Podcast: Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i april! (m. Rikke Johnsen)

Moovy Podcast og Øst for Paradis vender Cinemateket-visningerne for april, der byder på på amerikansk nybølge, kunstperler, Wall-E og meget mere.

Moovy Podcast vender tilbage til kalenderformatet efter at have færdiggjort første del og anden del af dykket ned i Sofia Coppolas beskedne, men stærke filmkatalog.

I kalenderepisoderne samarbejder podcasten med den aarhusianske kunstbiograf Øst for Paradis, som viser verdens bedste film, året rundt.

Bor du i Aarhus, kan du desuden opleve Moovy Podcast præsentere Joanna Hoggs "The Eternal Daughter" d. 13/4, eller du kan nyde Sam Peckinpahs hæsblæsende voldsorgie af en western, "Den vilde bande", d. 25/4 i biografen.

HØR OGSÅ: SPOTLIGHT #10 - SOFIA COPPOLA: BERØMMELSENS PRIS (DEL II)

Dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, får i episoden igen hjælp af Rikke Johnsen fra Øst for Paradis. Hun er programlægger for biografen, og hun er altid med til at kontekstualisere, hvorfor disse film skal opleves i en mørk sal med god lyd og andre filmelskere.

Øst for Paradis sparker april i gang med et fokus på amerikansk nybølge! Det går for sig, når Lee Marvin deler knytnæver ud i John Boormans mesterlige "Point Blank – Alcatraz-morderen", alt imens "Star Wars"-skaberen George Lucas cruiser rundt med sine hjemmedrenge i hangout-klassikeren "Sidste nat med kliken".

De udenlandske film består af stærke titler som den russiske "Leviathan", franske "Adéles liv – kapitel 1 & 2" såvel som Buñuels surrealistiske "Borgerskabets diskrete charme". Og hvis det er en tand for artsy, så er der også mulighed for en gensyn med kultklassikeren "The Big Lebowski".

Vi lyttes ved – eller ses i biografen!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i april! (m. Rikke Johnsen)

  • ★★★0

    Pff, Leviathan. Udgaven fra 89 var bedre!

    NSF31-03-23 12:03

  • 0

    Pff, Leviathan. Udgaven fra 89 var bedre!

    Den med Peter Weller?
    Klassefilm!

    jarlen31-03-23 12:37

  • ★★★0

    Den med Peter Weller?
    Klassefilm!

    Jep, ingen deprimerede russere, men Peter Weller, Daniel Stern, Ernie Hudson, et monster af Stan Winston og selvfølgelig Meg Fosters øjne!

    Well, ok, der var nok nogle deprimerede russere ombord på skibet, men de var alle døde.

    NSF31-03-23 12:42

  • ★★★★★1

    Guuuuuys, Leviathan anno 2012 er sgu the way to go. Hvem havde troet, at en film om måger kunne være SÅ imponerende?

    The Insider31-03-23 13:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen