David Bowie-dokumentaren "Moonage Daydream" udkommer på både dvd, Blu-ray og 4K UHD

Brett Morgens audiovisuelle triumf blev skabt til biografrummet, men snart kan den også nydes i hjemmebiografen.

Da Moovy TV i september interviewede instruktøren/klipperen Brett Morgen og hans Oscar-belønnede lyd- og musikmixer, Paul Massey, gjorde d'herrer det klart, at deres storfilm om David Bowie, "Moonage Daydream", blev skabt med henblik på at blive oplevet i en biografsal.

Massey og Morgen arbejdede bl.a. med Bowies musikalske råmateriale og fordelte de musikalske toner i alle biografrummets mange lydkanaler takket være et gennemarbejdet Dolby Atmos-mix.

Men nu er det blevet bekræftet, at "Moonage Daydream" altså også bliver tilgængelig på hjemmevideo – og hvornår.

Læs også: "Moonage Daydream"-instruktør opfordrer David Bowie-fans til at synge med under dokumentaren

The Digital Bits skriver, at "Moonage Daydream" udkommer på dvd og Blu-ray i USA den 15. november og på de samme to diskformater den 5. december i England. Det er endnu uvist, om en dansk udgivelse af filmen også lander på markedet.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at en 4K UHD-udgave af "Moonage Daydream" udkommer på disk den 31. marts 2023. Bowie-fans skal altså vente næsten fire måneder længere på at gense (og genlytte) "Moonage Daydream" i den bedst mulige kvalitet i hjemmet.

The Digital Bits skriver ikke noget om udgivelsens ekstramateriale, men herunder kan I se det komplette, førnævnte interview med Morgen og Massey:

Kommentarer

David Bowie-dokumentaren "Moonage Daydream" udkommer på både dvd, Blu-ray og 4K UHD

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen