Jeg glæder mig sgu til at se mere Raimi-Marvel. Ved ikke helt hvor jeg ser mig selv henne på fan-skalaen. Jeg har set alle MCU filmene og serierne, inkl Netflix serierne, Agents of S.H.I.E.L.D og Agent Carter. Det vil nok stemple mig som superfan i de flestes øjne. Men der er sgu også nogle af filmene og serierne, jeg virkelig måtte tvinge mig igennem. Også nogle af de helt store fan-favoritter.
Moovy Exclusive: Interview med Sam Raimi: En trendsættende troldmand gør comeback i Hollywood
Moovy har talt med den legendariske filmmager bag "Evil Dead" og "Spider-Man" om Marvels nyeste storfilm: "Doctor Strange in the Multiverse of Madness".
Man skulle tro, at manden bag de tre oprindelige "Evil Dead"-film, Sam Raimi, ville være en veritabel krudttønde. Et energibundt med et flakkende blik og en småpsykotisk latter, der afspejler den geniale galskab, som netop præger de film. Film, hvori kropsdele, bloddråber og skarpe skæreredskaber flyver gennem luften i et tempo så afsindigt, at man helt uvilkårligt forestiller sig, at manden i instruktørstolen ligner en krydsning mellem Jokeren og Nicolas Cage.
Men da Moovy og en håndfuld andre internationale journalister sludrer med Sam Raimi over Zoom, fremstår Raimi som han altid gør i interviews: Lavmælt, rolig, eftertænksom og, ja, endda en smule genert. Raimis varme øjne kigger for det meste ned på gulvet og nærmest aldrig mod kameraet, og hans blide stemme vækker varme minder om Thomas Windings røst i "Alfons Åberg".
Måske findes der en alternativ virkelighed derude, hvor den 62-årige Raimi er lige så fandenivoldsk som sine film. Kvantefysikken stipulerer jo, at alt, der kan ske, vitterligt sker i uendeligt mange parallelle universer. Og Raimis nyeste opus – og hans første spillefilm i næsten 10 år – "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", er netop en film om parallelle universer, herunder vores eget, der støder sammen. Og hvis ikke den heroiske Marvel-superhelt Doctor Strange (spillet af Benedict Cumberbatch) kan redde dagen med sine trylleformularer, så går det ganske kosmos simpelthen under.
Hvorom alting er, så er vores univers' Sam Raimi i hvert fald unik. En troldmand, der kan trylle med de levende billeder. Og ganske vist fremstår han som en forbavsende afdæmpet gentleman, men når han begynder at diskutere filmhistorie og -teknikker (inklusive sine egne), så går Raimis taletempo op i gear, og smittende fortælleglæde og entusiasme lyser ud af hver eneste pore. Pludselig er det ikke længere en gåde, at denne sobre mands film – inklusive de tre "Spider-Man"-film med Tobey Maguire – er så fornøjelige og energifyldte.
"Fantastisk!" udbryder Raimi endda, mens han klukler og klapper i hænderne, idet jeg holder mine sjældne book of the dead-dvd-udgivelser af de to første "Evil Dead"-film frem foran mit webcam. Og Raimis fnisen afløses af henrykt latter, da jeg udtrykker min glæde over, at vi blot 10 minutter inde i "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" allerede har set en magisk bog, som kan besejre verdens ondskab (ligesom i Raimis "Army of Darkness"), samt et stort monster, der får trukket sit øje ud af øjenhulen (ligesom i Raimis "Evil Dead II").
Mundharpen – og verdens bedste orkester
Men, spørger jeg Raimi, er det vitterligt lige så tilfredsstillende for ham at lave gigantiske Hollywood-film med dertilhørende astronomiske filmhold og forventninger, som det er at lave en film som "Evil Dead", hvor budgettet selvfølgelig er meget mindre, men hvor ens frihed som filmmager selvsagt er markant større?
"Jeg er faktisk ret god til at spille mundharpe," svarer Raimi. "Og den ene type film svarer til at spille en melodi på mundharpen. Og det er enormt tilfredsstillende, for det gør man selv. Du skaber selv hver eneste tone. Du dikterer selv hver tones varighed. Dine egne hænder laver alt. Men der er også en grænse for, hvor god jeg er til at spille mundharpe.
"Men hér, hvor jeg instruerer en gigantisk spillefilm, der koster flere hundrede millioner dollars, og som har store karakterer og forventninger, har jeg snarere fået jobbet som dirigent for verdens bedste orkester. Jeg har violinister, messingblæsere og slagtøjsspillere, der hver især er langt bedre til at spille på deres instrumenter, end jeg nogensinde har været, og nu kan jeg skabe nogle fantastiske harmonier og lyde sammen med dem."
Raimi tager en kort tænkepause og smiler skævt, før han fortsætter: "Men selvom dét er enormt tilfredsstillende, så er det stadig ikke det samme som at spille på mundharpen... Så begge typer film har sit eget værd, og de er meget forskellige. Og man er nødt til at kunne spille på det ene instrument selv, før man kan dirigere orkestret."
Raimis film har tilsammen indtjent over 3 milliarder dollars på verdensplan, så det er imponerende, hvor ydmyg han er, når han reflekterer over, hvordan han siden ungdommens forunderlige smalfilmseventyr er blevet en eftertragtet blockbuster-maestro:
"Da jeg forlod college, kæmpede jeg for at skaffe penge til at lave en spillefilm, og det var virkelig svært. Jeg arbejdede som afrydder. Mine venner arbejdede som tjenere, pedeller og taxachauffører. Og vi ville bare lave en film, der kom ud i drive in-biograferne. Det var alt, vi tænkte på: at tage det første skridt og få en fod indenfor i branchen. Vi anede ikke, om vi ville kunne lave mere end én film eller overhovedet færdiggøre vores første film ("Evil Dead", red.).
"Jeg forestillede mig aldrig, at jeg ville nå hertil. Men jeg har altid elsket film og det at fortælle historier. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg får lov til at instruere endnu en spillefilm – især med så elskede figurer som disse Marvel-superhelte."
"Spider-Man 4" og den skuffe(n)de entertainer
Og apropos superhelte, så er "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" det 28.(!) kapitel inden for Marvels filmiske superheltesaga, der blev kickstartet tilbage i 2008 med Jon Favreaus "Iron Man". Siden da har film som "The Avengers" og den første "Doctor Strange" været med til at gøre The Marvel Cinematic Universe til en uhørt populær filmfranchise. Men den franchise havde næppe eksisteret, hvis det ikke havde været for Raimi.
For selvom "Blade" (1998) og "X-Men" (2000) allerede havde bevist, at det sagtens kunne lade sig gøre at lave ambitiøse tegneseriefilmatiseringer, der respekterede forlægget og både betagede fans og uindviede sjæle, så var det Raimis ekstremt succesfulde "Spider-Man" (2002), som for alvor indvarslede superheltegenrens nuværende status som Hollywoods største pengemaskine.
Men ovenpå "Spider-Man 2" (2004), som stadig er en af genrens kronjuveler, leverede Raimi den rodede og overlæssede "Spider-Man 3" (2007), som endte som et ærgerligt punktum for Maguires filmæra som Peter Parker, efter at filmen blev nedsablet af både fans og kritikere. Raimi har kun instrueret to film siden da – indtil den nye "Doctor Strange" – og skuffelsen over den tredje "Spider-Man"-films modtagelse nager ham stadig:
"Jeg ved, at 'Spider-Man 3' slet ikke er lige så vellidt som de to første. Jeg ville så gerne have gjort skaden god igen med en fed 'Spider-Man 4', men jeg nåede simpelthen ikke at færdiggøre manuskriptet i tide... Sony Pictures havde travlt med at få den næste film lavet, fordi 'Spider-Man' var blevet en vigtig indtægtskilde for selskabet, og jeg havde ikke lyst til at gå på kompromis, så i stedet lavede de et reboot ("The Amazing Spider-Man", red.) lidt tidligere end planlagt.
"Og det gør ondt, når publikum ikke kan lide din film så meget, som man havde håbet. Især fordi jeg betragter mig selv som en håndværker og en entertainer frem for en kunstner. Så jeg kan ikke påstå: 'åh, de forstod bare ikke min film!' Hvis de ikke kan lide den, så har jeg ingen undskyldninger. Så har jeg fejlet. Og det fik mig til at vende tilbage til tegnebrættet og tænke: hvordan kan jeg gøre det meget bedre næste gang?"
Én instruktørs exit lod Raimi gøre sin entré
Og netop den "næste gang" har altså lige straks biografpremiere. Men Raimi sidder vel at mærke kun i instruktørstolen på "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", fordi sædet – før kameraerne begyndte at rulle – blev forladt af den første "Doctor Strange"-films instruktør: Scott Derrickson. Derrickson og Marvel var efter sigende uenige om, hvor dyster og brutal filmen skulle være – Derrickson, som er en hærdet gyserinstruktør (pudsigt nok ligesom Raimi) med film som "Sinister" og "The Black Phone" på CV'et, er dog stadig tilknyttet filmen som producer, og han har offentligt tiljublet Raimi som sin afløser.
"Scott Derrickson og Marvel annoncerede i sin tid," fortæller Raimi, "at 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' ville blive Marvels første gyserfilm. Scott forlod filmen på grund af kreative uoverensstemmelser, som jeg ikke kender meget til, men Scott ringede selv til mig og bad mig om at komme med om bord. Jeg synes selv, det var spændende, at de gerne ville lave en gyser. Og jeg brugte mine erfaringer fra 'Evil Dead', 'Evil Dead II' og 'Army of Darkness' til at skabe spænding, lege med publikums forventninger og skræmme seeren."
Men, indskyder jeg, følte Raimi mon – som Derrickson i sin tid gjorde – at hans bevægelsesfrihed blev lidt låst, idet Marvel krævede, at filmen af finansielle årsager fik en relativt lav aldersklassificering (PG-13) i USA?
"Nej," svarer Raimi prompte, "for de 'Doctor Strange'-tegneserier, jeg læste som barn, forsøgte aldrig at skræmme livet af mig. De gik efter at være lidt uhyggelige og gådefulde, og det samme gjorde vi med filmen."
27 forgængere og et dansende fjols
Tiden vil vise, om det lykkes Raimi at skræmme og fornøje biografgængerne med "Doctor Strange in the Multiverse of Madness". Han håber naturligvis, at han har lavet en mægtig mainstreamfilm af samme kaliber som Marvels største hits – men instruktøren indrømmer dog, at han blot havde set en håndfuld af filmens 27 forgængere, så en masse research var selvsagt påkrævet:
"Jeg havde kun set 5-6 af Marvels film, før jeg sagde ja til jobbet. Så jeg havde meget at indhente. Jeg så 'WandaVision' og flere 'Avengers'-film. Jeg så alt, der havde en tilknytning til vores fortælling. Men ovenpå den oplevelse stod det klart for mig, at jeg ikke ville have, at tilskueren skulle igennem det samme – også selvom det var en virkelig underholdende opgave for mig. Alle skal kunne komme direkte ind fra gaden og se filmen og så både forstå og nyde den. Jovist, filmen er fyldt med referencer, som fans vil værdsætte, men jeg vil ikke have, at den er utilgængelig for udenforstående."
Netop den Emmy-belønnede "WandaVision", som Raimi nævner, blev en kæmpe tv-succes for Mavel. I den føljeton gentager Elizabeth Olsen rollen som den stærke "superheks" Wanda Maximoff, som hun har spillet i flere foregående Marvel-storfilm. Og i Raimis film får Wanda i den grad lov til at folde sig ud.
"I filmen oplever vi en Wanda, som vi aldrig har set før," fortæller Olsen os, da vi senere sludrer med hende via Zoom. "Og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske efter 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness', men jeg er spændt på fremtiden, fordi karakteren gennemgår en kæmpe forvandling i denne film."
Jeg bliver også nødt til at indskyde over for Olsen, hvor imponeret jeg altid har været over hendes skuespil i rollen – for i modsætning til de fleste Marvel-superhelte så har Wanda ingen rekvisitter, der kan være med til at overbevise os om, at karakteren vitterligt har superkræfter. Thor har sin hammer, Captain America har sit skjold, og Iron Man har en kæmpe jerndragt... men Olsen får blot lov til at vifte med hænderne, hvorefter alskens computertroldmænd indsætter flotte og kulørte computereffekter, der understreger, at Wanda kan slynge ting rundt ved blot at bevæge armene. Og man køber faktisk tryllenummeret.
Men er det ikke skræmmende som skuespiller, når ens troværdighed er så afhængig af andres arbejde bag kameraet?
"Det var virkelig skræmmende på den første film!" understreger Olsen, mens hun griner. "Jeg var meget nysgerrig på, hvordan det ville se ud til slut. Men jeg har efterhånden accepteret, at jeg føler mig som et fjols, og at jeg ligner et fjols uden special effects. Det gør jeg sikkert også, efter at de har indsat deres special effects. Men jeg dansede meget, da jeg var yngre, så jeg betragter det bare som en slags koreografi. Så alt er nødt til at være meget specifikt, så jeg kan lade, som om jeg aner, hvad jeg laver. Intet er improviseret. Og jeg er glad for at høre, at det fungerer i dine øjne!"
Marvel-fans (såvel som biografgængere, der kommer direkte ind fra gaden) kan se Elizabeth Olsen "danse" på det store lærred, når "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" lander i de danske biografsale den 4. maj.