Moovy Exclusive: Kun i aften: Unik mulighed for at se "The Eternal Daughter" sammen med Moovy Podcast!

I samarbejde med Øst for Paradis præsenterer Moovy Podcast en særvisning af dramaet "The Eternal Daughter", der har Tilda Swinton i hovedrollen.

Tilda Swinton. A24. Joanna Hogg. Gotisk mystik. Unik biografoplevelse.

Lyder overstående som noget for dig, så er det i aften, du skal i biografen, når den aarhusianske biograf Øst for Paradis holder en særvisning af filmen "The Eternal Daughter".

Visningen introduceres af de to Moovy Podcast-værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, der sætter ord på instruktøren Joanna Hogg, og hvad du kan forvente af det gotiske drama, som på mærkværdigvis afslutter en trilogi – men ikke som du tror.

HØR OGSÅ: MOOVY X ØST FOR PARADIS PRÆSENTERER: DETTE SKAL DU SE I APRIL! (M. RIKKE JOHNSEN)

"The Eternal Daughter" er en åndelig fortsættelse til Joanna Hoggs "The Souvenir" og "The Souvenir: Part II", hvor vi møder en filmmager og hendes aldrende mor. De tjekker ind på et mystisk hotel omgærdet af tåge, og når der ikke sker mærkelige ting om natten, udforskes forholdet mellem mor og datter i fortid og nutid.

I de to hovedroller spiller Tilda Swinton en dobbeltrolle som mor og datter.

Filmen er instrueret af Joanna Hogg, der slog igennem med netop "The Souvenir"-filmene – nogle meget intime fortællinger baseret på hendes eget liv, der blander meta og fiktion til at undersøge familie- og kærlighedsrelationer.

MARTIN SCORSESE ER FAN

Hogg har også indgået et bemærkelsesværdigt samarbejde med legendariske Martin Scorsese. Han har ageret executive producer på hendes tre seneste film.

"The Eternal Daughter" får ingen regulær dansk biografpremiere, så med kun et par enkelte visninger landet rundet er det altså en unik mulighed for at se en helt særlig film på det store lærred.

Billetter kan købes her.

Kommentarer

Kun i aften: Unik mulighed for at se "The Eternal Daughter" sammen med Moovy Podcast!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen