Anmeldelse: Kysset
Esben Smed og Bille August mødes igen i vellykket filmatisering af endnu en litterær klassiker.
Ingen anden dansk instruktør mestrer det naturalistiske drama i historiske storfilm som Bille August. Med trofæskabet pyntet til med adskillige priser, heriblandt to Guldpalmer og en Oscar, behøver mesteren ikke at bevise sig. Det har den 74-årige instruktør dog netop gjort gang på gang siden sin retur til dansk film med "Stille hjerte" fra 2014, som siden har budt på fremragende storfilm som "Lykke-Per" og "Pagten". Produktive August har med "Kysset" endnu engang fortolket en litterær klassiker, Stefan Zweigs "Utålmodige hjerter".
Danmark, 1913. Jungletrommerne om en storkonflikt i Europa buldrer løs. Anton Abildgaard (Esben Smed) er en pligtopfyldende ung mand fra de lavere lag i samfundet, hvis højeste prioritet er at afslutte officersuddannelsen hos dragonregimentet med bravour og gøre sin familien ære. Da Anton inviteres til bal hos den lokale Baron von Løvenskjold (Lars Mikkelsen), møder den kommende officer husets datter, Edith (Clara Rosager). Og til Antons store skam viser det sig, at den smukke pige er lam. Hvilket han finder ud af, da han byder hende op til vals. Anton ønsker efterfølgende at rette op på den ærekrænkende handling. Men fra at være en nobel gestus, vikles hvide løgne ind i falske forhåbninger, da det viser sig, at Ediths gnist er vakt til live i forventningerne om et bedre liv end det i en rullestol, hver gang Anton kommer på besøg.
Bille August har længe kredset om Stefan Zweigs roman fra 1939 som et drømmeprojekt. "Kysset" er nemlig ikke alene en fortælling om problemfyldt ung kærlighed, som August tidligere har berørt i blandt andet "Tro, håb og kærlighed" og "Zappa". Den er også et psykologisk stærkt portræt om menneskers stolthed og ære, men ikke mindst om kompleksiteten bag velmenende løgne og medlidenhedens moralske paradokser.
"Kysset" har en klang af "Lykke-Per" over sig, hvor Esben Smed også dér spillede hovedrollen med glans. Begge personer er ambitiøse mennesker som kæmper, for at bevise sig i en verden over deres på den sociale rangstige. Men med den forskel, at Anton har en godhed i sig. Spørgsmålet er, om dén godhed fører noget godt med sig. Og naturligvis, hvad de menneskelige og moralske omkostninger er. Både for dén, man gør gerningen for og for én selv. Dobbeltmoralske bjørnetjenester i den gode gernings tjeneste som dilemma formår Bille August at omsætte elegant og dobbelttydigt. Ikke mindst med fornemme præstationer fra især Smed, Clara Rosager og altid gode Lars Mikkelsen.
Det teatralske befinder Bille August sig også godt i, og især ved de store litterære filmatiseringer. Denne gang har han også stået for manuskriptet alene. Modsat de andre nyere danske film fra instruktørens hånd, som har været skrevet med en medforfatter. Sikkert fordi, "Kysset" er et kærlighedsprojekt for August. Måske derfor er filmen heller ikke nær så skarpt skåret, som især "Lykke-Per" og "Pagten" var det. Periodedramaet er ikke eksekveret fuldt ud troværdigt i overgangen fra roman til levende billeder. Handlingen skrider for bekvemt og hastigt frem for at underbygge tema og karakterernes ikke altid helt naturlige motivationer.
Som altid, formår Bille August at stikke til de dybeste moralske tabuer. Fortolkningen af Stefan Zweigs roman er ikke på niveau med mesterens seneste imponerende sejrsgang i dansk film. Dog er "Kysset" endnu en understregning af, at få andre danske filmskabere formår at trække menneskets mørke sider frem så elegant og flertydigt som August.