Brugeranmeldelse: The Godfather: Part III (1990)

Åbningen er en langgaber af rang.

At filmen har svært ved at leve op til mesterværker som de to første film, er i sandhed ingen skam i sig selv. Det er store krav og meget at forlange. Men selv med mindre forventninger skuffer sidste kapitel her, som efter et længe ventet gensyn desværre bekræfter mig i, at jeg havde ret første gang, jeg så den.

Det er en middelmådig og svingende affære, som da besidder scener, der nærmer sig det mesterlige, men som generelt ellers slet ikke kan ramme den ofte næsten lyriske stemning og det fortællermæssige overskud, man kunne håbe på. I de værste scener virker det som billigt tv-drama, men ellers er filmens største problem, at den ikke rykker sig nok på historiesiden, hverken som et indre liv eller i det direkte billedsprog.

Åbningen er en langgaber af rang med vores Don, der søger frelse for så at træde vande i en alt for lang fest, der skal gøre det ud for en indledning, der præsenterer og ridser hele præmissen op mere eller mindre. Et endnu større problem er det, at jeg ikke helt tror på historien. Tematisk kunne det ellers være interessant nok at søge ned i den pris, vores hovedperson betaler for sine synder, og der er da også noget menneskeligt vedkommende her. Det er selvfølgelig set før, men beklageligvis også meget bedre.

Pacino er stadig udmærket, men hverken ham eller resten af skuespillere overbeviser mig aldrig helt.