerikaner spiller rollen så underspillet, uden at give åbenlyse fingerpeg på hendes reelle følelser, hvilket gør hendes optræden uhyggelig effektiv. Ingen tvivl om, at det er karrierens bedste optræden. Forhåbentligt vindes en række priser for præstationen og den i øvrigt fremragende film.

I sidste ende er der ikke så meget andet at sige. "The Wife" er en mesterlig film. En lektion i, hvordan man skaber interessant og medrivende drama, tilsat en af de bedste skuespilpræstationer, jeg længe har set. Få film opsluger så meget som denne, der er så betænksom i sin historiefortælling og så effektiv. For mig er dette en af de absolut bedste film i 2018.