"The Batman 2" kommer tidligst i 2025

Robert Pattinson vender desværre ikke tilbage som den kappeklædte hævner lige med det første...

Tidligere i år bekræftede Warner Bros., at den succesfulde superheltefilm "The Batman" får en efterfølger. Den første film indtjente godt 770 mio. dollars på verdensplan.

I fortsættelsen vender Robert Pattinson tilbage i hovedrollen som Gothams beskytter, mens instruktøren Matt Reeves atter vil være at finde bag kameraet.

Fans af det dystre og mere jordnære Batman-univers skal dog væbne sig med tålmodighed: "The Batman 2" udkommer tidligst i 2025. Det erfarer Variety.

Læs også: Christian Bale er klar på at spille Batman igen – hvis Christopher Nolan instruerer

De lange udsigter skyldes angiveligt, at Matt Reeves stadig arbejder på manuskriptet til fortsættelsen om flagermusmandens næste eskapader.

Der er endnu ingen detaljer omkring plottet i "The Batman 2", og vi ved ej heller endnu, hvilke skurke den kappeklædte korsfarer skal op imod denne gang.

Matt Reeves har dog tidligere udtalt, at han godt kunne tænke sig at bruge Mr. Freeze i en fortsættelse – desuden har selveste Nicolas Cage ytret, at han også godt kunne se sig selv som Batman-skurk, så vi har jo lov at håbe.

Kommentarer

"The Batman 2" kommer tidligst i 2025

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen