Nye Netflix-film i 2017: Se de første billeder

I 2017 har Netflix premiere på en lang række originale film. Nu løfter Netflix sløret for to af dem, "Okja" og "Our Souls at Night". De allerførste billeder og storyboard-tegninger fra filmene kan ses herunder.

Okja

I "Okja" følger vi den unge pige Mija, der må sætte alt på spil for at forhindre en stor multinational virksomhed i at kidnappe hendes bedste ven – et stort dyr ved navn Okja. Filmen er instrueret af Bong Joon-ho ("Snowpiercer"), der også har skrevet filmen sammen med Jon Ronson ("Frank").

I Okja medvirker Tilda Swinton, Jake Gyllenhaal, Paul Dano, Lily Collins ("Rules Don't Apply") og Steven Yeun ("The Walking Dead").

Our Souls at Night

Robert Redford og Jane Fonda spillede første gang overfor hinanden i "The Chase" fra 1966 og genforenes nu 50 år senere i Netflix-filmen "Our Souls at Night". Filmen finder sted i Colorado og handler om Addie Moore (Fonda) og hendes nabo Louis Waters (Redford), der begge lever alene efter at have mistet deres ægtefæller. Selvom de har været naboer i flere årtier, har de to ikke haft meget kontakt, før Addie en dag opsøger Louis.

Udover Jane Fonda og Robert Redford medvirker også Bruce Dern ("Nebraska"), Judy Greer ("Jurassic World"), Matthias Schoenaerts ("Den danske pige") og Iain Armitage ("Big Little Lies").

Kommentarer

Nye Netflix-film i 2017: Se de første billeder

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen