Anmeldelse: Den lille havfrue

Havet er (stadig) skønt.

Omsider! Filmen, der har udløst historisk megen debat om kulturel tilegnelse, samtykke og identitetspolitik, kan langt om længe ses i de danske biografsale. Vores nysgerrighed kan endelig stilles. Og hvad er det så for en kontroversiel film, der har skabt en så betændt diskurs? Jo, det er såmænd et Disney-opus om en syngende havfrue, hvis bedste ven er en talende fisk.

Det bør egentlig være åbenlyst for enhver, at det er decideret dumt at gøre et fantasifuldt filmeventyr som "Den lille havfrue" til en politisk krudttønde. Men der findes vitterligt folk derude, der føler sig krænket over, at et fabeldyr fra det caribiske øhav ikke har kridhvid hud, og at et par sangtekster har fået mikroskopiske finjusteringer... Åh, nej – nu opfordres prinsen ikke længere til at kysse pigen uden hendes tilladelse. Skandale!

Men nøjagtig ligesom det håndtegnede megahit af samme navn fra 1989 så er den nye "Den lille havfrue" altså en politisk ufarlig, fornøjelig familiefilm, som både er charmerende og en smule skuffende i sin enkelhed. Enkel i den forstand, at "Den lille havfrue" følger den klassiske eventyrskabelon til punkt og prikke med alle sine uforbederlige skurke og uskyldsrene helte, som er lette at holde af (eller hade), men hvor man ofte savner lidt mere sul på deres personligheder og baggrundshistorier. Ud over havfruen Ariel og hendes udkårne, prins Eric, så kommer man ikke nok ind under huden (eller skællet) på fablens figurer.

Og så er den enkle fortælling totalt blottet for overraskelser – uanset om man så kender historien på forhånd eller ej. Den nysgerrige havfrue Ariel drømmer om at udforske overfladens univers. Hendes far, kong Triton, forsøger forgæves at tøjle sin datters nysgerrighed, mens den onde havheks, Ursula, udarbejder en udspekuleret aftale med Ariel: Jeg giver dig ben at gå på, og du får tre dage til at fortrylle prinsen, men hvis du fejler, så tilhører din sjæl mig for evigt. Sejrer kærligheden mon til sidst?

Men selvom den nye "Den lille havfrue" for det meste efteraber sin forgænger som en erfaren synkronsvømmer, så er der ikke nogen tvivl om, at denne version har større emotionel ballast og substans. Filmen lægger tilmed ud med et følelsesladet citat fra H.C. Andersens oprindelige eventyr: "Havfruen har ingen tårer, og så lider hun meget mere." Og selvom det er begrænset, hvor meget nogen lider i en film, som godt kunne have brugt en ekstra indsprøjtning intensitet, så har dramaet mere mærkbar pondus i denne ombæring.

Det skyldes især, at der denne gang bruges mere tid på relationen mellem Ariel og Eric, og i de to roller har Halle Bailey og Jonah Hauer-King så stærk en kemi, at man fortrylles af turtelduernes kamp for kærligheden. Det er dog en skam, at veloplagte Javier Bardem (Triton) og Melissa McCarthy (Ursula) får alt for få scener, men de brillerer i dem, de har, og filmens fotorealistiske og talende/syngende dyr fungerer i øvrigt forbavsende godt – hver gang krabben Sebastian dukker op, bliver enten lattermusklerne eller øregangene forkælet.

Og så er der selvfølgelig også den tidløse musik. Alan Menkens sensationelle score og Howard Ashmans dertilhørende sangtekster har ikke mistet den mindste snert af deres musikalske råstyrke, og de væves ind i flere visuelt imponerende sekvenser af filmens instruktør, den Oscar-nominerede musicalveteran Rob Marshall ("Chicago", "Nine"). Du kommer til at nynne "Under the Sea" og "Part of Your World" i dagevis. Igen. De nye sange af Menken og "Hamilton"-stjernen Lin-Manuel Miranda er udmærkede, men har ikke samme slagkraft som originalerne.

Den oprindelige "Den lille havfrue" kickstartede en renæssance for Disney, som dengang vaklede ovenpå adskillige flops. Det er usandsynligt, at Rob Marshalls "Den lille havfrue" ligeledes bliver startskuddet til en gaveregn af nye Disney-mesterværker. Men bedømt som et kulørt filmeventyr, der står på egne ben (eller fiskehaler), er "Den lille havfrue" anno 2023 en virkelig charmerende, romantisk musical, som tilbyder en opkvikkende dukkert i biffen, mens den udmattende sommerhede står på.

Den lille havfrue

Kommentarer

Den lille havfrue

  • ★★★★★3

    Den oprindelige "Den lille havfrue" kickstartede en renæssance for Disney, som dengang vaklede ovenpå adskillige flops.

    Og igen vil jeg anbefale dokumentaren, Waking sleeping Beauty som netop omhandler hele den periode, udgivet af Disney men extrem kritisk der blir ikke sugarcoatede ting. Og selv forhadte person som den notoriske Jeffry Katzenberger har haft en vigtig indvirkning på den tid. Anbefales på det varmeste.

    Elwood25-05-23 00:35

  • ★★★1

    Glæder mig til at se den på D+, og ja, sygt den får så mange smålige personer til at blive vrede.

    Det er jo blot eventyr og fantasi for dælen.....  :) 

    Gormanden26-05-23 16:36

  • 1

    "Det bør egentlig være åbenlyst for enhver, at det er decideret dumt at gøre et fantasifuldt filmeventyr som "Den lille havfrue" til en politisk krudttønde."

    Enig - og, ikke desto mindre, så har Disney valgt, at gøre det!

    Pistolprinsen31-05-23 12:27

  • ★★★★★6

    De to hudfarver: Hvid og politisk.

    Kruse31-05-23 13:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen