Moovy Exclusive: Nicolas Winding Refn – dansk films rebelske ener, del 2

I anledning af premieren på "The Neon Demon" bringer vi 2. del af vores artikelserie om Nicolas Winding Refns mandsdominerede filmografi. I dag skal det handle om "Bronson", "Valhalla Rising", "Drive" og "Only God Forgives" – samt en rangering af Refns film.

Læs også 1. del af artikelserien.

Bronson (2008)

Nicolas Winding Refns revanche på engelsk hed "Bronson". I virkeligheden kunne den ligeså godt have heddet "Jang". For nok handler den om en autentisk person ved navn Michael Peterson (Tom Hardy), der under aliasset Charles Bronson blev kendt som Englands farligste straffefange, men den handler i lige så høj grad (hvis ikke mere) om instruktøren selv. Fremfor en traditionel biopic over Petersons liv – hvilket egentlig var planen, før Refn forkastede den tilgang – præsenteres vi her for et kuriøst metastykke om selviscenesættelse og om at finde sin måde at udtrykke sig.

"All my life I've wanted to be famous." Sådan siger Bronson indledningsvist. Refn har flere gange udtalt, at han i sine unge år selv higede efter ikke bare at være kendt, men at opnå mytestatus. Han havde ikke nogen særlige evner, var både ord- og farveblind, men ønsket om berømmelse blev efter sigende en stor drivkraft i vejen til en scene at optræde på. Gennem film fandt Refn som bekendt "sin scene", sin metier, hvorigennem han kunne realisere sine talenter – ligesom Michael Peterson som Bronson finder sin scene, fængslet, hvorfra han omsætter vold til kunst. I Nicolas Winding Refns film hersker som nævnt altid en konsekvent kompromisløshed. Dette gør sig også gældende for den "performancekunst", som Bronson udøver. Han stræber efter absolut perfektion. En forfængelighed, de begge har tilfælles, og som de bruger til at presse sig selv mod kunstens ekstremer.

Valhalla Rising (2010)

Refn har flere gange sagt, at det værste, han som filmskaber kan gøre, er at gentage sig selv eller lave det, der forventes af ham. Så da instruktøren meddelte, at hans næste film ville blive en film om vikinger, var chancen for, at vi ville få en vikingefilm i traditionel forstand, lig nul. For nok er der vikinger med i "Valhalla Rising", men derfra og så til tv-serien "Vikings" er der alligevel et pænt stykke vej. Gennem et filmsprog, hvor al overflødigt fedt er skrællet væk til fordel for stemning, lukker Refn os ind i en meditativ tilstand ladet med hallucinerende tanker og spørgsmål om tro såvel om mennesket overfor naturen.

I et dvælende tempo observerer vi den mystiske, stumme vikingekriger One-Eye (Mads Mikkelsen). Han er mennesket på det mest primitive stadie, et dyr mere end en mand, en naturkraft i sig selv. Uden nåde dræber han bestialsk sine herrevikinger, der udnytter ham som kamphund i gladiatorkampe, og sammen med en dreng, der har fodret ham i hans tid i fangenskab, slår One-Eye Unchained sig sammen med en lille flok nykristne vikinger. I "Valhalla Rising" synes Refn blandt andet at tematisere filmskabelsens forvildede proces. Målet med gruppens ekspedition er at nå Det Hellige Land med langbåd, men tågen – og muligvis One-Eye – betyder ændring i kurs. Refn har gjort det til sit varemærke at skyde sine film kronologisk, således at han – i stil med skabelsen af et maleri – lader sig styre af sit følelsesmæssige instinkt. Det endelige resultat er ligesom karakterernes destination ukendt, for kursen er konstant foranderlig. Hvad der i sidste ende møder dem, er ikke så vigtigt, for det er rejsen dertil, som ultimativt betyder noget for Refn.

Drive (2011)

En af dem, der blev særlig ramt af "Valhalla Rising", var Ryan Gosling. Da den canadiske filmstjerne så filmen og nåede til scenen, hvor One-Eye flår en mands indvolde ud, mens han endnu er i live, blev han klar over, at Refn skulle instruere "Drive" – en filmatisering af en bog, som Gosling havde købt rettighederne til. En kreativ bromance var født. Ryan Gosling spiller den navnløse, indesluttede antihelt Driver, der om dagen er stuntkører og om natten flugtbilist for bankrøvere i L.A. Ensomheden og isolationen bliver atter et bærende tema i Refns første Hollywood-produktion.

Driver er kun knyttet til én person, mekanikeren på det autoværksted, hvor han arbejder, men ud af det blå indleder han et forhold til naboen Irene (Carey Mulligan). Igennem sin gryende forelskelse øjner han ligesom Lenny i "Bleeder" et alternativ til sin indholdsløse tilværelse. Vi får minimalt at vide om den tavse skytsengel og hans fortid. Refn lader det være op til tilskueren selv at drage sine konklusioner. Ikke desto mindre aner vi bag skorpionpanseret et menneske, der higer efter at gøre det rigtige. De modstridende faktorer i Drivers person kommer især til udtryk i filmens famøse elevatorscene. Efter Driver og Irene har delt et følsomt kys, afslører han sin mørke, korrumperede side, idet han brutalt knuser hovedet på en bad guy. At "Drive" blev en kæmpe succes kan i høj grad tilskrives instruktørens fantastiske evne til at lade billeder og lyd med pulserende 80’er-agtig atmosfære og skønhed. Ved at kombinere mainstream og kunst til perfektion vandt Nicolas Winding Refn prisen for bedste instruktør i Cannes – og med ét lå verden for hans fødder.

Only God Forgives (2013)

I kølvandet på "Drive" blev instruktøren tilbudt adskillige stort anlagte Hollywood-projekter. Men Refn valgte som så ofte før at gå sine egne veje og lavede i stedet antitesen til "Drive", nemlig "Only God Forgives". En lille, mere utilgængelig sag. Vi følger den søvngængeragtige Julian (Ryan Gosling), den ene af to amerikanske brødre, der gennem deres bokseklub i Bangkoks underverden driver lyssky narkohandel. Da storebroren voldtager og myrder en ung prostitueret og selv bliver dræbt af pigens far – på opfordring af den gådefulde politiinspektør Chang (Vithaya Pansringarm) – kommer Julians dominerende mor, Crystal (Kristin Scott Thomas), ind i billedet.

Med "Only God Forgives" vender Refn tilbage til nogle af de samme temaer som i første og anden "Pusher"-film. Ligesom Frank har Julian en manglende evne til at have seksuelt samkvem. Han prøver desperat at få et rigtigt forhold til sin veninde Mai, men fejler. Der bliver ikke givet ved dørene, men mellem linjerne står det klart, at Julian plages af dybe traumer og mentale forstyrrelser, der synes at have ophav i et forkvaklet, incestuøst forhold til hans mor. Ligesom i "Fear X" dykker vi ned i de dybere lag af bevidstheden. Vi ser Julian vaske hænderne i blod, hvilket – sammen med flere andre spor – synes at indikere, at han dræbte sin far ud af jalousi og nu hungrer efter tilgivelse og forløsning. Da Chang til sidst slår Crystal ihjel, klipper Julian omsider navlestrengen til sit kontrolerende moderdyr, og ligesom Tonny frigør han sig sin skæbne og finder ro.

 

Skribentens rangering af Nicolas Winding Refns film:

1. "Drive"

2. "Only God Forgives"

3. "Bronson" 

4. "Bleeder" 

5. "Valhalla Rising" 

6. "Pusher 3" 

7. "Pusher II" 

8. "Pusher" 

9. "Fear X" 

Kommentarer

Nicolas Winding Refn – dansk films rebelske ener, del 2

  • ★★★1

    Refn er bestemt en instruktør, der er helt sin egen. Han er en af dem, hvor filmene altid vil være interessante at se. Dem har vi faktisk et par stykker af i dansk film:

    • Refn
    • Christoffer Boe
    • Lars von Trier
    • Simon Staho

    Er det kun Fear X, du ikke kan lide?

    Guldager 3-06-16 12:43

  • ★★★0

    Mange af filmene ligger tæt på hinanden, men hvis jeg skulle rangere:

    1. "Pusher"

    2. "Drive"

    3. "Valhalla Rising"

    4. "Bronson"

    5. "Only God Forgives"

    6. "Pusher 3"

    7. "Pusher II"

    8. "Fear X

    9. "Bleeder"

    Rasmus Drews 3-06-16 13:02

  • ★★★0

    Only God Forgives synes jeg vil rode blandt mandens bund. 

    Babo 3-06-16 13:29

  • ★★★★0

    Overrasket over at se den første "Pusher" nær bunden i Benjamins rangering. Den film blæste mig nemlig helt væk. Jeg var med, dybt investeret i Kim Bodnias tragiske karakter og desperate forsøg på at overleve i det københavnske pusherhelvede. Jeg har svært ved at tro, det kan blive meget bedre :) <3 

    Riqon 3-06-16 13:53

  • 1

    Er ret enig i rangeringen. Ville msåke bytte om på Pusher 2 og 3, men ellers. Rigtig fin artikelserie fra Benjamin H.

    phinefilm 3-06-16 14:42

  • 0

    Jeg er udmærket klar over, at min rangering er kontroversiel, især hvad angår placeringen af hhv. "Only God Forgives" og "Pusher". Jeg synes egentlig kun, det er "Fear X" som er decideret mislykket. At debuten er placeret så langt nede, skal i høj grad ses som et udtryk for Refns gennemført fænomenale filmografi. Ikke desto mindre synes jeg, at Refn på mange måder har udviklet sig til en mere moden instruktør for hver film, han har lavet. I "Pusher" berører Refn nogle for eftertiden typiske træk, men han har selvklart ikke gjort sig nogen erfaringer med mediet endnu, hvilket, jeg synes, skinner igennem i flere scener. Det er ingen dårlig film - han har blot lavet nogen, der er bedre og mere helstøbte, for mig at se.

    benjamin51 3-06-16 14:28

  • ★★★★1

    Okay, når det kommer til stykket, så har jeg også kun set tre af hans film, så kan jo egentlig ikke udtale mig (Pusher, Pusher II og Drive). Jeg må få gjort noget ved det snart. :) 

    Riqon 3-06-16 14:55

  • 0

    Super artikel. Well done Benjamin.
    Mere af det her på siden!

    Er iøvrigt helt vild med Refn

    Min rangering:

    1. "Drive"

    2. "Pusher II"

    3. "Pusher"

    4. "Bronson"

    5. "Only God Forgives"

    6. "Pusher 3"

    7. "Valhalla Rising"

    8. "Bleeder"

    Mangler Fear X

    Fubar 3-06-16 23:45

  • ★★★★1

    Nogen der kan huske, da Refn sad og hylede i Den 11. Time? Tror der var 3 programmer hvor han var med. Kan huske, at jeg synes han var helt vildt ynkelig.

    davenport 4-06-16 16:24

  • ★★★0

    Nogen der kan huske, da Refn sad og hylede i Den 11. Time? Tror der var 3 programmer hvor han var med. Kan huske, at jeg synes han var helt vildt ynkelig.

    Ja, det var godt nok ikke kønt. Det var mit første bekendtskab med Refn. Det var ikke fordi at jeg hastede ud for at se "Pusher" efter det førstehåndsindtryk.

    Kruse 4-06-16 19:48

  • ★★0

    Ja, det var godt nok ikke kønt. Det var mit første bekendtskab med Refn. Det var ikke fordi at jeg hastede ud for at se "Pusher" efter det førstehåndsindtryk.

    Mig bekendt var "Den 11. time" med Michael Bertelsen som vært rendyrket satire og aftalt (skue)spil, hvor gæsterne var med på legen, d.v.s. de planlagte fjollerier og dialoger.

    Så man skal nok ikke ligefrem tage det for gode varer, at Refn "sad og hylede" i dette program. ;-)

    BN 4-06-16 20:37

  • 0

    "Den 11. Time"-interviewet, hvor Refn på åben skærm bryder sammen, idet han taler om sit eget mindreværd og egocentriske behov er sandsynligvis ikke helt oprigtigt. Selvom tåerene var ægte, så skulle det efter sigende være en måde for instruktøren at spidde tv-mediet for sin overdrevne eksponering af følelser, der ikke kommer offentligheden ved. Samtidig er det ét eksempel ud af mange på Refns selviscenesættelse i medierne, hvor man aldrig kan vide sig sikker på, hvad der er "rigtig Refn" og hvad der er act.

    benjamin51 4-06-16 21:20

  • ★★★0

    Mig bekendt var "Den 11. time" med Michael Bertelsen som vært rendyrket satire og aftalt (skue)spil, hvor gæsterne var med på legen, d.v.s. de planlagte fjollerier og dialoger.

    Så man skal nok ikke ligefrem tage det for gode varer, at Refn "sad og hylede" i dette program. ;-)

    Jeg husker nu "Den 11. time" som væsentligt mere forskelligartet indhold end bare satire(som dog også var en del af programmet). Alt hvad jeg kan finde om interviewet med Refn tyder på at det skam var reelt nok.

    Du tænker ikke på "De Uaktuelle Nyheder" med Michael Bertelsen, som netop var rendyrket satire?

    Kruse 4-06-16 21:21

  • ★★0

    HVis der var alvor bag det program, har de formået at skjule det godt. Her eksempelvis en beskrivelse fra sidste afsnit:

    "Nu skal Mikael Bertelsen have nattesøvnen tilbage, fortæller han i et langt interview med Journalisten.dk om brev fra Gorbatjov og en syret afslutning.

    Med et overdrevet, nærmest manisk smil på læben hopper Mikael Bertelsen rundt på alle fire. Han har et sort kattekostume med hvid mave på. Og så er der tegnet sorte knurhår på hans kinder. Scenen er Jens Olaf Jersilds studie. Pludselig rejser han sig op og råber. Hankatten har strintet på gulvet, og der kommer gæster om lidt.

    Scenen er et uddrag fra verdens sidste udgave af DR2-programmet Den 11. Time, der blev sendt i går. Den går i korte træk ud på, at den ene vært, Mikael Bertelsen, var klædt ud som kat, imens den anden vært, Mads Brügger, var klædt ud som postbud i blå uniform. Sammen kørte de rundt i DR Byen i en rød brandbil som en parodi på Postmand Per.

    »Da jeg løb rundt i det kattekostume i DR Byen, havde jeg nærmest glemt, at det nogensinde skulle sendes på fjernsyn,« husker Mikael Bertelsen."

    journalisten.dk/den-11-time-takker-af

    Noget andet er, at Refn selv har fortalt, at det var for sjov. Om han så er en løgnhals, ved jeg ikke:

    "I retten afspillede Brix Jensen og Havemann en lydfil fra satireprogrammet ’Den 11. Time’ med Michael Berthelsen som vært.

    Her fremgår det, at Nicolas Winding Refn fortæller Berthelsen, at han skylder Michael Havemann en million kroner for advokatbistand. Men ifølge Nicolas Winding Refn var det hele fiktion, skæg og løjer.

    - Det sagde jeg udelukkende, fordi jeg bliver nødt til at snakke i jeg-form. Det bad Michael Berthelsen om for at gøre det mere personligt, men det hele var bare fiktion og tom snak. Sådan var tv-programmets format, siger Nicolas Winding Refn."

    ekstrabladet.dk/112/article4683289.ece

    Hvad der er fakta og fiktion her, skal jeg ikke gør mig klog på. Men jeg hælder - indrømmet - ikke voldsomt meget til ordet "fakta".

    BN 4-06-16 23:14

  • 0

    BN, har du set afsnittet med forfatteren Christel Wiinblad, i så fald fortæl mig gerne hvor komikken er gemt? 
    Personligt var jeg tættere på at græde end at grine.

    www.youtube.com/watch 

    Ligesom Kruse, mener jeg at programmet, var langt mere end "bare" satire.

    Med hensyn til Refn, så tror jeg nu ikke det var skuespil fra hans side. Jeg ville dog ønske jeg kunne gense programmet.

    Fubar 4-06-16 23:35

  • ★★★0

    Den 11. Time udviskede fuldstændig grænsen mellem fiktion, fakta og satire. Der var altid en vis grad af sandhed bag de forskellige interviews, men man vidste faktisk aldrig, hvad der var oprigtigt, og hvad der var satire. Det var ret genialt lavet, og det var en god kommentar til en verden, hvor folk er alt for ukritiske omkring nyhedsmediet.

    Guldager 4-06-16 23:37

  • ★★★★0

    ... og skide sjovt! :)

    davenport 5-06-16 10:32

  • ★★0

    Fubar:

    Så Refn er en løgnhals, når han siger, at det var satire? Tjah, det er da en mulighed.

    Du spørger hvor komikken var gemt i afsnittet med Christel Wiinblad. Dit spørgsmål understreger sandheden i det Skeloboy skriver:

    "Den 11. Time udviskede fuldstændig grænsen mellem fiktion, fakta og satire. Der var altid en vis grad af sandhed bag de forskellige interviews, men man vidste faktisk aldrig, hvad der var oprigtigt, og hvad der var satire."

    Men faktisk kunne jeg godt forestille mig, at benjamin51's indlæg rammer hovedet på sømmet m.h.t. ægtheden af Refn-interviewet.

    BN 5-06-16 19:05

  • ★★0

    Selve AFSLUTNINGEN på de mange timers interview med Refn (hvorfra der blev vist uddrag fra i "Den 11. time") er også tankevækkende.

    Her genfortalt i en artikel fra Dagbladet Information:

    "Når man via fjernsynet bruger offentligheden som det store væsen, der skal bevidne ens indre kvaler, er det et tegn på, at vi mangler noget at måle os i forhold til,« skrev sognepræst Sørine Gotfredsen i et debatindlæg i Berlingske som spontanreaktion på programmets leg med det pinagtigt overintime. Samtidig virkede den kunstige oplevelse af liveness, værternes dramatiske medløben, hvor Bertelsen måtte græde, også som stramt iscenesat metafjernsyn om bekendelses-tv. Og i sidste afsnit viste det sig, at Refn slet ikke var på røven, som han hulkende havde sagt, men at han havde masser af succes og ny finansiering.

    Denne underlige hårbold af klovneri, maskerade, bekendelse og løgn har hængt ved hans image siden. Selv når Refn ikke virker til at have styr på en skid, så har han det måske. Eller måske er iscenesætterens strategi blot at påstå, at han har en strategi?"

    (Min fremhævelse)

    Kilde: www.information.dk/kultur/anmeldelse/2014/07/refns-liv-instrueret-refn

    BN 5-06-16 19:47

  • ★★★★0

    Nu har jeg så fået set "Only God Forgives".

    Jeg kan ikke påstå, at jeg nød den. Det meste af filmen virkede meget distanceret og uinteressant. Der var måske 2-3 minutter af den sammenlagt, som ramte et eller andet i mig, men det meste af tiden kedede jeg mig. Jeg prøvede at se lidt af den igen bagefter med Refn's kommentarspor, hvilket naturligvis gav nogle svar, men jeg er slet ikke interesseret nok til at prøve at komme ordentligt ind i dens univers for at se, hvad der gemmer sig. Jeg tror, jeg holder mig til hans "Pusher" og "Drive"-agtige film :) 

    Riqon17-06-16 12:24

  • 0

    ...men jeg er slet ikke interesseret nok til at prøve at komme ordentligt ind i dens univers for at se, hvad der gemmer sig.

    Hey Lars, selvom jeg personligt er helt vild med "Only God Forgives", forstår jeg så udmærket, hvorfor du - og mange andre - står fuldstændig af på den. Det ér en film, man enten elsker eller hader. Jeg havde dog håbet, min behandling af temaerne i artiklen hér ville have givet dig nogle svar, der ville gøre filmen "nemmere" for dig. Anywho: "Pusher" og "Drive" er også fremragende film.

    benjamin5117-06-16 13:01

  • 0

    Hey Moovy. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der kommer flere af sådanne dybdegående artikler, der ser nærmere på hele en instruktørs filmografi, sådan som skribenten her har gjort så flot med Nicolas Winding Refn? 

    phinefilm27-08-16 20:11

  • ★★★0

    Hey Moovy. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der kommer flere af sådanne dybdegående artikler, der ser nærmere på hele en instruktørs filmografi, sådan som skribenten her har gjort så flot med Nicolas Winding Refn? 

    Hej med dig!

    Baggrundsartikler er noget vi løbende arbejder på, og det er noget du kan forvente der kommer mere af.

    Dolphinfriendly28-08-16 15:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen