"Gremlins"-instruktør holder fast i kritik af Baby Yoda

Joe Dante er en af de få i verden, der ikke knuselsker Grogu.

En af hovedgrundene til, at "Star Wars"-serien "The Mandalorian" er blevet en gigantisk succes – og at "Star Wars"-franchisens som helhed derfor lever i bedste velgående – er uden tvivl den lille, nuttede Grogu.

Det grønne væsen, som nok er bedst kendt som Baby Yoda, er dusørjægeren Din Djarins tro følgesvend i "Star Wars"-serien, som for nylig rundede sin 3. sæson af.

Men der er i hvert fald én person derude, der ikke er faldet pladask for Grogu på trods af hans søde lyde og smittende smil: "Gremlins"-instruktøren Joe Dante.

Som vi rapporterede tilbage i juli 2022, så mener Dante, at Grogu er en skamløs kopi af helten i Dantes "Gremlins"-film: Den ligeledes nuttede mogwai Gizmo.

Se også: Gizmo er tilbage i første stemningsfulde trailer til kommende "Gremlins"-serie

Og i et interview i det nyeste nummer af Empire Magazine, som Screen Rant har fået fingre i, afslører den 76-årige filmmager, at hans vrede bestemt ikke er mildnet siden sidste sommer.

"Jeg fik megen kritik," fortæller Dante om reaktionen på hans kommentarer sidste år. "Men hvis du sammenligner de to designs, så er det ret åbenlyst, hvor den ene stammer fra, og hvor den anden stammer fra."

Skaberen af "The Mandalorian", Jon Favreau, har dog i et ældre interview fastslået, at Baby Yoda primært er inspireret af E.T. fra Steven Spielbergs klassiker af samme navn.

Apropos "The Mandalorian" og Jon Favreau, så kan du herunder se Moovy TV's nylige interview med den garvede "Star Wars"-producer:

Kommentarer

"Gremlins"-instruktør holder fast i kritik af Baby Yoda

  • ★★★0

    Man kan jo også vende kritikken om. Jeg synes Groogu ligner mere Yoda end en Gremlin. Og Star Wars: Empire strikes back kom før Gremlins. Så hvem har inspireret hvem?

    MOVIE100022-05-23 08:16

  • 0

    De kunne jo også have valgt at lave et fuldstændigt nyt design af Grogu, f.eks. et væsen med 2 hoveder, 4 øjne og 8 lemmer, som i løbet af det der svarer til "Yodas species" teenageår mister disse ekstra dele.

    Og seriøst, kan de ikke snart komme op med et navn for "Yodas species". Det er jo bare et navn og fjerner ikke mystikken ved hans race, da vi jo ikke behøver at vide noget om hans hjemplanet. Den befinder sig dog højst sandsynligt i unknown region.

    Johnny4222-05-23 09:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen