The Suicide Squad (2021)
Inspirationen til denne gentænkning (og egentlige efterfølger til Suicide Squad fra 2016) af DC historien om en gruppe kriminelle og problematiske mennesker med superkræfter, den er ret tydelig. Tankerne ledes hurtigt hen på mesterværket ”The Dirty Dozen” og det jo aldrig en dårlig ting.
Helt så god, er denne her dog ikke. Måske fordi, den for mig gør den fejl som mange nye/nyere film af denne art de gør. De tager sig ikke tid til opbygningen, der skal være tryk på fra starten, for at tilfredsstille et moderne publikum.
Det betyder bare, for mig i hvert fald, at jeg ikke føler jeg helt når at danne så tætte relationer til de skæve karakterer og så betyder det, at når klimaks sætter ind, eller der er action og ramasjang i det hele taget, så imponeres jeg ikke på samme måde og rives rundt af spænding.
Det sagt, så er det en herlig gang kulørt og gennemført fjollet superheltehalløj, som instruktør James Gunn har smidt sammen. Man kan indvende, at han gør meget af det samme og måske også tidstypiske som han gjorde med Marvel filmen ”Guardians Of The Galaxy”. Men det virker og her får den en tand mere med volden og det absurde i hele setuppet.
Historien om denne gruppe, der smides af på en ø stat, for at finde en videnskabsmand og stoppe hans dødbringende ”Starfish”, den er egentlig virkelig fjollet. Men det er den så bevidst om, at der bare gives gas uden nogen undskyldninger på den konto og derfor sluger man det nemt råt, uanset hvor tumpet det næsten bliver.
Filmen er dog også solidt besat med kendte ansigter, af den slags man ofte hurtigt finder sympati for, uanset hvor godt de end spiller.
Bedømmelse: 8/10
