Bliver en af disse den nye James Bond?

På et tidspunkt forlød det, at 35-årige Tom Hiddleston var storfavorit til at overtage den ikoniske rolle som James Bond, nu hvor det ser ud til, at 48-årige Daniel Craig ikke ønsker at vende tilbage.

Hvis man skal tro The Sun, der har talt med en kilde hos filmstudiet MGM, ser det dog nu ud til, at Idris Elba muligvis kunne blive den nye agent 007. "Idris er muligvis lidt ældre end de andre kandidater, men han ligner én, der stadig er i 30'erne," siger kilden. Elba, der er 43, har tidligere fortalt, at han synes, han er for gammel til rollen.

MGM skulle ifølge kilden dog også have kig på en række andre skuespillere, der tæller Michael Fassbender (39 år), Luke Evans (37 år) fra "Fast and Furious", Charlie Hunnam (36 år) fra "Sons of Anarchy" og "Pacific Rim" samt Aidan Turner (33 år), der især er kendt for sin rolle som Kíli i de tre "Hobbitten"-film.

Også "Happy Valley"-stjernen James Norton (31 år) og Jamie Bell (30 år) fra "Jumper" og "Nymphomaniac" skulle være på filmselskabets shortlist.

Spørgsmålet er også, om Daniel Craig helt kan udelukkes. Selvom han har givet udtryk for, at "Spectre" var hans sidste Bond-film, skulle MGM angiveligt være klar til at smide en stor pose penge efter ham, hvis han vil smyge sig i tuxedoen én eller to gange til.

Kommentarer

Bliver en af disse den nye James Bond?

  • 0

    Michael Fassbender virker umiddelbart som det mest oplagte valg for mig.

    Idris Elba kunne også være et interessant valg. Men han mangler lidt af den drengede charme som typisk er en del af karakteren James Bond. Og så er han for stor. Ja... for stor. Idris Elba er jo en enorm bredskuldret fyr, hvilket på en eller anden måde får ham til at fremstå mindre elegant (ej at forveksle med cool. Som han jo så rigeligt er).

    Men på den anden side så kan han sagtens overraske, og måske passer han perfekt til MGMs næste version af Bond.

    Høegh 3-09-16 18:36

  • ★★★★★★0

    Som i alle de andre snakke, der har været om Bond-skuespillere, så har jeg svært ved at se Fassbender og Hiddleston som kandidater til rollen. Så skulle folkene bag Bond i hvert fald bryde med den tradition, som har eksisteret siden Connery-dagene, nemlig at man vælger en skuespiller der ikke nødvendigvis er ukendt, men ikke har en blockbuster-profil.

    Idris Elba, Luke Evans og Charlie Hunnam ligger nok lige på grænsen, selvom jeg tror at rigtig mange ville have svært ved at se Hunnam i rollen.

    Men både James Norton og Jamie Bell ligger omkring det rette niveau - en del af publikum kender dem fra film eller TV, men de har endnu ikke helt opnået at blive synonym med en bestemt rolle, hvilket i hvert fald er tilfældet med både Luke Evans og Hunnam.

    Zero Cool 3-09-16 18:47

  • ★★★★0

    Jeg elsker Fassbender, men det ville godt nok være et kedeligt valg. 

    Babo 3-09-16 18:50

  • ★★★0

    Jeg er stadig på at de skal finde en ung, som vi kan følge i rigtig mange film og fornemme Bond karakteren modnes og få livserfaring. En anden sjov ting kunne være at det kom til at foregå i 1930erne til 50erne, tror det kunne være en spændende og charmerende tidsperiode for Bond, + gadgets bliver interessant at se hvad de finder på. Som Bond har jeg altid godt kunne tænke mig Daniel Radcliffe, tror på han kan, men gerne inden han bliver midt 30erne, ellers håber jeg Craig genovervejer at vende tilbage da jeg synes Spectre slutningen var lidt for Happy ending iforhold til Craigs Bond version. 

    MOVIE1000 3-09-16 19:03

  • ★★0

    Som i alle de andre snakke, der har været om Bond-skuespillere, så har jeg svært ved at se Fassbender og Hiddleston som kandidater til rollen. Så skulle folkene bag Bond i hvert fald bryde med den tradition, som har eksisteret siden Connery-dagene, nemlig at man vælger en skuespiller der ikke nødvendigvis er ukendt, men ikke har en blockbuster-profil.

    Ahh, det ved jeg nu ikke helt :) Roger Moore var i hvert fald et kæmpe navn, før han lavede Bond. Med "The Saint" blev han kendt over hele verden, og da han lavede "The Persuaders!" var han verdens bedst betalte tv-skuespiller.

    Michael Andersen 3-09-16 19:38

  • ★★★★★★0

    Men vi kan vel blive enige om, at der i 1970'erne var pænt stor forskel på at være tv-skuespiller og filmskuespiller. :)

    Selvfølgelig er det lidt anderledes i Europa end i USA, men det er jo ikke så mange år siden, at det var ret normalt, at hvis man var en af de få, der krydsede over fra tv til film, så gik man helst ikke tilbage.

    Zero Cool 3-09-16 19:42

  • ★★★★★0

    Jeg håber i hvert fald hverken på Fassbender eller Radcliffe. Faktisk har jeg virkelig svært ved at komme på nogen, som jeg synes passer i rollen.

    David Lund 3-09-16 20:13

  • ★★★★★0

    Der var på et tidspunkt rygter om at Dan Stevens(The Guest) som en mulig kandidat. Ham kunne jeg faktisk godt se som et fornuftigt valg, og han er stadig "ukendt" nok til rollen.

    Kruse 3-09-16 20:20

  • ★★★★★0

    Dan Stevens... godt valg! Hermed min favorit til rollen!

    David Lund 3-09-16 20:21

  • ★★★★0

    Fuck, selvfølgelig Kruse. Jeg er helt vild med hans præstation i The Guest. 

    Babo 3-09-16 20:27

  • ★★0

    Idris Elba? James Bond skal da ikke være en neger, og det af én eneste grund: At han er hvid/kaukasisk og brite.

    BN 3-09-16 20:38

  • ★★0

    Men vi kan vel blive enige om, at der i 1970'erne var pænt stor forskel på at være tv-skuespiller og filmskuespiller. :)

    Ja prestige-mæssigt, men man kunne jo sagtens blive et meget kendt ansigt ved at være tv-skuespiller :)

    Michael Andersen 3-09-16 21:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen