Anmeldelse: Marriage Story (Netflix)

Noah Baumbachs trumf er evnen til at mikse det alvorsfulde med humoristiske situationer, så man det ene øjeblik hulker af fortvivlelse og det næste af grin.

Instruktør Noah Baumbach kredser ofte om dysfunktionelle familieforhold i sine film – til det punkt, hvor man mistænker ham for at trække på egne traumer. Med "Marriage Story" kaster han sig endnu engang over skilsmissedramaet, som han gjorde i den oversete "The Squid and the Whale". Resultatet er en emotionel rutsjebanetur af de helt store og mestrer den ædle kunst at balancere humor og drama.

Åbningsscenen er en mindre genistreg. I voice-over hører vi først Charlie og siden Nicole fortælle om alle de ting, som de beundrer ved deres ægtefælle. Vi får tegnet et billede af to komplekse, men elskelige personer, som har hver deres idiosynkrasier. Dette er positive, omsorgsfulde og sympatiske mennesker, der komplimenterer hinanden og begge gør alt for deres søn Henry. Det er charmerende og humoristisk fortalt, og man tager hurtigt sig selv i at heppe på parret. Men præmissen er en løgn. Charlie og Nicole har besluttet at gå fra hinanden, deres ægteskab står ikke til at redde, og de positive ord om partneren er et parterapeutisk forsøg på at skilles i fordragelighed. Således udvikler filmen sig sagte, men sikkert, til et hjerteskærende skilsmissedrama, hvor fronterne trækkes hårdere og hårdere op.

Nicole føler, at hun gennem hele forholdet har spillet andenviolin til Charlies ønsker og behov. Han er i New York en anerkendt teaterinstruktør for en lille trup, som hun spiller med i, men nu øjner hun muligheden for en tv-karriere i L.A., hvor hendes familie bor. Da følelserne ikke længere binder parret sammen, ser hun sit snit til at flytte hjem. Her hyrer hun den skruppelløse advokat Nora til at repræsentere hende i den forestående skilsmisse. Pludselig er Charlie i juridiske problemer, og hvad han troede kunne løses med relativt gode miner, bliver nu en kamp for både forældremyndigheden – og for ikke at blive blanket helt af.

Det er en barsk og desværre alt for realistisk affære, der udspiller sig i "Marriage Story", som lægger sig i slipstrømmen af skilsmissedramaer som "Kramer mod Kramer" – der skildrer det forliste ægteskab som slagmark og tovtrækkeri. Men Baumbachs trumf er hans evne til at mixe det alvorsfulde med humoristiske situationer, så man det ene øjeblik hulker af fortvivlelse og det næste af grin. Meget få film formår denne svære balancegang, men Baumbach forstår at dosere begge dele på perfekt tragikomisk vis. Især i filmen her.

At det lykkes, bør man også rose skuespillerne for, og der er tale om fantastisk spil hele vejen rundt. Scarlett Johansson og Adam Driver gør de to hovedpersoner troværdige og tilpas sammensatte til, at vi køber dem og sympatiserer med begge to. De er sadlet op med masser af saftige dialogscener, der understreger skuespillernes imponerende spændvidde. Rundt om dem har Laura Dern, Ray Liotta og Alan Alda tydeligvis haft en fest med deres roller som sleske og kompromisløse L.A.-advokater.

"Marriage Story" er en film, der kravler ind under huden på én. Den har enkelte skønhedsfejl, der primært handler om, hvordan Nicole og Charlie ret blåøjede lader de beregnende skilsmisseadvokater kaste sig som glubske ulve over modparten, selvom begge ønsker at behandle hinanden fair. Her kniber det lidt med troværdigheden. Og blandingen af humor og drama, der ofte afløser hinanden brat i samme scene, er muligvis ikke alles kop te. For undertegnede er skiftene dog med til at løfte både dramaet og det komiske, da filmen rammer en tone ikke ulig den følelsesmæssige karruseltur, et forlist forhold ofte indebærer. Man skal i hvert fald være ualmindelig hårdhjertet for ikke at blive stærkt berørt af "Marriage Story" – så er I advaret!