Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Det er satme gode nyheder, den har jeg ventet længe på.

    Jeps, jeg kunne sgu næsten ikke få armene ned igen af begejstring, da jeg læste nyheden. :)

    NightHawk 5-05-18 20:31

  • ★★★★★★1

    Helt enig med 9/10 til eXistenZ - det er min Cronenberg-favorit. 

    Generelt er han en fantastisk instruktør og en af mine favoritter. Ikke nødvendigvis fordi han konsekvent laver de bedste film, men alle hans film er med få undtagelser værd at se for deres ideer og verden.

    Guldager 5-05-18 20:54

  • ★★★★1

    Den er ihvertfald vokset på mig stort og sikke en lækker udgivelse. Det er faktisk ikke længe siden jeg genså den. Og ja, Cronenberg er aldrig uinteressant, selvom jeg ikke har været imponeret over ham på det seneste. 

    Babo 6-05-18 00:02

  • ★★★★0

    Happy Death Day

    Det var en sjov gimmick, som refererer lidt tilbage til Groundhog Day (endda direkte). Der er ikke meget gys i filmen og den forfalder også til et pubertært niveau. Filmen har dog et ironisk glimt i øjet og god portion af filmen er faktisk underholdende. Men meget hurtigt glemt. 6/10

    Babo 6-05-18 00:43

  • ★★★★★★0

    M1K - hvad siger du til The Entity?

    davenport 6-05-18 17:38

  • ★★★★★★0

    Smokey and the Bandit (1977)

     

    I et for sin tid overraskende højt tempo og med et godt pace, trykkes speederen i bund i denne charmerende og morsomme komedie, hvor en flabet og fandenivoldsk Burt Reynolds har et glimt i øjet der er større end genskinnet fra den sorte Transam, han så frækt svinger rundt på landevejene, for at aflede politiets opmærksomhed.

    Han bliver stærkt forfulgt af alletiders morsomme repræsentant for ordensmagten, Sheriff Buford T. Justice, der syder af sarkasme og spytter spydigheder ud på stribe så upassende, at han i løbet af filmen næsten må lykkes at få trådt over samtlige politiske korrekte tæer man kan tænke sig til.

    I skikkelse af Jackie Gleason bliver det heldigvis samtidig også serveret så helt gennemført fantastisk at man næsten kun kan holde af ham, hans fordomme og nedladenhed. Det er i hvert fald svært ikke at storgrine og samtlige scener han er med i, er nærmest et nyt højdepunkt i løbet af filmen. Indrømmet, den smålige bonderøv manden udgør repræsenterer i og for sig også nok noget ganske menneskeligt der taler til vores alle indre svinehunde mere eller mindre.

    Som ”The Runaway Bride” gør Sally Field nu også en god figur, der giver kvalificeret med- og modspil til en ellers toptunet kæk Reynolds. Ligeledes er countrysangeren Jerry Reed velvalgt og behagelig som Reynolds makker.

    Reed’s iørefaldende truckercountry, der passer perfekt til både historiens tone og stil, bruges i øvrigt som en fremragende medfortæller, i en film der desuden byder på flere lækre og halsbrækkende bilstunts, festlige øjeblikke og generelt bare føles som man er i godt selskab.

    Muligt at stuntmanden Hal Needham ikke skulle ende som nogen stor instruktør, men her i hans debut bag kameraet får han nu vredet en ret så underholdende film ud af den enkle fortælling.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 6-05-18 17:38

  • ★★★★★★3

    20,000 Leagues Under the Sea (1954)

     

    Disney’s spillefilmsudgave af Jules Verne’s sci-fic roman er sine steder muligvis både lidt pjattet og sjov, som Disney film ofte kan være det. Men den er andre steder overrumplende alvorlig, næsten dyster og i øvrigt også meningsfuld, samfundskritisk og relevant. Og så er den i øvrigt helt vildt flot lavet og selv om den selvsagt er dateret med sine effekter og andet, så holder den sig dog forbavsende godt.

    Personkarakteristikken er også ganske nuanceret, hvor en kæk spillende Kirk Douglas muligvis er ret tæt på den arketypiske helt, men her også gerne meler sin egen kage. Den gode professor, er heller ikke altid lige ren og lader sig nemt blænde af det videnskabelige, frem for de menneskelige omkostninger.

    Bedst er dog James Mason som Nemo selv. En mørk og skræmmende skurk, psykopatisk og alligevel stadig med et meget menneskeligt ansigt. En af den slags superskurke som ville pynte i enhver James Bond eller superheltefilm.

    Jeg kan ikke sige andet og mere end at det er en mesterligt underholdende og dybt fængende klassiker.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 6-05-18 17:53

  • ★★★★★★2

    Mysterious Island (1961)

     

    Der er god underholdning og fantasifulde optrin, i denne Cy Endfield iscenesatte og løse efterfølger til Disneys fremragende ”20,000 Leagues Under the Sea”. Tonen er lidt lettere eller nok bare mere overfladisk, selv om vi spares for de mest muntre indslag og filmen ser sine steder faktisk lidt mere dateret ud, selv om den er en del år nyere.

    Men elsker man som jeg at nyde Ray Harryhausen’s fremragende stop-motion effekter er den et must. I rollen som Nemo gør Herbert Lom egentlig nok en hæderlig figur. Men han må finde sig i at stå totalt i skyggen af sin forgænger, James Mason i rollen.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 6-05-18 18:12

  • ★★★1

    20,000 Leagues Under the Sea (1954)

     

    Disney’s spillefilmsudgave af Jules Verne’s sci-fic roman er sine steder muligvis både lidt pjattet og sjov, som Disney film ofte kan være det. Men den er andre steder overrumplende alvorlig, næsten dyster og i øvrigt også meningsfuld, samfundskritisk og relevant. Og så er den i øvrigt helt vildt flot lavet og selv om den selvsagt er dateret med sine effekter og andet, så holder den sig dog forbavsende godt.

    Personkarakteristikken er også ganske nuanceret, hvor en kæk spillende Kirk Douglas muligvis er ret tæt på den arketypiske helt, men her også gerne meler sin egen kage. Den gode professor, er heller ikke altid lige ren og lader sig nemt blænde af det videnskabelige, frem for de menneskelige omkostninger.

    Bedst er dog James Mason som Nemo selv. En mørk og skræmmende skurk, psykopatisk og alligevel stadig med et meget menneskeligt ansigt. En af den slags superskurke som ville pynte i enhver James Bond eller superheltefilm.

    Jeg kan ikke sige andet og mere end at det er en mesterligt underholdende og dybt fængende klassiker.

     

    Bedømmelse: 9/10

    Helt enig. Det er en vidundelig film med et pragtfuldt cast. Jeg viste den for min søn, da han var mindre, og han var også helt betaget af den. :)

    Benway 6-05-18 18:24

  • ★★★★1

    Helt enig. Det er en vidundelig film med et pragtfuldt cast. Jeg viste den for min søn, da han var mindre, og han var også helt betaget af den. :)

    Den gad jeg godt gense på blu-ray!

    Bruce 6-05-18 18:25

  • ★★★★★★0

    Helt enig. Det er en vidundelig film med et pragtfuldt cast. Jeg viste den for min søn, da han var mindre, og han var også helt betaget af den. :)

    Godt at høre, så nu får jeg lyst til en dag at vise den for mine piger:)

    T. Nielsen 6-05-18 18:27

  • ★★★★★★0

    Den gad jeg godt gense på blu-ray!

    Åh ja, det gad jeg dæleme også gerne! Jeg synes dog desværre ikke at være stødt på den. Tre (for mig) store klassikere har jeg i årevis kigget efter og den her er en af dem. De to andre er Ivanhoe med Robert Taylor og The Three Musketeers med Gene Kelly.

    T. Nielsen 6-05-18 18:30

  • ★★★0

    M1K - hvad siger du til The Entity?

    Den så jeg igår lige inden sengetid :) 

    The Entity

    Udfra spilletiden og handlingen forventede jeg at man lige fik 20-30 minutter for at lære familien og hendes liv at kende som i 99% af filmene plejer at gøre, men niks allerede fra start bliver man konfronteret med spøgelset og det er ikke på den rare måde. Så vi følger en lettere rystet kvinde som ingen tror på, er hun for træt eller er ved at blive sindsyg? Og det kan jeg egentlig godt lide ved den her film er at vi skal føle med hende, men skal man tro på hende eller eksperternes forklaring inde i filmen. Jeg må indrømme at jeg ikke kan mærke den der "Based on a true story", som egentlig burde gøre den mere skræmmende. Effekterne var jeg ret imponeret over og det var med til at føle det mere realistisk. Jeg er enig med Babo om at musikken blev lidt for træls ved angrebene, det fik mig revet lidt ud af situationenerne, savnede også lidt mere handling fra ekspertenes side frem for vi skal se angreb efter angreb, vi ved hvad spøgelset vil og hvad det gør. Men filmen synes jeg i den grad er undervurderet. 

     Hvis man idag siger "Hey du jeg har en film du skal se, hvor en kvinde bliver voldtaget af et spøgelse, op til flere gange", tror jeg de fleste ville grine eller synes det er plat, men lige voldtægtscenerne er utrolig gennemførte (altså hvor brutalt, sygt og traumatiseret det kan være, da det for det meste starter som et overfald). Og især voldtægtscenen overfor familien havde jeg sgu ikke set komme, og jeg tager sgu hatten af for at de tør gå hele vejen. Jeg må indrømme at jeg pt ikke kan nævne en film der har formået at få det frem i en voldtægtscene, og den her formår at gøre det i alle voldtægtscenerne.

    Udover voldtægtscenen som jeg var lidt chokeret over, fik slutningen mine hår til at rejse sig. "Welcome home" var et genialt touch på spøgelset og slutningen, som fik mig til at tænke på Rise of the planet of the apes med Ceasars "NO!" og at man får at vide at angrebene fortsatte. Ikke meget happy ending at hente her :) og dejligt der ingen fortsættelse er så man selv kan digte videre af hvad spøgelset nu gør ved hende og familien.

    7/10 (tæt på 8/10)

    Også lige et spørgsmål.

    Scenen hvor hun bliver voldtaget foran sin elsker/kæreste, ser det ud til at han i starten bare er ligeglad men nærmest er parat til at hoppe på hende, indtil han selv bliver slået af spøgelset. Tror i at hvis spøgelset ikke havde slået eller bare forsvandt at han så ville voldtage hende? Han var jo ret opstemt i starten af scenen, selvom hun gav udtryk for bare at være alene. 

    MOVIE1000 6-05-18 19:48

  • ★★★1

    Godt at høre, så nu får jeg lyst til en dag at vise den for mine piger:)

    Om nogle år ville jeg helt klart give den et skud. :)

    Benway 6-05-18 20:29

  • ★★★★★0

    Evil Dead (2013) 

    Nogle af de bedste gyserfilm nogensinde er remakes ("John Carpenter's The Thing" og "The Fly"), så man skal aldrig sige aldrig, og Sam Raimi skal efter sigende have været meget positiv indstillet til, at yngre filmmagere forsøgte at lave deres fortolkning af hans gyserklassiker. Igen handler det altså om en blodtørstig dæmon, som terroriserer en gruppe unge mennesker i en hytte ude i skoven, efter en af dem har været så tåbelig at læse højt fra en gammel bog fyldt med sataniske symboler og makabre billeder og derved sluppet ondskaben løs. 

    Problemet med at lave et remake af en så kendt film er dog, at det er nærmest umuligt ikke konstant at tænke på originalen. Fede Alvarez (som er instruktørens rigtige navn) har gjort sig umage for at ære originalen, blandt andet ved at satse på praktiske effekter, selv om han selv har erfaring med CGI. På dette punkt må filmen siges at brilliere: Det ser urovækkende ægte ud, når blodet flyder, og huden skæres i småstykker. 

    Filmen modstår samtidig fristelsen at gentage klassikeren skud-for-skud, og selv om visse ting gentages (for eksempel scenen med træet), så er det en ny historie med et ganske godt præmis. Gruppen er der for en gangs skyld ikke for at feste og være dumme, men for at hjælpe Mia gennem en kold tyrker. Jeg blev dog alligevel hurtigt irriteret på karaktererne for deres naivitet og dumheder. Hvilken sygeplejerske mener seriøst at det er smart at gennemtvinge nogen en kold tyrker ude i en skov? 

    Filmen er ikke uden mislykkede forsøg på "jump scares" og diverse klicheer (hvor mange gange tror de, at de kan skræmme os med at døren smækker i bag personen vi ser på?), og når det gælder at komme ind på karaktererne, så kunne det også være gjort bedre. For eksempel glemte jeg, at den mandlige hovedperson Mike havde en kæreste. Godt nok blev hun introduceret i begyndelsen ("det her er Natalie"), men der gik så utrolig lang tid, før hun fik en rolle at spille i plottet, at jeg nåede at glemme hvem hun var, og at hun i det hele taget var der.

    Jeg var ikke imponeret over første halvdel af filmen, men den sidste halve time blev en ganske begivenhedsrig og spændende affære som trak den samlede oplevelse op. Hvis man er fan af genren - som det forståeligt nok ikke er alle som er - så er den værd at tjekke ud. 

    (4/6) 

    Lars! 6-05-18 21:27

  • ★★★★0

    Hehe, jeg synes ikke den er værd at tjekke ud og har man set originalen, så er der endnu mindre at hente her, som jeg i bedste fald vil kalde overflødig. Kan se jeg gav den 4/10. 

    Babo 6-05-18 21:59

  • ★★★★★★0

    Jeg ratede den 5/10. Husker dårligt nok hvorfor.

    T. Nielsen 6-05-18 22:00

  • ★★★★★★0

    Jeg synes bestemt der er noget at komme efter. Ok, historien er ikke superoriginal og der er en del ældre gysertropes, men holy shit, effekterne er vildt ubehagelige og det er filmens virkelige force.

    Zero Cool 6-05-18 22:04

  • ★★★★0

    4/10 for effekterne så. 

    Babo 6-05-18 22:12

  • ★★★★★0

    4/10 for effekterne så. 

    Agreed

    David Lund 6-05-18 22:15

  • ★★★★0

    Agreed

    :)

    Men jeg er enig i, den ikke er scene-for-scene latterligt remake. Husker den som meget mere seriøs i forhold til Raimis. 

    Babo 6-05-18 22:21

  • ★★★★★1

    Joooo, men Raimis er da også forholdsvist seriøs. I hvert fald i forhold til efterfølgerne.

    David Lund 6-05-18 22:25

  • ★★★★1

    Henry: Portrait of a Serial Killer

    Fik omsider set denne film, som havde et berygtet ry. Og den er også til tider ubærlig at sidde igennem. Henry: er ganske vist ikke en film for sarte sjæle. Men jeg synes ikke helt den kommer 'bag om' det forkvaklede sind. Det er også en film, der fatter sig i korthed og typisk er det måske en styrke, men skuespillerne kan desværre ikke stille meget op med de mildest talt skitserede roller. Der er ikke givet nok tid, der kunne have givet mulighed for at reflektere mere. Filmens underlægning var til gene for mig. Teknisk er det også en skrabet og primitiv film, der måske nok skal give et autentisk udtryk, men fremstår i mine øjne lidt som en billig tv-film. Dette er også, hvad der ultimativt gør det vanskeligt for mig at se meningen med galskaben. Det er ikke en dårlig film og derfor: 5/10

    Babo 7-05-18 00:14

  • ★★★★★0

    Joooo, men Raimis er da også forholdsvist seriøs. I hvert fald i forhold til efterfølgerne.

    Ahh. 

    Lars! 7-05-18 12:22

  • ★★★★0

    Dobbelt ahh eller et forsigtigt ahh, hvis jeg husker forkert, men Raimis var lidt mere sorthumoristiske. Remaket tager sig selv meget alvorligt, hvis jeg husker korrekt. 

    Babo 7-05-18 12:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen