Anmeldelse: Flora & Ulysses (Disney+)

Med referencerne i orden byder "Flora & Ulysses" på sød og uskyldig superhelteunderholdning for hele familien.

Marvel brager derudad med et cinematisk superhelteunivers, der på nuværende tidspunkt tæller 23 film og nu også har udvidet sig til serie-format, hvor "WandaVision" i øjeblikket tryllebinder fans verden rundt. Over hos DC har de også masser af storslået superhelte-underholdning på vej til de voksne. Lige om lidt lander Zack Snyders længe ventede udgave af "Justice League", og næste år kommer vi til at se mere til Batman i en solofilm. Men hvor er superhelte-idolerne egentlig til de små, som ikke kan lege med på Marvels indforståede univers eller DC's alvorstunge, alternative virkeligheder?

Som et frisk pust er den Disney-aktuelle "Flora & Ulysses" kommet for at skabe noget tiltrængt super-ramasjang primært rettet mod familiens mindste. Baseret på Kate DiCamillos populære børnebog af samme navn fra 2013 giver filmatiseringen liv til venskabet mellem den unge pige Flora og egernet Ulysses. Da et egern ved et uheld bliver suget op i en støvsuger, redder Flora dyret fra den visse død og tager det til sig. Opkaldt efter støvsugermærket, som næsten slog det ihjel, døbes dyret Ulysses, og på mystisk vis har egernet erhvervet sig superkræfter. Ulysses kan nu flyve, løfte tunge ting og forstå menneskesprog – og tilmed kommunikere gennem poesi på moderens skrivemaskine.

Og med et super-egern ved sin side står der selvfølgelig eventyr for døren, når en intelligent, kreativ pige slår sig sammen med en overmenneskelig nøddeknækker. Med indflydelse fra sin far er Flora superheltenørd helt ind til benet og med referencerne i orden. Hvad end det drejer sig om Wolverines skarpe klør, Spider-Mans teenage-akavethed eller "I love you 3000" som den største kærlighedserklæring af alle. Flora og Ulysses får nok ikke en plads på Avengers-holdet lige foreløbigt, men der er noget frisk energi i at se superhelte udfolde sig på en mere barnlig – i ordets mest positive forstand – måde.

Ingen superhelt uden en superskurk. I denne fortællings tilfælde udgøres antagonisten til Flora og Ulysses' makkerpar af den hævngerrige skadedyrsbekæmper Miller. Altid elskværdige Danny Pudi – bedst kendt som filmglade Abed i komedieserien "Community" – har skruet helt op for slapstick-musklen, når han må kæmpe sig igennem lidt af hvert for at fange det overlegne egern. Pudis udskejelser og insisterende kamp mod en pige og hendes mærkværdige bedste ven er klart filmens trumfkort, da de bedste grin opstår, og der kommer lidt tempo i en ellers ufarlig film.

Men selvom "Flora & Ulysses" er ganske fin og uskyldig i sit væsen på et niveau, hvor hele familien kan være med, gemmer der sig faktisk lidt mere. Midt i udskejelserne er der masser af jokes til de voksne, mens Floras blinde ven, William, står for nogle overraskende seværdige indslag, der tangerer absurd komik. I kernen af det hele er Floras forældres forestående skilsmisse, der giver noget vægt af alvor midt i det sjove. Unge Flora må acceptere, at livet ikke altid er en leg, mens Alyson Hannigan og Ben Schwartz udgør fejlslagent forældrepar. Som henholdsvis falleret forfatter og tegner kæmper de for at genfinde den kreative gnist og kærligheden – noget, som Flora og Ulysses' eventyr muligvis kan hjælpe med.

Med "Flora & Ulysses" har Disney vist, at de heldigvis stadigvæk kan være med, når der skal udgives større film, som ikke har Pixar eller større kræfter bag sig. Vi er længder foran senest makværk, "Artemis Fowl", der prøvede at sende noget super mod de mindre børn, men i stedet bare var super dårlig. Flora og Ulysses er et super fint bekendtskab, hvor voksne, de helt små og dem midtimellem alle kan være med.

Flora & Ulysses (Disney+)