Anmeldelse: Spaceman (Netflix)
Netflix fortsætter samarbejdet med Adam Sandler og i "Spaceman" er der mange ting at beundre, men også at savne.
I 2019 markerede svenske Johan Renck sig for alvor med sit arbejde på miniserien "Chernobyl", der blev et gigantisk hit. En serie, der høstede Emmy-statuetter for bl.a. Bedste instruktion af en miniserie. Nu er svenskeren tilbage med blot sin anden spillefilm i form af "Spaceman", der også markerer endnu en titel i Netflix' langvarige samarbejde med Adam Sandler. Baseret på bogen "Spaceman of Bohemia", skrevet af Jaroslav Kalfař, udfolder sig et kærkomment og beundringsværdigt samarbejde – men også et hult og banalt ét af slagsen.
Jakub (Adam Sandler) er en astronaut, der rejser til det ydre rum for at undersøge Chopra – et slags intergalaktisk støv. Ekspeditionen har efterladt ham i ensomhed. Især fordi hans kone Lenka (Carey Mulligan) har afskåret al kontakt til ham og er gravid hjemme på jorden, hvilket har skabt mange uforløste konflikter. Pludselig opdager Jakub et stort, edderkoppe-lignende væsen, som han kalder Hanuš (med stemme af en rolig Paul Dano), der er trængt ind i rumskibet. Med intentionen om at nærstudere astronauten – og måske løse de ægteskabelige problemer.
På papiret kunne "Spaceman" snildt være en sort komedie fra Adam Sandlers storhedstid i 1990'erne eller en "Alien"-inspireret gyserfilm. I hænderne på Johan Renck og manuskriptforfatteren Colby Day er "Spaceman" mere interesseret i personligt drama. Hvordan er Jakubs mentale tilstand når han er isoleret i rummet (altså udover samvær med en gigantisk edderkop!) og hvordan kan dagligdagens ægteskabelige problemer løses? Trods rummets omgivelser er filmen en jordnær fortælling. Om kærlighed mellem mennesker, og hvad der kan føre til, at et kærlighedsforhold bryder sammen. På syret vis udforskes tematikkerne i samspil med en talende edderkop.
Fortællingen kommer flot fra start, men godt halvvejs begynder det at falde fra hinanden. Filmen starter med store spørgsmål om mennesker og kærlighed, men ender med klichéer om tilgivelse og selvransagelse. Det hjælper heller ikke, at plot-udviklingen forekommer pludseligt, når Jakub og Lenka nærmer sig hinanden. Frustrerende, da historien, for det meste, rammer alle de rigtige tangenter, der burde resultere i en fremragende historie. Men "Spaceman" giver sig for god tid, og gør en universel historie om kærlighed ender ærgerligt banalt.
Endnu mere ærgerligt bliver det, når resten af produktionen anskues. Johan Renck viser atter, hvorfor hans arbejde på "Chernobyl" vandt ham en Emmy. Svenskeren bakkes flot op af landsmanden Jakob Ihres flotte fotografi og et vidunderligt soundtrack skabt af Max Richter. Med fuld farvepalette ser den fjerne galakse virkelig indbydende ud. Foran kameraet fortsætter Adam Sandler sin renæssance som dramaskuespiller, med "Uncut Gems" som foreløbig højdepunkt, i hvad der må beskrives som hans mest subtile rolle til dato som Jakub. Den garvede skuespiller-komiker bliver ved med at opdage nye, dramatiske sider af sig selv, hvilket er én af grundene til at "Spaceman" alligevel er værd at opleve.
"Spaceman" er mildest talt en underlig film. En dygtig instruktør med sans for smukke billeder, et fantastisk soundtrack og en fremragende præstation fra sin atypiske hovedrolleindehaver i Adam Sandler. Og ikke mindst en kæmpe edderkop, der enten forværrer eller kurerer din araknofobi med sine ellers terapeutiske råd. På denne front er Johan Rencks seneste film en mindeværdig oplevelse. Desværre halter historien med at afrunde sin fortælling, som bliver for vag og uvedkommende i sin fangst af klicheer og banaliteter. Der er mange ting at beundre, men også at savne.
"Spaceman" kan ses på Netflix.