Er det den generelle opfattelse at originalen var knap så vellykket? Jeg elskede den som barn, og så den et utal af gange. Har dog ikke kastet mig over den som voksen, og ved snart heller ikke, om jeg tør.
Anmeldelse: Peter og dragen
Ud over rettighederne til Star Wars og Marvels biografunivers – to af de mest indtjenende filmfranchises nogensinde – har Disney bestemt ikke glemt sit oprindelige bagkatalog med alle de kendte, klassisk animerede tegnefilm. Siden Tim Burtons live-action-filmatisering af "Alice i Eventyrland" i 2010 blev en kæmpesucces, er Disney begyndt at satse stort på live-action-udgaver af sine tegnefilm. Tidligere i år så vi "Junglebogen", og nyeste skud på stammen er "Peter og dragen".
Efter en af de dystreste, men også ømmeste åbningsscener set i en Disneyfilm har 10-årige Peter (Oakes Fegley) levet de sidste seks år i den enorme Millhaven skov sammen den mystiske drage Elliot. Sammen lever de et ubekymret friluftsliv fyldt med sjov og spas, da Elliot både er en god legekammerat og en omsorgsfuld beskytter. En dag opdages Peter af skovfogeden Grace (Bryce Dallas Howard) og hendes skovhuggerkæreste Jack (Wes Bentley). Da det rygtes i den fjerntliggende by, at Peter er vokset op med en drage, vil nogle af byens indbyggere, bl.a. Jacks bror Gavin (Karl Urban), fange den. Peter vil gerne blive med sin nye familie, men først må de sørge for, at Elliot kan forblive fri.
"Peter og dragen" er en radikalt anderledes genfortælling af den syrede og knapt så vellykkede musical-komedie "Peter og dragen Elliot" fra 1977. Det eneste, de to film har til fælles, er, at der er en grøn drage med et stort underbid og en rødhåret, forældreløs dreng. Alt andet er meget anderledes i den nye film. Dette har vist sig at være en god idé.
"Peter og dragen" bliver nemlig sin helt egen fortælling. Det er skønt at se en Disney-produceret film, der for en gangs skyld ikke medtænker forhistorier eller efterfølgere. Hele filmen er fortalt i en minimalistisk tone, der i stedet for at skildre magiske øjeblikke ved brug af stemningsmættet musik og overdrevne visuelle effekter i høj grad læner sig op ad detaljerede og nærværende karakterer. Små detaljer som Bryce Dallas Howards bredhoftede mom-jeans gør hende langt mere troværdig end hendes stiletter nogensinde kunne gøre hende i "Jurassic World", og nærværet er at finde hos de fleste medvirkende: Fra den yngste udgave af Peter i åbningsscenen til Graces aldrende far, spillet af en fortryllende Robert Redford.
Der er dog langt fra sparet på effekterne. I stedet er de koncentreret omkring dragen Elliot, hvor de får størst indvirkning. Med blød pels og hundelignende opførsel er velanimerede Elliot slet ikke som klassiske reptil-agtige drager med horn og skæl. Elliots detaljerige og genkendelige udseende sætter paradoksalt nok nemmere gang i fantasien. Jeg tvivler slet ikke på, at børn vil føle en større trang til at lege med familiens "hunde-drage", når de engang kommer hjem fra biografen. At historien ser ud til at foregå i slutningen af 70'erne/starten af 80'erne, understreger også en iver for at fremelske den virkelighedsbundne fantasi, som i Spielbergs "E.T.".
"Peter og dragen" er en vellykket familiefilm, der på en overraskende simpel måde gør det, som Disney engang var så gode til: at sætte gang i fantasien hos både børn og voksne. Den ømme, tilbageholdende stil kan til tider blive for meget. Især brugen af melankolske indiebands overskygger filmens ellers skønne, folk-inspirerede instrumentalmusik. Til sidst overvinder kærligheden til magien dog alt i denne gribende fortælling om både at høre til og følge fantasien.
