Horror-klassikeren "Evil Dead II" bliver genudgivet – på VHS!

Kultklassikeren genudgives på kultformatet.

De fleste ville måske fristes til at tro, at VHS-formatet for længst er afgået ved døden. Men som en anden zombie – eller deadite – vækkes formatet nu til live igen for at bringe en af filmhistoriens helt store kultklassikere tilbage til det format, de fleste af os kender den fra. "Evil Dead II" bliver nemlig genudgivet på VHS.

De gode folk ovre hos Vice Press, der igennem de senere år har specialiseret sig i filmplakater af høj kvalitet, har nu med sidegesjæften Vice Press Home Video skabt et sandt samlerobjekt for filmnørder og fans af videobånd.

Læs også: Interview med Sam Raimi: En trendsættende troldmand gør comeback i Hollywood

Filmen udgives i to forskellige udgaver med helt nyt artwork. Ud over filmen bliver det også muligt at erhverve sig nogle af de nye illustrationer som plakater – dog i et begrænset oplag. 

"Evil Dead II" er den anden film i rækken af Sam Raimis "Evil Dead"-serie og bliver af mange set som den bedste film i serien. Tidligere i år fik vi seneste skud på stammen i form af "Evil Dead Rise", hvor danske Peter Albrechtsen blandt andet har leveret filmens lyddesign.

VHS-udgaven af "Evil Dead II" kan bestilles på Vice Press' egen hjemmeside fra 16. november kl. 19 dansk tid. 

Kommentarer

Horror-klassikeren "Evil Dead II" bliver genudgivet – på VHS!

  • 0

    Hvor pokker produceres VHS-bånd i dag?

    nwinther17-11-23 10:32

  • ★★★0

    Lyder satme fjollet.

    NSF17-11-23 10:47

  • ★★★★★★0

    Hæ, hæ - jeg har stadig en gammel VHS afspiller i skabet, gad vide om den virker.

    Wayne17-11-23 10:50

  • ★★★★0

    Udgaven på 250 eksemplarer er udsolgt, og der er pt. Kun 200 tilbage af den anden på 500 eksemplarer. Filmen har sine fans 

    chandler7517-11-23 11:30

  • ★★★★★0

    Jeg synes nu, at det er en fed gimmick. Og der er jo stadigvæk film-nørder derude, der samler på VHS. Jeg følger en gut på YouTube, der hedder Cinestalker og han køber forsat film på VHS og har en stor samling af alle mulige obskure horror og elsploitation (m.m.) titler stående. Han har så også 4K UHD osv, så det er ikke kun VHS. 

    Men for os der ikke længere har en VHS-afspiller, kan sådan en udgivelse her også godt bruges til noget, da man eksempelvis kan bruge det som dekoration/pynt til en horror eller 80'er samling på samme måde, som hvis man har figurer eller andet merchandise stående sammen med filmene. :)

    NightHawk17-11-23 11:45

  • ★★★★1

    Der er en hel del, der samler på vhs.

    Herhjemme er der den gamle garde, som udelukkende samler på ex-rentals, dvs. tidligere lejekassetter. Det skyldes, at der er masser af film, der kun udkom på lejevideo i DK; man kan ofte finde andre og længere udgaver på gamle lejevideokassetter, og så var selve båndene af en højere kvalitet en købevideoerne, fordi de skulle holde til at kunne blive spillet mange gange.

    Men der er også dukket nye og yngre samlere op, og de er fuldstændigt ligeglade med, om det er det ene eller det andet. For dem er det mere bare et sjovt og "autentisk" medie.

    Man kan ikke overføre det en til en til fx det amerikanske marked, fordi de aldrig har haft den samme opdeling i købe- og lejebånd. Men her er der også dukket virkeligt mange unge samlere op de senere år, og for dem handler det meget om at finde den med det fede cover. 

    Der har faktisk været så meget vækst i det amerikanske marked, at de nu har fået spekulanterne til at gøre sit indtog, og der er også begyndt at dukke svindel op. Jf. fx den famøse sag for nogle få år siden, hvor den gamle B-filmproducent Charles Band påstod, at han havde fundet nogle kasser med originale og ubrugte covers til en række af sine mest populære titler fra 1980'erne på et lager. Dem solgte han selvfølgelig til grov overpris. Det har senere vist sig, at han formentligt har taget røven på alle, og at der er tale om nye genoptryk. 

    Jeg er heldigvis aldrig blevet bidt af den bacille. Men jeg gerne da en stor del af det gamle samlermiljø, inkl. ham der nok har Danmarks største samling af genrefilm på gamle lejevideoer. Han har vel omkring 5000, og at komme ind i hans filmværelse er som at træde ind i en videobutik i 1980'erne.

    thomsen17-11-23 12:37

  • ★★★★1

    Nå ja, det jeg egentligt ville sige var, at det ikke undrer mig, at denne her bliver udsolgt ret hurtigt. Der er mange andre små indie-selskaber, der har genudgivet titler på vhs de seneste år, og de sælger altid som varmt brød.

    thomsen17-11-23 12:39

  • ★★★★★★0

    Damn jeg havde en ret pæn samling af VHS bånd på et tidspunkt - og to VHS afspillere så jeg lige kunne lave en kopi, når jeg havde lejet dem. I starten var der ikke et salgsmarked. 

    Vildt irriterende at jeg altid skulle spole tilbage - og ofte havde jeg to film på et bånd.

    Skiverne gjorde livet - og kvaliteten væsentligt bedre.

    Wayne17-11-23 13:07

  • ★★★2

    Men der er også dukket nye og yngre samlere op, og de er fuldstændigt ligeglade med, om det er det ene eller det andet. For dem er det mere bare et sjovt og "autentisk" medie.

    Ja, der lod til at være en ret stor tilgang af samlere omkring Covid. Jeg ved ikke om nedlukningerne fik folk til at gå i nostalgimode, men Facebook-grupperne for VHS-salg i Danmark blev ihvertfald ret aktive.

    Jeg har også nogle kammerater der gør sig i den slags og har genskaffet sig videoer (som er det korrekte ord!), men det er en trend jeg ikke er faldet i. Sikkert fordi ulig dem, samlede jeg på videofilm fra omkring 1990 og fremad, men var allerede klar over at der eksisterede et langt bedre format, som jeg bare slet ikke havde råd til: LaserDisc. Så VHS var bare det format jeg havde råd til, ikke det jeg i virkeligheden gerne ville have.

    NSF17-11-23 17:41

  • 1

    Jeg har EVIL Dead på VHS-bånd. der hjemme 

    Kay17-11-23 22:35

  • 1

    Med tanke på at der også er folk der samler på kassettebånd og bøger (oh wait, det er et gammelt format som stadigvæk er alle andre formater overlegne), så er det ikke så mærkeligt.

    Selv har jeg aldrig ejet hverken VHS eller kassettebånd eller afspillere til det, men ejer dog flere bøger, som jeg også personligt synes er noget mere kønne at kigge på.

    Ved dog at mine forældre har ejet det og min far havde også en lignende maskine til afspilning af video som ikke var VHS, men det er før min tid.

    LP derimod kan noget både lydmæssigt og designmæssigt.

    Kiyonji17-11-23 23:23

  • ★★★★0

    kassettebånd

    er = 100% lav-kvali? Mon ik' du lige skulle lave lidt Retro-research?

    De kan snildt følge med dine hipster LP'er!

    Techmoan er et sted at starte...

    Gasivodo18-11-23 04:03

  • ★★★★1

    Kassettebånd får nok aldrig den samme renæssance som LP'en, men det er da sjovt at se, at man igen er begyndt at kunne købe nye kassettebånd i de københavnske pladebutikker. Det har man kunnet i en håndfuld år nu. 

    Jeg ved ikke, hvor godt de egentligt sælger, men jeg ser da ind imellem en ung hipster rende rundt med en gammeldags walkman, så nogle købere er der i hvert fald. 

    Jeg har også ladet mig fortælle, at det er blevet semi-populært på undergrundsmusikscenen at lave demobånd igen - med streg under bånd. 

    --

    Til gengæld ser de ud til, at det er begyndt at rykke med cd'er igen. 

    Jeg har en ven, der plejede at arbejde i en pladebutik inde i byen, og han fortalte sidste år, at de var begyndt at se flere og flere unge kunder, der specifikt søgte efter cd fremfor vinyl. Han mente, at det kunne skyldes, at dem, der er unge nu, mere er vokset op med deres forældres cd-samlinger end pladesamlinger, og så er nye plader efterhånden også blevet ret dyre for de unge at være med på.

    Jeg har også lagt mærke til, at bl.a. Hi-Fi-klubben er begyndt specifikt at reklamere for nye cd-afspillere - noget jeg ellers ikke har set i mange år. 

    thomsen18-11-23 11:20

  • ★★★2

    At kalde vinyl for "hipster" giver ikke rigtigt mening længere. Formatet er stort nok til at der ligger 15-20 pladebutikker i Københavnsområdet, samt pladebutikker i mange af de større byer i Danmark.

    I modsætning til DVD og Blu-ray, hvor den butik der har flest nye udgivelser, er en butik der er dedikeret til merch, ikke specifikt DVD/BD. De få andre steder hvor man kan købe nye udgivelser, er den primære fokus andre varer, som vinyl eller i Cinematekets tilfælde: at være en biograf og et bibliotek.

    Som thomsen siger, så er der en del musikere der udgiver musik på bånd. Det har vist bl.a. været stort i black metal genren i en del år, men en del indiemusikere har også taget det til sig. Jeg kender en kvinde der er i et band og det er ikke længe siden at de udgav deres første EP på bånd, hvor man så typisk får en downloadkode til Bandcamp, så man også kan downloade musikken, eller streame det derfra.

    NSF18-11-23 11:44

  • ★★★★0

    Kassettebånd er tilsyneladende også det billigste format - jeg synes ofte, det koster 70-80 kroner ligesom en digital download. Hvor cd'en så koster måske 130 og dobbeltvinylen 230.

    Så den må være billig at producere (jeg ville ellers tro, at cd'en ville være billigere). Men det skulle efter sigende også være den dårligste lyd på tværs af formaterne.

    chandler7518-11-23 12:10

  • ★★★★★★0

    For et stykke tid siden fandt jeg en dobbeltpakke med to 240 m. BASF videobånd stadig indpakket i folie uden slid. Dem købte jeg for en 10er. Ved ikke hvorfor egentlig, men meget retro at have stående :)

    davenport18-11-23 12:23

  • ★★★0

    Kassettebånd er tilsyneladende også det billigste format - jeg synes ofte, det koster 70-80 kroner ligesom en digital download. Hvor cd'en så koster måske 130 og dobbeltvinylen 230.

    Så den må være billig at producere (jeg ville ellers tro, at cd'en ville være billigere). Men det skulle efter sigende også være den dårligste lyd på tværs af formaterne.

    Der er ret mange faktorer mht. lyd på tværs af formaterne. Det kan ikke rigtigt lade sig gøre at lave et mix der passer af til alle formater, så hvis man gør det, vil den samme master lyde forskelligt afhængigt af formatet.

    Så man kan støde ind i CD'er fra slutningen af 80'erne og 90'erne, der lyder markant bedre end nyudgivelser på vinyl, hvis man ikke har lavet en "remaster" af originalmaterialet. Det er også samme grund til at CD fik så dårligt et ry til at starte med, fordi man tog analoge masters og maste dem på CD'er og man så år senere remasterede rigtig meget musik til CD. Det skete også senere hen da digital download blev stort i forbindelse med iPods, hvor der var en god portion musik der blev mixet specifikt til de formater, som Apple brugte.

    Og så er der selvfølgelig også musik på vinyl fra "gamle dage" der heller ikke lyder fantastisk, afhængigt af hvor pladerne blev produceret, men også fordi at musikindustrien selvfølgelig ville spare penge, hvilket også gik ud over kvaliteten af vinyl, mix og den slags.

    NSF18-11-23 12:35

  • ★★★1

    Nå ja, så lidt bonus-info om VHS, som jeg ikke selv kendte til. NTSC- og PAL-videoer brugte tilsyneladende de samme bånd, men de kørte ved forskellig hastighed, hvilket er årsagen til at der kunne være mere på båndene i Europa, end i USA.

    NSF18-11-23 12:37

  • ★★★★★★0

    Var lydkvaliteten ikke bedre på NTSC?

    davenport18-11-23 12:39

  • ★★0

    Var Dire Straits ikke en af de første på CD bølgen? De gik meget op i lydkvaliteten, har jeg læst.

    Weird_J18-11-23 18:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen