Det lyder som anmelder er total blottet for julestemning, og enhver form for fantasi,
så det vil ikke undre mig hvis han holder jul med et juletræ helt uden pynt, helt alene
Anmeldelse: The Christmas Chronicles 2 (Netflix)
"The Christmas Chronicles 2" er med sit overforbrug af CGI en julefilm totalt blottet for det nærvær, der burde være altoverskyggende i en hyggelig film, som henvender sig til hele familien.
Chris Columbus er manden bag den elskede juleklassiker "Alene hjemme" samt "Harry Potter"-filmene "De vises sten" og "Hemmelighedernes kammer". Med "The Christmas Chronicles 2", fortsættelsen til den ret så vellykkede "The Christmas Chronicles" fra 2018, vender instruktøren tilbage til den hyggelige juletid. Anden omgang i julemandens selskab byder desværre bare på mere malplaceret "Harry Potter"-magi end hjertevarm McCallister-julestemning.
Efter en mislykket flugt fra en familiejul i Mexico ender Kate (Darby Camp) på Nordpolen kun iført sommertøj. Hun reddes af julemanden (Kurt Russell) og ender i hans landsby, hvor millioner af nisser arbejder på at få julestemningen ud til alverdens familier hvert år. Da julen pludselig er i overhængende fare for at blive ødelagt for altid, må Kate og Santa endnu engang ud på en farefuld færd.
Er der noget, filmhistorien har lært os, er det, at en vellykket etter ikke er garanti for en ditto toer. "The Christmas Chronicles 2" er ingen undtagelse. I modsætning til den første film, der havde meningsfulde elementer af CGI, er det med denne efterfølger som at overvære den vestlige verdens overforbrug ved juletid. Der bruges adskillige millioner på noget, der ikke rigtig bidrager til det, det egentlig handler om. For julen handler om nærvær, og nærvær er der ikke meget af i Chris Columbus' film. De store mængder computereffekter gør det ganske enkelt umuligt at mærke samspillet mellem Kurt Russell og Darby Camp. Og en film som denne er uden nærvær som et juletræ uden pynt eller julen uden sine nærmeste. Kort sagt en utrolig flad fornemmelse.
At Columbus også er manden bag to "Harry Potter"-film ses tydeligt. "Harry Potter"-universet har haft tendens til overforbrug af sin magi uden stor effekt for den videre historie, og Columbus har desværre taget en overflod af magi med fra Hogwarts til Nordpolen. Er et magisk univers etableret, er det unødvendigt at minde os om, at vi befinder os i et sådan. Når Mrs. Claus for eksempel skal have fat i en bog, bliver den hentet med magi, i stedet for at hun rejser sig op og tager den med hænderne. Når der skal skiftes fra sommertøj til vintertøj, bliver det gjort med et fingerknips af magi. Et utal af den slags unødvendigheder præger filmen og gør ikke andet end at forstyrre historien og julestemningen.
Som manuskriptforfatter til bl.a. "Gremlins" og "Goonierne" burde det simple "julen skal reddes"-plot i "The Christmas Chronicles 2" være en historie, den relativt erfarne Columbus kunne skrive med samme lethed, som det er at skifte tøj på Nordpolen. Alligevel lykkes det ham at forpurre historiens fremdrift med diverse sidehistorier, der stikker i alle mulige retninger, men i sidste ende ikke bidrager med andet end at gøre filmen en halv time for lang.
En ny julefilm kan næsten kun ende som en gammel kliché pakket ind i nyt, flot gavepapir. Og sådan skal det være. En af glæderne ved julen er netop de mange traditioner og gentagelser. Det er altså relativt ligetil at lave en vellykket julefilm, da alle elementer er givet på forhånd. Alligevel formår Columbus at ødelægge den traditionelle julemiddag ved at servere udkogte kartofler, bløde flæskesvær og risalamande uden mandel.
