Men hele reference manien til klassikerne (og sig selv) blev hurtigt udvandet. Etteren lykkedes, for det meste med det. Resten not so much.
Præcis:)
What we saw
★★★★★★0T. Nielsen10-05-18 10:05
- ★★★★★★0
Ash vs Evil Dead (Sæson 3)
Det er måske en smule paradoksalt hvor meget jeg værdsætter denne serie, da jeg egentlig ikke ser den som mere eller andet end et underholdende og pligtfri frikvarter og pusterum. Den byder ikke på skuespil i verdensklasse. Ej heller en historie der indbyder til nogen former for refleksion og den er ikke i den tekniske superliga.
Faktisk burde jeg nok egentlig også være kørt træt i den, da den forsætter i samme spor, som de to tidligere sæsoner. Det onde vil have fingre i de dødes bog og verdensherredømme og Ash, den modvillige helt må stoppe dem. Men jeg griner, hygger mig, føler mig i fantastisk selskab og indimellem er den også ret så medrivende.
Der er flere optrin, der enten er ganske fantasifulde/kreative (og blodige!) eller bare så stupide, at de bliver sjove, da de er så selvbevidste om hvor åndet det her det er.
Nuvel, hvis serien blot er et frikvarter, så var det vel også netop frikvarteret der var sjovest dengang jeg gik i skole. På den måde giver det måske meget god mening. Desuden kan jeg virkelig godt lide Bruce Campbell.
Slutningen på sæsonen er i øvrigt lidt overraskende. Kan ikke helt finde ud af om den skal signalere at det er slut eller om den lægger op til endnu en sæson.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen10-05-18 10:52
★★0Slutningen på sæsonen er i øvrigt lidt overraskende. Kan ikke helt finde ud af om den skal signalere at det er slut eller om den lægger op til endnu en sæson.
Det ser ud til at være slut.
Mikkel Abel10-05-18 10:54
- ★★★★★★0
Nå ja, det kan jeg da godt se. Derfor der ikke var annonceret flere sæsoner så. Den slutter egentlig også et sted, hvor man ikke nødvendigvis skal forsætte eller kan slutte den, selv om der dog står mange ubesvarede spørgsmål tilbage. Tak for info.
T. Nielsen10-05-18 11:08
- ★★★★★★1
Tarantula (1955)
Stemningsfuld og underholdende B-film der fint og vel næsten klassisk kombinerer historien om den gale videnskabsmand med monsterfilmen.
Indledningen er et kompetent oplæg til en god gang horror og selv om filmen i store dele ikke helt kan leve op til dette, så har den fine elementer, der som i klassikeren ”The Fly” (originalen) skræmmer og fænger.
Naturligvis er det hele dateret, så filmen om kæmpeedderkoppen skal nok ses med en forkærlighed for sådanne film, for ikke at virke enten kedelig eller direkte latterlig måske?
Det ses i øvrigt ret tydeligt at man har brugt en ægte edderkop, der så er ”blæst” op til at se større ud. Det giver muligvis et mere naturalistisk indtryk, end en stop-motion udgave ville have gjort. Personligt ville jeg bare have foretrukket stop-motion effekterne, da kæmpeedderkoppen aldrig helt får den monstereffekt jeg kunne ønske mig. Men det er stadig sjovt at følge den, trods alt.
.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen10-05-18 13:01
- ★★★★★★0
Paddington 2
Den første film var da en fin børnefilm, men hævede sig aldrig over det pussenussede niveau og blev for mig lettere forglemmelig.
Jeg er slet ikke uenig med dig, i hvert fald mht ratingen. Eller jo, set med børneøjne kan jeg godt rate den højere. Men fandt den slet ikke så fantastisk som jeg følte der blev lagt op til.
Men kan du give eksempler på lignende børnefilm, du finder bedre?
T. Nielsen10-05-18 13:19
- ★★★★0
Præcis:)
ergo, visa vie, concordantly ;)
- ★★★★0
Jeg er slet ikke uenig med dig, i hvert fald mht ratingen. Eller jo, set med børneøjne kan jeg godt rate den højere. Men fandt den slet ikke så fantastisk som jeg følte der blev lagt op til.
Men kan du give eksempler på lignende børnefilm, du finder bedre?
Jeg ved ikke om der er noget lignende med denne kombi af animation med rigtige skuespillere. Men hvis vi blot tager udgangspunkt i animation, så synes jeg det meste af Pixar er bedre og ikke mindst langt smartere film. Up, De Utrolige, Wall-e, Inside Out er utrolige blockbusters. Og nu så jeg fornylig Sangen fra Havet, som er forrygende kreativ og rørende uden at være så skide pussenusset.
- ★★0
"The Graduate" (1967) - 9/10
- et fantastisk gensyn. Endnu bedre end første gang. Det er helt vildt så mange fede ting der i den film, især teknisk.
"Last Year at Marienbad" (1961) - 8/10
- i starten frygtede jeg godt nok det blev en lang halvanden time, men jeg blev aldeles opslugt. Fascinerende film, som udfordrer, frustrerer og ligedele imponerer med sin umådeligt flotte æstetik og tvetydige narrativ.Mikkel Abel10-05-18 14:24
- ★★★★★★0
De Utrolige, Wall-e, Inside Out er utrolige blockbusters. Og nu så jeg fornylig Sangen fra Havet, som er forrygende kreativ og rørende uden at være så skide pussenusset.
Jeg er helt enig i at disse er bedre, i hvert fald set med voksenøjne.
T. Nielsen10-05-18 14:35
★★★★1Saturday Night Fever - 1977
Discomusikkens hjertestarter og livsforlænger, John Badhams Saturday Night Fever, var - og er stadig - badass mesteren af coming of age film.
Hvor John Hughes Breakfast Club formentlig statistisk tager gennemsnitstitlen, så er fortællingen om Tony Manero, venner, familie og kærlighedsliv gennemsyret af misogyni, antagonisme og med nok eksempler til fem #Metoo kronikker på Kvinfo portalen.
Det er kort sagt en film, som det vil være umuligt både at producere og sælge til vor tids mainstreampublikum grundet dets groft politisk ukorrekte univers.
Måske det er derfor, at filmen efter 40 år, ikke kun er kendt for at have det måske bedste soundtrack nogensinde, men rent faktisk også stadig har noget på hjerte udenfor discogulvets regnbuerytmer på Odyssey 2001.
Hvorfor man føler for karakterer, som intellektuelt ikke er den store udfordring for en given 5. klasseselev og som ægteskabsmæssigt nok ikke kan kategoriseres som værende en "god fangst" for at undslippe det, som givet var en ghetto i Brooklyn i 1977.Saturday Night Fever er IKKE politisk ukorrekt, men et tidsbillede og min personlige ungdomsfilmsfavorit, hvor Maneros manerer blev min generations svar på James Deans mutte oprør tyve år tidligere.
Skru ned for eventuelle ønsker om en mere spiselig indpakning, skru helt op for volumen og nyd misogynien helt uden repressalier!
10/10
- ★★★★★★0
Hvornår så du den første gang?
Jeg hørte nemlig en interessant sætning i en podcast: "do you like the things you like, because you really like them or because you have always liked them?". Det er selvfølgelig svært at skille ad, men jeg har tænkt lidt over de film, som jeg altid har været vilde med - hvis jeg så dem for første gang nu, ville jeg så synes, de var gode? Et par eksempler er Rambo 2, Bloodsport og Top Gun. Film jeg har set siden jeg begyndte at se andet end børnefilm og jeg er stadig vilde med dem.
- ★★★★0
Nogle film har bare for stor en nostalgisk betydning. Jeg prøver så vidt muligt at vurdere filmene set med dagens briller. Virker den i dag eller er der løbet meget vand gennem åen siden. Så jeg eksempelvis Scream i dag for første gang, var jeg nok mindre tilgivende overfor skuespil og et par andre ting, men samtidig holder den også godt stand på flere punkter. Men den er svær.
- ★★★★0
Jeg så den 5 gange i ABCinema i premieremåneden i 1977.
Jeg er endnu gladere for den i dag, hvor jeg er blevet mere opmærksom på Tony og Stephanies ulige kamp for at slippe ghettoens tag, bl.a. gennem den 7 minutter lange kaffescene, hvor Stephanie søger at skjule sin egen usikkerhed, gennem at udstille Tonys og som på en og samme tid er morsom og tragisk.
Der er rigtig mange film fra perioden, jeg oprindeligt kunne lide, men som jeg lagt fra mig siden. Top Gun kunne jeg oprindeligt lide. Cocktail og Flashdance og Thank God its Friday også, men ingen af dem er mig i dag.
- ★★★★1
Har Flashdance nogensinde holdt? :)
- ★★★★0
Har Flashdance nogensinde holdt? :)
Jeg tror det ikke :D
- ★★★★★★0
Har Flashdance nogensinde holdt? :)
Næææ
T. Nielsen10-05-18 16:19
- ★★★★★★0
Tremors (1990)
Både som herligt underholdende monster- horrorkomedie, men også som en dejlig hyldest til de klassiske monster- og horrorfilm fra omkring 50’erne fungerer ”Tremors” helt forrygende.
Historien er enkel, den lever i kraft af sine karakterer og fornøjelige indfald, hvor Kevin Bacon og Fred Ward vitterligt udgør en charmerende og sjov bonderøvsduo med et kæmpe glimt i øjet, til at føre an i løjerne.
Der balanceres ligeledes fint mellem gys og grin, nok mest mod det morsomme, uden at man har ville latterliggøre sit B-films ophav, ej heller dens personer. Netop det gør at man får en så meget bedre oplevelse med filmen, hvis man har en svaghed for ældre horror- og monsterfilm som jeg har.
Filmens praktiske (og mekaniske) effekter giver også det visuelle og fortællingens spændingsmomenter et nærvær, som mere moderne CGI effekter ofte ikke magter. Selvsagt kan praktiske monstereffekter have sine begrænsninger i bevægelser, men den pris betaler jeg gerne. ”Tremors” holder netop endnu, fordi den ser lige så pragtfuldt B-films ægte ud i dag som den gjorde i 1990 da den udkom.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen10-05-18 16:53
- ★★★★0
Dunkirk (BD)
Nolans fast-paced evakuerings-thriller er en sand ‘gyser’, der ikke ét sekund slipper sit tag i tilskueren i løbet af sin stramt komponerede spilletid på 107 min. Filmisk adrenalintempo, som få film kan matche. Kynisk eksekveret med meget lidt hensyn til publikums følelsesmæssige ‘anker’.
Den måde filmen leger med publikums forventninger til karakterer og handling på, lægger mange års konventioner bag sig og går anderledes til værks. Og heri ligger filmens udtalte styrker.
Det slås allerede an i filmens start, hvor vi qua situationens omstændigheder, ender med at følge et tilfældigt ansigt resten af filmen.
Filmen lever i ligeså høj grad på suspense, hvor stopurets konstante tikken er essentiel del af spændingen, men underlægningen generelt kunne godt have været mere sparsom.
I en tid, hvor der kontinuerligt søges nye grænser for CGi-scenarier, er Dunkirk et friskt pust, en smuk nostalgi for filmstrimmel og en kompromisløs kvalitet, der trækker helt tilbage til filmmediets opståen.
En åbenbaring på de blå stråler. 9/10
- ★★★★★★0
Kynisk eksekveret med meget lidt hensyn til publikums følelsesmæssige ‘anker’.
Kan du ikke uddybe denne sætning?
T. Nielsen10-05-18 17:29
★★★★★1Nighthawk - hehe, jeg er vist over i den modsatte grøft med resten af serien, som blev tabt på gulvet for mit vedkommende. Den smule friskhed, der var i etteren, virkede resten blot som et klassisk forsøg på at malke succesen. Ærgerligt han ikke sluttede karrieren med manér. Men der var enkelte film i bagkataloget, som jeg vil se tilbage på med positive briller. Hvad angår Scream-serien:
- Scream 7-8/10
- Scream 2 - 5/10
- Scream 3 - 3/10
- Scream 4 - 4/10
Den falder måske ikke helt fladt til jorden og nogen omtaler den som rigtig vellykket, men for mig var det blot mere af samme skuffe uden jeg følte det blev et værdigt bidrag.
Jeg er enig i det sidste og uden at forholde mig til om den “falder fladt til jorden”, så mindes jeg blot der var nogle ting der vitterligt irriterede mig. Samtidig følte jeg dens forsøg på underfundig ironi (eller hvad vi skal kalde det?) som lykkes så godt i den første, var ret så forstilt. Men nærmere kan jeg ikke uddybe det, eller ratingen, da jeg ikke har set den i utallige år (og måske kun den ene gang).
Jeg har slet ikke haft fornøjelsen med efterfølgerne på samme måde, så de står ret svagt i huskeren. Men hele reference manien til klassikerne (og sig selv) blev hurtigt udvandet. Etteren lykkedes, for det meste med det. Resten not so much.
Jeg er meget uenig og synes ikke, med undtagelse af 3’eren, at filmene føles udvandede men, at manuskriptforfatter Kevin Williamson stort set holder det samme niveau angående referencer. I fællesskab hermed smider Wes Craven så flere interessante metalag ind i plottet, som både refererer frem og tilbage i tid inden for genren som helhed men også inde for sagaens eget univers, hvilket gør at “Scream” franchisen hele tiden føles frisk og dynamisk i sit udtryk.
Jeg er heller ikke enig, i at Wes Craven ikke sluttede sin karriere med manér, for jeg synes faktisk, at “Scream 4” er en bundsolid film, der er yderst kompetent instrueret og, uden selvfølgelig at være på højde med hans allerbedste, et fornemt punktum på en lang og glorværdig karriere som horror maistro. Havde det derimod været Cravens næstsidste film “My Soul To Take”, som havde været den sidste han havde lavet, havde jeg været helt enig med dig. Intet i den film fungerer og står for mig som værende den ultimative bundskraber på Wes Cravens cv. Så jeg er glad for, at han nåede at lave “Scream 4”, som jeg på flere måder ser som en flot og rammende afsked fra en af de største instruktører i genren.
Jeg synes så i øvrigt heller ikke, at man udelukkende skal stirre sig blind på referencerne og lade filmene stå og falde med det, for der er mange andre elementer i sagaen, som gør den værd at se. Eksempelvis er “Scream” sagaen ret unik inden for slasher-genren med sit sirligt sammenhængende plot, der i princippet er fordelt ud over de fire film.
Der hersker i “Scream” filmene en stærkt skrevet sammenhørighed både hvad plottet, karaktererne og karakterudviklingen angår, som jeg ikke kan mindes at have set i nogle andre franchises i slasher/horror-genren. Det er som jeg oplever det virkelig gennemført og gennemtænkt, hvilket bl.a. er en af de væsentligste årsager til, at jeg finder hele “Scream” sagaen, overordnet set og selv med 3'erens problemer in mente, som værende virkelig vellykket. :)
- ★★★★0
Kan du ikke uddybe denne sætning?
Ingen egentlige hovedroller og ingen man specifikt skal ‘knytte sig til’, ingen baggrunds informationer såsom en skolelærer a la Hanks. Sympatien i filmen udspringer mere fra de horribele situationer unge soldater udsættes for. Mange er røget af i svinget her og fair nok. Jeg synes det var smart træk og fungerede perfekt.
- ★★★★★★0
Ingen egentlige hovedroller og ingen man specifikt skal ‘knytte sig til’, ingen baggrunds informationer såsom en skolelærer a la Hanks. Sympatien i filmen udspringer mere fra de horribele situationer unge soldater udsættes for. Mange er røget af svinget her og fair nok. Jeg synes det var smart træk og fungerede perfekt.
Ahh okay takker. Kynisk ved jeg ikke om jeg ville kalde det, men kan godt følge hvad du mener.
Jeg synes så f.eks. også at der var rigeligt følelsesmæssigt "anker" i skibet med de to unge og den enes far.
T. Nielsen10-05-18 17:58
- ★★★★★★1
Nighthawk: Tak for din kommentar. Jeg har ikke mere at tilføje, andet end at sådan var min oplevelse af filmene ikke. Da det er så længe siden og de står ret svagt, ville det ikke give mening for mig at forsøge at uddybe eller argumentere for eller imod noget der. Blot så du ikke tror jeg ignorer det du skriver.
T. Nielsen10-05-18 18:00
- ★★★★★0
Jeg er slet ikke uenig med dig, i hvert fald mht ratingen. Eller jo, set med børneøjne kan jeg godt rate den højere. Men fandt den slet ikke så fantastisk som jeg følte der blev lagt op til.
Men kan du give eksempler på lignende børnefilm, du finder bedre?
Jeg ved ikke om der er noget lignende med denne kombi af animation med rigtige skuespillere. Men hvis vi blot tager udgangspunkt i animation, så synes jeg det meste af Pixar er bedre og ikke mindst langt smartere film. Up, De Utrolige, Wall-e, Inside Out er utrolige blockbusters. Og nu så jeg fornylig Sangen fra Havet, som er forrygende kreativ og rørende uden at være så skide pussenusset.
Jeg har ikke set "Paddington 2" endnu (har den stående på hylden) men er meget uenig angående vurderingen af "Paddington" universet sådan overordnet set. Den første film skrev jeg følgende om i forbindelse med Nickis anmeldelse af "Paddington 2":
Jeg deler i høj grad din begejstring for "Paddington" filmene og den første var jeg helt vild med. Synes de på meget imponerende vis ramte stemningen og humoren fra Michael Bonds bøger, så det for mig på alle måder var en nostalgisk rejse, der gik lige i hjertet.
Og ligeså synes jeg animationen sammen med de rigtige skuespillere fungerede perfekt, hvilket sjældent er tilfældet, når de to ting mikses. Ud over også at have en historie som var hyggelig og sjov, var der samtidig en række meget fine og sigende pointer om, hvordan verden er skruet sammen i dag og hvordan vi opfatter folk, der kommer fra en anden kultur/baggrund end vores europæiske sindelag.
De ting var fornemt flettet ind i hinanden uden, at det på noget tidspunkt virkede belærende. Filmens running joke med duerne var så lige prikken over i'et på en af de bedste familiefilm, der er lavet i lang tid.
Så kort sagt synes jeg, at der var flere interessante ting at komme efter i den første film og at der både var noget for de mindste og for os voksne at sidde og nyde, hvilket gjorde "Paddington" til en virkelig vellykket familiefilm. Når jeg læser din sidste sætning, som også går igen i din anmeldelse, om det er så "skide pussenusset", kan jeg ikke lade være med at spekulere over dine forventninger til filmen/filmene. Kender du til Michael Bonds bøger og den tone og stemning, der ligger heri, fordi i så fald undrer jeg mig meget over din kritik. Jeg oplever nemlig, at den første film som sagt gør et fornemt stykke arbejde i at ære og leve op til Michel Bonds bøger og dermed heldigvis ikke forsøger at være noget den ikke er. :)