Anmeldelse: Copenhagen Cowboy (Netflix)

Nicolas Winding Refns "Copenhagen Cowboy" er uden tvivl en mindeværdig oplevelse – men om det er positivt eller negativt er svært at konkludere.

Når snakken falder på danske instruktører, er det umuligt at komme uden om Nicolas Winding Refn, der kan bryste sig af perler som den legendariske "Pusher"-trilogi, der ændrede sproget i dansk film, neonoplyste "Bronson" og mesterværket "Drive". Siden sidstnævnte er den 52-årige enfant terrible gået i en mere kunstnerisk retning med projekter som "Only God Forgives", "The Neon Demon" og Amazon-serien "Too Old to Die Young". Værker, som både elskes og fordømmes for sin svælgen i æstetik og ukonventionelle narrativer. Men også film, som cementerer Refns ry som en vaskeægte auteur. Nu prøver Nicolas Winding Refn atter lykken med serieformatet, denne gang hos Netflix med "Copenhagen Cowboy". Et værk, der viser det bedste – og det værste – ved instruktørens evner.

Miu (Angela Bundalovic) ankommer til Danmark, hvor hun flytter ind hos Rosella, som har købt pigen. Miu betragtes nemlig som en lykkeamulet, der forhåbentlig kan hjælpe Rosella med at blive gravid på trods af, at hendes mest frugtbare år ligger bag hende. Snart ender Miu på en rejse, der tager hende gennem Københavns kriminelle underverden, hvor der er brug for hendes overnaturlige kræfter. Både for det gode og det onde.

Som Nicolas Winding Refn tidligere har bevist, findes der få som ham. Selvom hans tricks ikke just er nye, er han en mester i at bruge farver til at skabe en særlig atmosfære. Især sammen med prangende kulisser, flotte kostumer og på én gang dvælende og levende billeder. Disse fængende elementer kombineres i Refns helt eget, forskruede æstetiske univers, som suppleres af et fantastisk soundtrack, der orkestreres med tunge synths af faste samarbejdspartnere Cliff Martinez, Peter Peter og nu også nevøen Julian Winding. Holdets lydside er ualmindeligt stærkt, hvor enhver scene med musik er en fryd for sanserne.

Desværre halter historien gevaldigt – en anklage, Refn heller ikke skal høre for første gang. Her er enkelte idéer, der fungerer. Såsom når mænd bogstaveligt bliver sammenlignet med grise; en mentalt forstyrret, morderisk familie; og latterliggørelsen af maskulinitet. Hvor især et par samtaler om mænds kønsdele er genstand for god, absurd humor. Dog forbliver disse elementer uforløste, da "Copenhagen Cowboy" (som i øvrigt knap nok foregår i København) bruger for meget tid på langsomme sekvenser. Selv de mest simple handlinger, såsom samtaler og det at gå fra A til B, tager en evighed. NWR's kunstneriske og rebelske færdigheder skaber nok så mange mindeværdige scener, men de skader også historien voldsomt, og derfor svækkes ens opmærksomhed hen over små seks timer.

I sidste afsnit falder serien endda næsten sammen. De få plottråde, der bliver løst, fremstår antiklimatiske, da der aldrig gives en grund til at føle noget for Miu og hendes tur gennem den kriminelle underverden. Hvilket er en skam, da Bundalovic ellers leverer en god præstation i hovedrollen. Generelt gør skuespillerne det godt med deres akavede dialog og lakoniske talemønstre. Hvilket også inkluderer et herligt gensyn med Zlatko Buric og sjove gæsteoptrædener fra Mads Brügger og Mikael Bertelsen. De gør deres bedste, sammen med musikken og æstetikken, for at skabe gode øjeblikke. Selvom historien ikke gør dem mange tjenester.

"Copenhagen Cowboy" er ligesom Nicolas Winding Refns senere værker rebelsk og helt sin egen. En fuckfinger til det konventionelle, men også yderst prætentiøs og langsom for blot at være langsom. Refns sans for æstetik kvæler historiens idéer og budskaber. Ingen tvivl om, at det er en ære at bevidne en vaskeægte auteur, der gør lige, hvad der passer ham. Men når resultatet ikke hænger sammen, er det frustrerende. Især når serien er smuk, lydsiden fantastisk og skuespillet godt. Nicolas Winding Refns "Copenhagen Cowboy" er uden tvivl en mindeværdig oplevelse, men om det er positivt eller negativt er svært at konkludere.

Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit.

Se også Moovy TV gå bag om serien og interviewe to af seriens danske cowboys.

Copenhagen Cowboy (Netflix)

Kommentarer

Copenhagen Cowboy (Netflix)

  • 0

    Han vil altid være min helt pga Pusher I, II og III. Der findes ikke mange bedre trilogier!

    TheRealLukeSkywalker16-01-23 18:46

  • 0

    Elsker Refn for for engang for selvbenægtende mange år siden, hvor min HF-klasse var i biografen til en snigpremiere på Pusher 2, at introducere filmen ved blot at komme ind i salen, stlle sig foran lærredet og sige "Jeg fik seks i mit afsluttende åregennemsnit i gymnasiet - og se hvad jeg er blevet til!". Sejt menneske, men er stadig lidt lunken ved hans nyere, langtrukne produktioner...

    ZimaBlue17-01-23 11:24

  • 1

    Hans film siden "Drive" er kvalmende prætentiøse og ulidelig langsomme, som længe har overskredet grænsen til useværdig. Tre stjerner er mere end gavmildt.

    Efter jeg så et interview med ham, hvor hans narcissistiske træk virkelig kom til overfladen, gav det hele pludselig mening. - Medmindre hans høje ego og selvgrandiøse pladder bare var dårlig leveret sarkasme.

    Bobby Long17-01-23 16:03

  • ★★★★★0

    Hans film siden "Drive" er kvalmende prætentiøse og ulidelig langsomme, som længe har overskredet grænsen til useværdig. Tre stjerner er mere end gavmildt.

    Efter jeg så et interview med ham, hvor hans narcissistiske træk virkelig kom til overfladen, gav det hele pludselig mening. - Medmindre hans høje ego og selvgrandiøse pladder bare var dårlig leveret sarkasme.

    Jeg er ikke decideret uenig med dig, men manden kan noget med stemninger og flotte billeder som til tider opvejer det manglende indhold. Synes i hvert fald, at han er interessant nok til, at jeg fortsat ser hans værker - om ikke andet i håb om, at indholdet en dag vil matche det stilistiske.

    David Lund17-01-23 18:49

  • ★★★★★★0

    Hans film siden "Drive" er kvalmende prætentiøse og ulidelig langsomme, som længe har overskredet grænsen til useværdig. Tre stjerner er mere end gavmildt.

    Efter jeg så et interview med ham, hvor hans narcissistiske træk virkelig kom til overfladen, gav det hele pludselig mening. - Medmindre hans høje ego og selvgrandiøse pladder bare var dårlig leveret sarkasme.

    Desværre enig, det virker som om han laver film til sig selv - eller en begrænset fanskare.

    Wayne17-01-23 19:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen