Har aldrig helt forstået kritikken af de 2 film, fandt dem nu udmærkede.
Modsat den sidste, der var alt bare galt, det var sådan en film der skulle have været aflivet ved fødslen.
Det er ikke en overdrivelse at påstå, at Robert Downey Jr. var med til at ændre filmlandskabet fundamentalt i 2008, da han spillede hovedrollen (og titelrollen) i Jon Favreaus "Iron Man".
Downey Jr. var fantastisk i hovedrollen som den kække og geniale forretningsmand Tony Stark, og han var absolut en medvirkende årsag til, at filmen indtjente næsten 600 mio. dollars på verdensplan og kickstartede en af filmhistoriens største franchises, The Marvel Cinematic Universe (MCU).
Og Marvels MCU-saga har ikke blot har høstet milliarder af dollars på verdensplan siden "Iron Man", den har også fostret flere store filmkarrierer og fastsat nye standarder inden for sammenhængende historiefortælling på tværs af flere film og platforme.
Men ifølge "Iron Man"-instruktøren Jon Favreau så var Downey Jr. flere år tidligere blevet kørt i stilling til en skurkerolle i en ældre (og noget mindre succesfuld) Marvel-filmatisering.
I en længere video-samtale mellem Favreau og Marvel-chefen Kevin Feige, som kan ses her, fastslår Favreau, at Marvel allerede kendte til Downey Jr., fordi de havde ham i tankerne til en rolle i "Fantastic Four"-filmen fra 2005.
Og det var nærmere bestemt rollen som superskurken Doctor Doom, som Downey Jr. var tæt på at blive tilbudt. I sidste ende gik rollen til australske Julian McMahon ("Nip/Tuck"), som gentog rollen i "Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer" i 2007.
En ny "Fantastic Four"-film er i øvrigt på vej og udkommer efter planen i februar 2025.
Men lykkeligvis fik Downey Jr. ikke skurkerollen i de to "Fantastic Four"-film, for ellers havde han måske været for kraftigt associeret med to nedsablede Marvel-brølere til at få hovedrollen i "Iron Man". "Han var den puslespilsbrik, der fik det hele til at fungere," fastslår Favreau ydermere i førnævnte video.
Herunder kan I i øvrigt se Moovy TV's nylige interview med Favreau, hvor vi diskuterer "Star Wars"-serien "The Mandalorian", som Favreau er hovedproducer og -forfatter på:
Har aldrig helt forstået kritikken af de 2 film, fandt dem nu udmærkede.
Modsat den sidste, der var alt bare galt, det var sådan en film der skulle have været aflivet ved fødslen.
Ny Fantastic Four i 2005?
Det er vildt med de dersens tidsparsdokser ;-)
Ny Fantastic Four i 2005?
Det er vildt med de dersens tidsparsdokser ;-)
Sådan, Wayne! Skulle lige teste, at nyhederne stadig blev læst fra top til tå, og det var dejligt med en positiv reminder! <3
The Insider30-05-23 14:00
Sådan, Wayne! Skulle lige teste, at nyhederne stadig blev læst fra top til tå, og det var dejligt med en positiv reminder! <3
Jeg er skam altid trofast læser <3
God test!