Anmeldelse: Erna i krig
Trine Dyrholm leverer som altid udmærket skuespil, men mangler i den grad mere at arbejde med.
1. verdenskrig blev udløst af mordet på den østrig-ungarske tronfølger og ærkehertug Franz Ferdinand. Den efterfølgende konflikt udløst af mordet udspillede sig på blandt andet slagmarker rundt om i Europa. Også ved den dansk-tyske grænse kom krigen til, selvom Danmark var neutral, og det er her, Erling Jepsens historie starter. "Erna i krig" er noget så sjældent som en dansk 1. verdenskrigs-fortælling. Vinklen er interessant, men dog med sine mangler.
Sønderjylland, 1918. 1. verdenskrig raser i Europa. Men hjemme hos Erna og sønnen Kalle er livet for det meste simpelt og ligetil. Men en dag bliver Kalle tvunget af myndighederne til at gå i krig og kæmpe på tyskernes side – Sønderjylland var dengang tysk. Da Kalle på pænt dansk er enfoldig, vælger Erna at forklæde sig som mand og gå sin søns side i krig. Da landbetjenten Meyer har stærke følelser for Erna, lover han at passe på Kalle. Til gengæld skal hun tage Meyers hånd efter krigen. Alliancen udvikler sig dog pludselig til et trekantsdrama, da Erna møder soldaten Anton.
Flere af Erling Jepsens bøger er gennem tiden blevet filmatiserede. Heriblandt "Kunsten at græde i kor", der blev en bragende succes i midt-00'erne, samt "Frygtelig lykkelig", en dansk nærmest Coen-brødrene-agtig film. Sidstnævnte blev instrueret af Henrik Ruben Genz, der som Jepsen også er sønderjyde. Forfatteren og instruktøren lavede endnu en film sammen, "Undskyld, jeg forstyrrer", hvor deres nu tredje samarbejde er baseret på Jepsens roman fra 2018.
Når snakken går på danske krigsfilm, er der ikke mange, som udspiller sig på slagmarken. Det er primært intime dramaer. Uanset om omdrejningspunktet er en russisk sangerinde, nogle drenge fra Skt. Petri eller modstandsfolk med farverige navne som Flammen og Citronen. Der er langt imellem de store slag. Derfor er det beundringsværdigt, at Genz kaster sig over genren. For krigsscenerne er effektivt skruet sammen, hvor det visuelle er på internationalt niveau. Historiens fokus er dog ikke skyttegravskrigen på Vestfronten, men trekantsdramaet mellem Erna, Meyer og Anton. For hvem kommer hun til at vælge, når krigen er ovre – og er det overhovedet interessant? I bund og grund burde den historie have været udeladt og fortællingen bygget mere på mor-søn-forholdet mellem Kalle og Erna. Første del af filmen gør dette, men det forsvinder i anden halvdel. Trine Dyrholm leverer som altid udmærket skuespil, men mangler i den grad mere at arbejde med. Hun er filmens fokus, men Erna er bare ikke en særligt interessant protagonist. Det samme kan siges om Ulrich Thomsens intetsigende Meyer, mens Sylvester Byder overspiller som Kalle.
Anders W. Berthelsen er eneste mand, der giver mere til rollen, end den forlanger af ham. Den 50-årige skuespiller når langt ud over lærredet. Selvom Henrik Ruben Genz tidligere har vist, at han er super stærk til at få det bedste ud af sine skuespillere, må det med undtagelse af Berthelsen desværre blive en ommer. At "Erna i krig" er lavet af samme mand, som stod bag underspillede perler som "Kunsten at græde i kor" og "Frygtelig lykkelig", er vitterligt svært at se.
"Erna i krig" er en flot, realistisk og intens film, når publikum tages med i krig. Det er uhyre sjældent, at vi kommer med ud på slagmarkerne i danske krigsfilm. Men filmens fokus er et forkert sted. Trekantsdramaet er ikke interessant nok til at holde publikum fanget, og selve Kalle-historien opgives lidt hen af vejen, selvom det var den, der skulle være primus motor. Berthelsen leverer sublimt skuespil, mens Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen skuffer. Jeg vil glæde mig til den næste film af sønderjyderne Jepsen og Genz. Denne tredje gang løber deres samarbejde dog tør for krudt halvvejs.