"A Quiet Place 2" bliver mere uhyggelig end originalen, lover instruktøren

Gyserfilmen får dog ikke premiere lige foreløbig.

"A Quiet Place" fra 2018 var lidt af et overraskende hit i biograferne. Derfor var det selvskrevet, at en fortsættelse måtte følge. Den ventede toer skulle også allerede have haft premiere i de danske biografer, men i disse coronatider måtte den planlagte premieredato også skrottes.

Nu får filmens instruktør ventetiden til at føles endnu længere, da han i et nyligt interview har løftet lidt af sløret for, hvad vi har i vente. Instruktør John Krasinski – der fik sit gennembrud foran kameraet som Jim i "The Office" – fortæller blandt andet, at fordi publikum nu er endnu mere investeret i karaktererne, bliver frygten for, at der sker dem noget, endnu stærkere: 

"I den første film skulle man først lige lære dem at kende. Nu kender du dem og vil ikke have, at der sker dem noget. Lyden er meget mere intens, og lydens spilleregler kender du allerede. Min pointe var at gøre publikum til en del af filmen," fortæller Krasinski ifølge Movieweb.

"A Quiet Place 2" har ikke fået en ny premieredato endnu, så vi må væbne os med tålmodighed. Indtil da kan filmens intense trailer ses her.

Kommentarer

"A Quiet Place 2" bliver mere uhyggelig end originalen, lover instruktøren

  • ★★★★2

    Men kan biografen være stille nok til stilhed²?

    AVS!? Beklager! Det kan den jo nok nu...

    Gasivodo27-03-20 17:31

  • ★★★★★0

    Men kan biografen være stille nok til stilhed²?

    AVS!? Beklager! Det kan den jo nok nu...

    Det var faktisk vildt imponerende, hvor stille der var i biffen under etteren - folk stillede hurtigt deres popcorn ned. Har aldrig før været så stolt af mine fellow biografgængere!

    The Insider27-03-20 19:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen