Anmeldelse: The King of Staten Island
Med "The King of Staten Island" instruerer Judd Apatow sin første film i fem år og har sammen med ungt komikertalent lavet en herlig stoner-film.
Det kan ikke undervurderes, hvor meget 52-årige Judd Apatow har betydet for udviklingen af den amerikanske komediefilm de sidste 20 år. Fra kultserien "Freaks and Geeks" til "The 40 Year-Old Virgin" og "Knocked Up" har filmmageren banet vejen for Steve Carell, Seth Rogen, Danny McBride, James Franco og Jonah Hill. Med masser af pot, bandeord, grove scenarier og barnlige mænd på menuen har Apatow sat sit aftryk på nogle af dette århundredes sjoveste film – såsom "Superbad", "Pineapple Express", "Forgetting Sarah Marshall" og "Bridesmaids". Nu er manden aktuel med sin første film i fem år og fortsætter samme takter med endnu en komediestjerne in spe.
Den 24-årige konstant hash-rygende Scott (Pete Davidson) kæmper for at blive noget mere end den taber, det ligger i kortene, han skal være. Scott lider af ADHD og Crohns sygdom, og så er han droppet ud af high school uden klare fremtidsdrømme. Den storrygende tåger vil være tatovør, men tegnetalentet mangler, mens mor Margie (Marisa Tomei) er træt af sin hjemmeboende søn, der hverken betaler husleje eller hjælper til. Scott er med andre ord en drengerøv, som trænger til at blive voksen. Det ændrer sig, da moren begynder at date brandmanden Ray, som Scott har svært ved at forene sig med. Især fordi hans egen far, som også var brandmand, har efterladt et traume med sin alt for tidlige død.
Foruden tilbagekomsten af Judd Apatow, der senest instruerede "Trainwreck" fra 2015, er hovedrolleindehaveren Pete Davidson den helt store oplevelse. Den overtussede komiker slog igennem på "Saturday Night Live" og er de seneste år gået til filmen med denne autobiografiske fortælling som foreløbigt højdepunkt. Davidson har nemlig skrevet manuskript sammen med Apatow, hvor filmens Scott ikke er langt fra virkelighedens Pete. Specielt tabet af faderen kommer fra Pete Davidsons eget liv, da hans far døde som brandmand ved terrorangrebet den 11. september 2001.
Faderens tragiske død har Pete Davidson på komisk og rørende vis ofte brugt igennem sin karriere. I "The King of Staten Island" virker det som ren katarsis, når Scott skal kæmpe mod moderens nye kæreste, Ray – glimrende spillet af komikeren Bill Burr – når accept og foragt for manden og hans fag skal forenes. Det kommer der en ganske morsom og ret rørende film ud af. Især slutbilledet giver en klump i halsen som hyldest til Pete Davidsons egen far.
Når "The King of Staten Island'' ikke er rørende far-hyldest, er den klassisk stoner-komedie i Judd Apatows vanlige stil. Frem dukker en række kendte ansigter som Steve Buscemi, Marisa Tomei, Pamela Adlon og skønneste Bel Powley, der alle får lov at skinne med rappe replikker og deres tid i rampelyset. Apatows seneste film er tæt på hans mest afdæmpede til dato, måske kun overgået af "Funny People". Selvom det modne klæder stilen, savnes de mere outrerede påfund fra fortidens kronede dage.
Judd Apatow vender tilbage til instruktørstolen med stilsikkerhed, mens Pete Davidson tegner sig til at blive en af komediefilmens helt store, nye håb. Med noget personligt på spil er "The King of Staten Island" en sjov og rørende slacker-komedie, der føles ægte helt ind til hovedpersonens tatoverede korpus. Til næste projekt må hr. Apatow dog gerne læse en bog eller to om redigering. De færreste komedier kan bære to og en halv times spilletid, når halvanden times morskab bør være rigeligt!