Ingen af de nævnte jeg lige finder skræmmende. Tror vi skal tilbage til 80erne og midt 70erne for jeg kan finde nogle med rigtig gys i :)

Videnskabeligt studie fastslår: Disse er de mest uhyggelige gysere nogensinde
Vær bange! Videnskaben har talt!
Det er en diskussion så gammel, som tiden og holdningerne er utallige: Hvilken gyserfilm er den allermest uhyggelige?
Nu ser det dog ud til, at der langt om længe kan gives et endegyldigt svar på dette, endda ud fra et videnskabeligt synspunkt. Sådan da.
Et engelsk firma, der arbejder med sammenligningsværktøj for bredbåndspriser, har udarbejdet en model, som de brugte til at tracke 50 forskellige filmseere, der hver især skulle se 120 timers gyserfilm. I modellen blev seernes puls målt, og på baggrund af den indsamlede data kunne virksomheden så sammensætte en liste over de uhyggeligste film nogensinde.
Ethan hawke-hit helt i top
På listens førsteplads finder vi – måske ret overraskende, vil nogle mene – Scott Derricksons "Sinister" med Ethan Hawke i hovedrollen fra 2012. Vurderingen er baseret ud fra den gennemsnitlige hjerterytme igennem hele filmen samt eventuelle jump scares.
Okay, indrømmet. Listen er måske lidt noget pladder. Alle titlerne i top 10 er fra dette årtusind, så ingen Hitchcock, ingen "Alien" og ingen slasher-klassikere i toppen. Desuden er listen over, hvilke film seerne har været udsat for, de 50 højest vurderede film fra hhv. IMDb.com og Rotten Tomatoes, så listen har måske været ganske mangelfuld fra start.
Om ikke andet, så er de ti mest uhyggelige film – ifølge "videnskaben" – samlet herunder. Døm selv, om listen er korrekt:
- "Sinister" (2012)
- "Insidious" (2010)
- "Nattens dæmoner" (2013)
- "Hereditary" (2018)
- "Paranormal Activity" (2007)
- "It Follows" (2014)
- "Nattens dæmoner 2" (2016)
- "The Babadook" (2014)
- "The Descent" (2005)
- "The Visit" (2015)