Anmeldelse: Underverden
Til trods for at dansk film er anerkendt internationalt, byder de ellers stolte traditioner sjældent på thrillers eller actionfilm af tilsvarende høj international klasse. Den etablerede industri herhjemme har muligvis ventet på dén markante bølgebryder indenfor genren, som turde udvise ambitionsniveau og komme ind i kampen. Derfor er det så fantastisk at se den hjemlige filmindustri blive rystet i sin grundvold af nybølgen af talent, som netop nu trænger igennem overfladen. Heriblandt 35-årige Fenar Ahmad, der med "Underverden" er blevet en af sin generations mest lovende filminstruktører.
Zaid (Dar Salim) er mønstereksemplet på dét at bryde den sociale arv. Som respekteret læge bor han på en af Københavns fineste adresser sammen med sin gravide danske kone, langt fra forældrene i Albertslunds mindre eksklusive grå boligblokke. Da lillebroderen Yasin en fredag aften beder Zaid om at låne 100.000 kroner og bliver afvist i døråbningen, ender han elevatorturen fra det bedre borgerskabs luftlag med at blive tævet ihjel af bandelederen Semion (Ali Sivandi) – og efterladt i en parkeringskælder på Vestegnen. Sønderknust af sorg forvandler den nydelige 2. generationsdansker sig til en hævngerrig selvtægtsmand og falder tilbage til den underverden, han hele sit liv har forsøgt at flygte fra.
Fra start til slut knækkes narrativens intensitet kun i skudglimt med smældende skaller og surrealistiske drømmesekvenser. Zaids forfaldshistorie er en symbolsk kæderække af øjenåbnende lussinger, både som et råt indblik i den kriminelle underverden og i højere grad som et leverstød af indsigt om dobbelthedens Danmark. "Underverden" er ikke alene en fandens eksplosiv og underholdende thriller: Fenar Ahmads anden spillefilm er en mesterlig og nuanceret kommentar om det ekskluderende og inkluderende samfund og de sociale lags direkte og indirekte italesættelse af integration, kultur og om det at høre til.
"Underverden" henter uden omsvøb inspiration internationalt fremfor lokalt – og dog. Kaywan Mohsens kortfilm "Made in Denmark" (2005) samt Omar Shargawis fænomenale blodhævns-thriller "Gå med fred, Jamil" fra 2008, som samtidig var Dar Salims Bodil-nominerede gennembrud, kan betegnes som åndelige forgængere – uden at have direkte relation. Dog er det på forfriskende vis den franske "Profeten" (2009), Michael Manns "Heat" (1995) og Hong Kong-klassikeren "Hardboiled" (1992), som runger markant i det stiliserede portræt af Zaids helvedsfærd i København – der stødt ændrer visuel karakter fra rolig til hektisk, des længere vi trækkes ned i afgrunden. Jens Ole McCoys bastunge elektroniske underlægningsmusik og Peter Albrechtsens eminente Atmos-færiske lyddesign intensiverer talrige mindeværdige sekvenser, der samtidig udstiller filmens eksplicitte vold så smertelig realistisk og ikke-glorificerende, at de mange kæberaslende slag nærmest kan smages.
Spejlingen mellem de to verdener optegnes sublimt. Zaids identitet fastholdes i et ingenmandsland mellem dét at være integreret som "dansk" samt dét at blive beskyldt for at have glemt sine irakiske rødder og opvæksten i ghettoen. Yasins død opløser dobbeltlivets adskillelse. Usynlige grænser sammensmelter i takt med, at Zaid mister sin uskyld som borger og bliver selvtægtsmand, dag og nat flyder ud i ét, vinduer knuses, og døre smækkes i. Det er "os" og "dem", overklassen og underklassen, generationskløften mellem far og søn, Roland Møllers fordomsfulde betjent kontra bøllerne i ghettoerne. Som i debuten "Ækte Vare" fra 2014 trækker Ahmad på samme temaer såvel som sit netværk i rapscenen fra Vestegnen, hvor bl.a. Benny Branco fører sig frem som yderst ubehagelig pusher. Dog stjæler altid karismatiske Dar Salim scene efter scene, mens Ali Sivandi står bag måske dén mest intimiderende filmskurk i nyere dansk film.
"Underverden" er skelsættende. Ikke kun som forrygende actionthriller, men også som intelligent og tankevækkende kommentar til integrations- og generationsproblematikker. Fenar Ahmad markerer sig med et nybrud i dansk film som en af frontløberne af en særdeles lovende generation af filmskabere, der tager skeen i den anden hånd og tør byde de herskende konventioner op til kamp.
Se også: Moovy TV: "Underverden"-interview med Dar Salim og Fenar Ahmad.
