Anmeldelse: Violent Night
Står 100 minutters-anti-julefilm højest på ønskelisten, går man dog ikke helt galt i byen i David Harbour.
Den varme juletid er normalt dér, hvor vi spiser godt, hygger os og forkæler hinanden. Som Charles Dickens skrev som afslutning på sit berømte "Et juleeventyr": "gud velsigne os, alle sammen". For nogen kan julen blive for sentimental og rørstrømsk. Indimellem sender Hollywood måske derfor julefilm afsted, som skyder den søde tid i smadder. "Violent Night" er, som titlen antyder, en omgang voldelig action-bonanza på selveste juleaften.
Julemanden sidder og får sig et par fadøl, inden natten skal fortsætte. For alle de artige børn skal have deres gaver. Samtidig samles den velhavende, men rimelig dysfunktionelle familie Lightstone til en juleaften. Men aftenen bliver alt andet end hvad de forventer, da en gruppe forbrydere indtager det gigantiske palæ. Familien bliver holdt som gidsler, men heldigvis er gode gamle Kris Kringle (David Harbour) ankommet med gaver og han giver gerne en højtidelig røvfuld eller to.
Billy Bob Thornton banede sig vej gennem sneen med "Bad Santa". Instruktør og manuskriptforfatter Shane Black har med film som "Dødbringende våben", "The Long Kiss Goodnight " og "Iron Man 3" nærmest taget patent på at sætte actionfilm på julemenuen. "Violent Night" er en ægte koncept actionfilm. Den kunne sådan set foregå på et hvilket som helst tid på året, men elevatortalen til filmens åbningsmøde har været "julemanden smadrer skurke".
"Violent Night" er "Die Hard" med julemanden. Der refereres tilmed til John McTeirnans actionfilm flere gange. "Alene hjemme" får også flere komiske vink med på vejen. Blandt andet en fem minutters trappescene taget direkte fra John Hughes-klassikeren, som ikke desto mindre er meget morsomt. Hvis man kan alle sine juleklassikere er der mange andre henvisninger. Heriblandt Beverly D’Angelo fra "Fars fede juleferie", som er som den bandende patriark i familien.
Filmen har dog svært ved at finde sig tilrette. Norske instruktør Tommy Wirkola, der stod bag den vellykkede splatter-komedie "Død sne", står i samme problem, som han gjorde med "Witch Hunters". Den voldelige nat vil gerne være morsom, actionspækket og blodig splattet til. Der er bare ikke plads til alle tre elementer. Den første del kører på det sjove. Midterdelen er seriøs med en historie om julemandens fortid, der virker malplaceret. Den sidste halve time er ren action og splat, som man kan mærke, at Wirkola svælger i. Det er som at spise risengrød, mandler og kirsebærsovs hver for sig. Sammen fungerer det meget bedre. David Harbour er velcastet og fungerer rigtig godt. Han har karisma som Fader Jul og emn sympati opbygges med ham efter de første fem minutter. Rollen som karismatiske Aleksei fra "Black Widow" var en god start, og dét føres videre her. Udover D’Angelo er der ikke mange andre interessante karakterer i filmen. John Leguizamo er en god skuespiller, men hans skurke-Scrooge blive aldrig en Hans Gruber. Alle håndlangerne er lalleglade tosser og familiens medlemmer er grådige idioter. Man kan godt mærke, hvor energien er lagt. Og det er ikke ved karakteropbygningen, der efterlades under grantræet.
"Violent Night" skal ses for David Harbours karismatiske julemand, Beverly D'Angelos fandenivoldske familieoverhoved og referencerne til klassiske julefilm og blodige slutprodukter. Tommy Wirkola viste kvaliteter med sine norske splatterfilm, men de amerikanske produktioner mangler en retning. Står 100 minutters-anti-julefilm højest på ønskelisten, går man dog ikke helt galt i byen.