Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Glimtet i øjet er måske ikke helt stort nok,

    Her er også mit problem med Wan. At han er lige en kende for seriøs med et meget useriøst materiale. Så jeg kan være lidt i tvivl om han ikke tager sig selv lidt for alvorlig :) Den er selvfølgelig ikke så god som Animator, Dog Soldier eller Black Sheep :)

    Babo31-10-21 10:56

  • ★★★★★★0

    Med Nattens Dæmoner synes jeg alvoren giver mening. Men her bliver det lidt for voldsomt fjollet og stilistisk actionpræget, til at det er rigtigt uhyggeligt længere (synes jeg). Så der vil jeg give dig ret, der havde den nok været mere underholdende, havde den sluppet tøjlerne!

    T. Nielsen31-10-21 11:00

    Yes det giver mening i Nattens Dæmoner, som jeg fortsat synes er hans bedste og egentlig også mest modne film, til trods for den måske ikke er så original som nogle af hans andre. 

    Men her, egentlig også i Dead Silence, kunne han have været tanden sjovere :)

    Babo31-10-21 11:16

    Enig, i begge dele! Nattens Dæmoner er ekstrems velfungerende og virkelig flot håndværk. 

    T. Nielsen31-10-21 11:22

  • ★★★★★★0

    The Big Heat (1953)

    Jeg forlod nok Cinemateket ret skuffet efter forevisningen af denne, på dansk kaldet ”Jeg Er Loven”. Det skyldtes så nok mere for høje og urealistiske forventninger, har jeg siden måtte erkende.

    Jeg havde læst, at denne Fritz Lang film, blev regnet som hans bedste af hans Hollywood/amerikanske film og da jeg har set en god portion af disse, som alle har været gode (enkelte fremragende), satte jeg nok næsen op efter mere end mange film kan bære.

    Men efter at have sovet og tygget lidt på eftertanken, må jeg konstatere, at selv om jeg ikke nødvendigvis finder det er Lang’s bedste amerikanske film, så er den i hvert fald stadig tæt på at være fremragende.

    Historien om politimanden Bannion, ret perfekt castet i skikkelse af Glenn Ford, der grundet sine idealer ikke er i stand til at indgå kompromiser, hvilket, da han sætter sig op imod et forbryder syndikat, har sin pris.

    Ford er så god i hovedrollen, fordi han på sin vis er så gennemsnitligt menneskelig, at man køber hans fortolkning af en almindelig familiefar og ægtemand, der rodes ud i mere end han egentlig magter, men samtidig aldrig drager nogen læring af dette. Han brænder flot igennem.

    Jeg studsede længe over slutningen, der var så ordinær og ikke rigtigt markerede ret meget, før den faldt på plads hos mig. Ford som Bannion var tilbage hvor han startede, menneskeligt fattigere, men absolut ikke klogere. Hvad skal vi som publikum mene og tænke om dette? Var det prisen værd?

    Fritz Lang iscenesætter i øvrigt med tæft for at veksle mellem det næsten moderne udtryk i denne noirkrimi, som når Bannion er hjemme hos familien, til en kontrast så brutal, så at man selv i dag chokeres, når Lee Marvin som psykopaten Vince Stone, går amok på hans kæreste Debbie.

    Hun spilles tiltalende, charmerende og med blændende overskud af Gloria Grahame, der med sin karakterer sætter et markant aftryk og retning for historien og dens udfald.

    Derudover er dialogen ret god og filmen visuelt dragende, på en både enkel og kompliceret facon. Som min ven jeg så den med, lad os kalde ham don, fandt jeg nok, at filmen havde lidt vanskeligheder med at træde helt i karakter, før et vægtigt vendepunkt, der er fortællingens katalysator.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen31-10-21 12:06

  • ★★★★★★0

    Army of the Dead (2021)

    Instruktør Zack Snyder’s voluminøse zombiefilm, kunne sikkert være blevet en solidt underholdende bagatel, havde man formået at gøre den en lille times tid kortere.

    Den har et par gode ideer, i en i øvrigt ikke særligt original fortælling om en sammenbragt flok, der skal begå et kup i et ellers hermetisk lukket Las Vegas, som er blevet hjemsted for en zombieepidemi, inden byen udslettes af en atombombe.

    Alene spilletiden ville dog ikke kunne redde filmen til noget større, da den heller ikke fungerer supergodt på andre niveauer. For eksempel får man aldrig fornemmelsen af en gruppe, der egentlig har nogen ægte eller vedkommende interaktion med hinanden, så man som tilskuer sidder og nyder den gruppedynamik, der kan og skal være i sådanne film.

    Enkeltvis er der heller ikke sådan rigtigt nogen karakterer man helt falder i med, trods Snyder’s forsøg på at skabe sympati for et par af dem. De virker ikke færdigbagte.

    Så tilbage står en gang larmende rabalder, der kun momentvis kan løfte filmen op over det ligegyldige, hvis man altså som jeg godt kan værdsætte et godt actionbrag. Men mere er der heller ikke at hente her.

    Det er for meget og for lidt, på en og samme tid.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen31-10-21 12:44

  • ★★★★★★0

    The Man in the High Castle (Sæson 3)

    Tredje sæson lægger ikke meget nyt til historien, men alle kort kommer til gengæld på bordet, så man kan rette fokus mod andet end hvad der gør, at der dukker film op, der viser at de allierede vandt anden verdenskrigs og altså ikke nazityskland og Japan.

    Serien får et mindre intelligent snit, men vinder lidt på, at den så føles mere som god, lidt gammeldags matinée underholdning.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen31-10-21 14:05

  • ★★★★★★1

    Those Who Wish Me Dead

    Taylor Sheridan har bestemt bedrevet noget bedre - hvilket måske er årsagen til den lave rating hos IMDb på 6/10. Men det er stadig en effektiv thriller, hvor man godt nok kan forudse meget - men hvor produktionskvalliteten og castet lige løfter det hele til lidt mere.

    Herligt at se Aidan Gillen og Nicholas Hoult som iskolde lejemordere - Medina Senghore, der spiller gravid selvforsvars ekspert ville jeg gerne have set i en meget større rolle - scenerne omkring hende var ret intense og det mest overraskende ved filmen. Jon Bernthal's rolle som lokal betjent kunne man også sagtens have udvidet. 

    Angelina Jolie's rolle som bad ass brandmand, med PTSD, synes jeg ikke fungerede helt efter hensigten. Flere af scenerne omkring hende var lidt påklistrede, og ødelagde et ellers rigtig godt flow.

    Samlet føltes det som en actionfilm fra 90'erne - hvilket der ikke er noget dårligt i - måske bortset fra afslutningen, som er set lidt for ofte.

    7/10

    Wayne 1-11-21 07:12

    Meget enig, i mere eller mindre ALT!

    T. Nielsen 1-11-21 07:27

  • ★★★★★★0

    Meget enig, i mere eller mindre ALT!

    Det får du sgu lige et hak i stjernen for :-)

    Wayne 1-11-21 08:19

  • ★★★★0

    Sunshine (2007)

    Efter gentagne gennemsyn.

    Hæderlig oplevelse ved første syn, men noget har altid trukket mig tilbage til Sunshine og måden Boyle lader den nysgerrige tilskuer se under overfladen og derved åbnede mulighederne sig for en mere udbytterig oplevelse ‘anden gang’. 

    Opbygningen er sublim og vi præsenteres for en besætning med menneskelige egenskaber og hvad der sker, når vi konfronteres med en livstruende situation. En historie med alt på spil, hvor mennesket konstant er under ekstremt pres, som øger filmens intensitet. Boyle forstår at udnytte billede og lyd til det yderste. John Murphy har komponeret et meget lyttevenligt soundtrack, der for mig nærmest bærer størstedelen af filmen. Det spiller både på følelser og fungerer upåklageligt som dramatisk musikstykke. 

    Det er forståeligt, at tredje akt deler vandene og med årene er jeg kommet frem til, at det står og falder altså ikke med det endelige resultat. Sci fi af denne kaliber kan ikke være fuldkommen. Boyle lader tingene gå sin skæve gang mod slut og enten har jeg fundet en mening med galskaben eller også har jeg ubevidst accepteret omstændighederne. Jeg ved det ikke. Men én ting er sikkert: den er tit i afspilleren. Og det er for mig de bedste tegn på en kvalitetsfilm. Boyles efter min mening bedste film. Der må snart komme en 4K udgivelse. 

    10/10

    Babo 1-11-21 20:09

  • ★★★★★★0

    The Marksman (2021)

    Solid og gammeldags slow moving thriller, med enkelte gode actionsekvenser, hvor Liam Neeson spiller en krigsvinteren, der lidt modvilligt lægger sig ud med et mexicansk narkokartel.

    Jeg kan godt synes at hele filmens plot og fortælling, kan komme til at mangle lidt tyngde og jeg mangler overbevisende motivation. Særligt set i lyset af, at filmens tone er lettere realistisk.

    Men det er trods alt ikke værre, end at man godt kan lade sig rive med, mens filmen kører, uden at den nogensinde ender som andet end en forglemmelig fodnote i ens personlige filmbog.

    I hovedrollen er Neeson både slidt og afdramatiseret, måske også lidt lad. Men det passer måske meget godt til rollen. Filmens skurke er ofte bare dette, selv om der forsøges med at bygge lidt på hovedskurken mod slut, hvilket klæder filmen.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 2-11-21 14:13

  • ★★★★1

    Sunshine (2007)

    Efter gentagne gennemsyn.

    Hæderlig oplevelse ved første syn, men noget har altid trukket mig tilbage til Sunshine og måden Boyle lader den nysgerrige tilskuer se under overfladen og derved åbnede mulighederne sig for en mere udbytterig oplevelse ‘anden gang’. 

    Opbygningen er sublim og vi præsenteres for en besætning med menneskelige egenskaber og hvad der sker, når vi konfronteres med en livstruende situation. En historie med alt på spil, hvor mennesket konstant er under ekstremt pres, som øger filmens intensitet. Boyle forstår at udnytte billede og lyd til det yderste. John Murphy har komponeret et meget lyttevenligt soundtrack, der for mig nærmest bærer størstedelen af filmen. Det spiller både på følelser og fungerer upåklageligt som dramatisk musikstykke. 

    Det er forståeligt, at tredje akt deler vandene og med årene er jeg kommet frem til, at det står og falder altså ikke med det endelige resultat. Sci fi af denne kaliber kan ikke være fuldkommen. Boyle lader tingene gå sin skæve gang mod slut og enten har jeg fundet en mening med galskaben eller også har jeg ubevidst accepteret omstændighederne. Jeg ved det ikke. Men én ting er sikkert: den er tit i afspilleren. Og det er for mig de bedste tegn på en kvalitetsfilm. Boyles efter min mening bedste film. Der må snart komme en 4K udgivelse. 

    10/10

    Jeg får næsten lyst til at gense den, når jeg læser din anmeldelse.

    Gav den nemlig kun 6/10 dengang jeg så den.

    Åkepool 2-11-21 16:42

  • ★★★★0

    Jeg får næsten lyst til at gense den, når jeg læser din anmeldelse.

    Gav den nemlig kun 6/10 dengang jeg så den.

    Det håber jeg du gør. Jeg var på 7/10 dengang. Men jeg fornemmer den er vokset hos en del siden, det er ihvertfald mit indtryk når der er lavet flere gode in depth reviews af den på YouTube. Mark Kermode var i øvrigt helt vild med den. Jeg synes det er en spektakulær film med en intensitet, som er vanvittig. Og har et soundtrack som hører blandt toppen hos mig. 

    Babo 2-11-21 17:37

  • ★★0

    Det håber jeg du gør. Jeg var på 7/10 dengang. Men jeg fornemmer den er vokset hos en del siden, det er ihvertfald mit indtryk når der er lavet flere gode in depth reviews af den på YouTube. Mark Kermode var i øvrigt helt vild med den. Jeg synes det er en spektakulær film med en intensitet, som er vanvittig. 

    Ja en fed film, har også set den 2 gange. Jeg ender dog nok på 8/10 med pil op, slutningen har jeg det lidt ambivalent med. 

    Gormanden 2-11-21 17:39

  • ★★★★0

    Ja en fed film, har også set den 2 gange. Jeg ender dog nok på 8/10 med pil op, slutningen har jeg det lidt ambivalent med. 

    Mange har det, altså med tredje akt, mens jeg finder slutningen smuk. Altså slutscenen. 

    Babo 2-11-21 17:46

  • ★★★0

    Brawl in Cell Block 99 (2017)

    For et år siden vidste jeg ikke, hvem S. Craig Zahler er. Men efter at have set hans lille katalog på tre film, har jeg rimelig meget respekt for den gut.

    Og jeg er glad for at jeg gemte den bedste til sidst. Jeg startede med Dragged Across Concrete, som var en kæmpe positiv overraskelse (5 ud af 6 stjerner). Bone Tomahawk var også rigtig god, men for mit vedkommende "kun" til 4 store stjerner.

    Med den tredje film burde jeg vide, hvad jeg gik ind til. Men Brawl in Cell Block 99 var alligevel en chokerende fed oplevelse. Og det endda selv om der ikke rigtig skete noget, som man ikke kunne regne ud på baggrund af hans andre film - og ikke mindst på baggrund af den noget afslørende titel.

    Zahler bygger sine film langsomt op og anvender utrolig simple - men yderst effektive - virkemidler. Dette er i høj grad tilfældet med både Dragged Across Concrete og Brawl in Cell Block 99, som begge kan forekomme som stille og rolige dramaer i starten. Men som tager fusen på een til sidst i voldsomme blodsudgydelser.

    Hvis Zahler laver en film ca. hvert andet år, burde der så ikke snart komme en ny? Please?

    ★★★★★☆

    S. Rico 3-11-21 17:18

  • ★★★★★0

    Tror også Brawl er min favorit af hans. Glæder mig til mere =)

    David Lund 3-11-21 17:57

  • ★★★★★0

    Jeg synes, han var et problem med længden, men er også med på mere af ham.

    Bone Tomahawk kan jeg bedst lide, fordi det er en større wtf-oplevelse. 8/10 til den, 7/10 til de to andre 

    Guldager 3-11-21 18:07

  • ★★★★0

    Jeg har givet 8/10 alle hans film. Lidt sjovt. Men tror også jeg foretrækker denne her. 

    Babo 3-11-21 18:15

  • ★★★★★★0

    Jeg har givet 8/10 til Bone og 99, men “kun” 7/10 til Dragged. Den var fed nok, som jeg husker den, men en kende for lang til sin egen historie eller sig selv.

    T. Nielsen 3-11-21 19:00

  • ★★★★★1

    Jeg har givet 8/10 til Bone og 99, men “kun” 7/10 til Dragged. Den var fed nok, som jeg husker den, men en kende for lang til sin selv.

    Samme her.

    David Lund 3-11-21 18:57

  • ★★★★★0

    Fik set følgende horror i oktober:

    4/10

    • The Blackburn Asylym
    • Monster in the Closet
    • Psychos in Love
    • Ju-On II
    • Monsterjægerne

    5/10

    • Halloween II (Rob Zombie)
    • Underwater

    6/10

    • Trick 'r Treat
    • Antisocial
    • It Comes at Night
    • Amulet
    • Relic

    7/10

    • Halloween (Rob Zombie)

    8/10

    • The Dark and the Wicked
    • The Invisible Man
    • His House

    Guldager 3-11-21 20:43

  • ★★★★★★1

    Nobody (2021)

    Råt underholdende actionfilm og velfungerende parodi på manderollen. Som fortælling føles filmen lidt tynd, men joken holder, særligt fordi man passende har holdt filmen så kort at man aldrig når at tænke for meget over historien eller begynder at kede sig.

    Som ”Nobody” er Bob Odenkirk velvalgt og han fungerer faktisk overraskende godt, når forvandlingen sætter ind og han sætter turbo på voldshandlingerne. Måske fordi der altid er et glimt i øjet og filmen så tydeligt er en komedie.

    En komedie om livet som mand og far fanget i hverdagens trivialiteter og føle man aldrig er mand nok og derfor må grave sin dystre fortid frem og vise, hvad mænd de kan når testosteronen raser og man river urinstinktet frem. Det lyder måske fælt gammeldags, men da det er så tydeligt og gennemført overdrevent, bliver det egentlig bare lidt sjovt.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 5-11-21 08:46

    Herligt, jeg havde skrevet den op til at skulle se den i week-enden, lyder som et godt valg.

    Wayne 5-11-21 09:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen