Bob Odenkirk er tilbage på "Better Call Saul"-settet efter hjerteanfald

Fans af advokatdramaet kan nu ånde lettet op.

Efter Bob Odenkirk faldt om på "Better Call Saul"-settet i slutningen af juli grundet et hjerteanfald, kan arbejdet på serien med den excentriske advokat nu genoptages.

Skuespilleren har nemlig selv annonceret på Twitter, at han er tilbage i make-up-stolen og klar til at arbejde. Ikke overraskende nævner han også i opslaget, hvor taknemmelig han er for netop det liv, han har. 

"Better Call Saul" er altid blevet sammenlignet med storserien "Breaking Bad", men blandt andet præstationer fra Rhea Seehorn, Jonathan Banks og selvfølgelig Bob Odenkirk har været med til at sikre, at spin-off-serien kan stå ansigt til ansigt i retssalen med selv de største serier gennem historien. 

Læs også: Sjette sæson af "Better Call Saul" bliver den sidste

6. sæson er under optagelse, og denne bliver seriens afsluttende kapitel. Forventningerne er høje, og spekulationerne talrige, eftersom tidslinjen siden sæson 1 lige så stille har sneget sig mod overlappet med "Breaking Bad".

Det er altså ikke for sent at hoppe på "Better Call Saul"-vognen – især ikke nu når Bob Odenkirks tilbagevenden også kan fejres. Mens du venter på sæson 6, kan du på Netflix passende se de andre sæsoner, hvor Moovy uddelte fuld plade til den seneste af slagsen.

Kommentarer

Bob Odenkirk er tilbage på "Better Call Saul"-settet efter hjerteanfald

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen